Kommunale praksiseksempler Andet

Morsø Kommune: Når bogstaverne driller

Morsø Kommune den 28. september 2018

Praksis og proces

Ordblinderisikotesten:

Ordblinderisikotesten gennemføres i børnehaveklasserne i juni måned (i et samarbejde mellem børnehaveklasseleder og læsevejleder og evt. kommende dansklærer jf. oversigt over tests). Testen giver en indikation på risikoen for ordblindhed hos det enkelte barn. Formålet med testen er at give børnehaveklasselederen, læreren og læsevejlederen viden, så man kan sætte målrettet ind fra starten af 1. klasse med tiltag, der forebygger eller reducerer vanskelighederne. For de elever, der viser sig i risiko for ordblindhed gennemføres ny test 2 gange i løbet af 1. klasse.

I løbet af skoleåret 2018-2019 evalueres forsøget med anvendelsen af ordblinderisikotesten, og der tages på baggrund heraf stilling til anvendelsen fremover, herunder vurderes konsekvenserne for øvrige tests.

Ordblindetest:

Hvis en elev på trods af målrettet og systematisk indsats fortsat har alvorlige læse- og/eller skrivevanskeligheder gennemføres ordblindetesten – oftest i slutningen af 3. klasse eller i 4. klasse. Det er læsevejlederen, der tager testen, ligesom det er læsevejlederen, der formidler testresultatet til eleven, forældrene samt elevens lærere.

Handleplan:

  • Når en elev er testet dyslektisk afholdes der 3 skole/hjem-møder inden for det efterfølgende år (3, 6 og 9 måneder)med henblik på at sikre, at eleven bliver i stand til at deltage i den almindelige undervisning på lige vilkår med de øvrige elever med de kompenserende IT-tekniske hjælpemidler, som skolen stiller til rådighed (App Writer).
  • Læsevejlederen er tovholder og koordinator i forhold til indkaldelse til møderne
  • Læsevejlederen udarbejder sammen med dansk- og klasselærer en handleplan for eleven (der er udarbejdet skabelon til handleplan)
  • Såvel elevens dansklærer som de øvrige faglærere skal implementere de IT-kompenserende hjælpemidler i den faglige læse- og skriveproces, således at eleven kan følge den almindelige undervisning på samme vilkår som de øvrige elever – alle tekster skal foreligge digitalt i alle fag!
  • Elever med dysleksi tilbydes hvert år et læse-/skrivekursus

IT-Agenter:

Nogle af vores dyslektiske elever fungerer som ”IT-agenter”. De hjælper f.eks. de yngste elever med at lære at bruge App-writer eller andre

computerprogrammer. Agenterne fungerer som hjælpere til forældremøder om App-writer og andre IT-værktøjer, og de er de første, der får lov at afprøve ny teknik.

App-writer introduceres i 1. klasse.

Børnemøder:

Cirka fire gange i løbet af et skoleår afholder vi ”børnemøder”, hvor de elever, der er testet ordblinde mødes og deler deres erfaringer om livet med læse- og skrivevanskeligheder. Det kan være om det, der gør ondt, det man er usikker på og det, der driller, men i lige så høj grad gode råd, ideer og inspiration. Vi oplever, at eleverne er meget åbne over for hinanden på tværs af klasserne, identificerer og spejler sig i hinanden.

Kontekst og formål

Med vores praksis ønsker vi at give alle elever den bedste mulighed for faglig og social udvikling. Vi vil undgå, at elever bliver fagligt og socialt marginaliseret.

Alle børn skal opleve læse og skrivelyst på trods af dysleksi.

Sammenhæng til kommunal politik og strategi

Jf. folkeskoleloven skal vi gøre alle elever så dygtige, som de formår. I den forbindelse er det centralt, at elever med dysleksi kompenseres optimalt, så de kan udvikle sig bedst muligt fagligt.

De kommunale mål:

Mål for progression, læsning:

  1. Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning, skal stige år for år
    • Den enkelte elev skal placere sig bedre i en national test i læsning, end han/hun gjorde ved foregående test
    • Andelen af elever med gode resultater i læsning skal stige fra år til år
  2. Alle elever skal have en ”stejl udviklingskurve”
  3. Senest i skoleåret 2017 – 2018 skal andelen være over 75 %
  4. Senest i skoleåret 2019 – 2020 skal andelen være mindst 80 %

Erfaringer og opmærksomhedspunkter

Vores erfaring er, at arbejdsstrukturen som beskrevet medfører tidlig opsporing og målrettet indsats.

Det er vigtigt, at forældrene involveres tidligt i processen. Der skal være styr på de tekniske hjælpemidler, så frustrationer undgås.

Alle voksne, der er i kontakt med eleverne på skolen, skal være vidne om udfordringerne og planlægge efter dem.

De næste skridt

Praksis udarbejdet på Sydmors Skole og Børnehus er blevet eksemplarisk for den ønskede kommunale praksis i forhold til børn med dysleksi på alle øens skoler.

Nødvendige ressourcer

Hvis indsatsen omkring elever med dysleksi skal lykkedes, kræver det et ressourceteam af faglige vejledere, der kan holde processen i hånden. Skolen skal besidde kompetencerne til at gennemføre det omfattende arbejde og afsætte de nødvendige ressourcer hertil.

Det vigtigste råd til andre

Det er afgørende for os, at vores tiltag til de elever, der er dyslektikere, går på tre ben:                 

  1. Styrkelse af fonologien og den fonologiske opmærksomhed
  2. IT-kompensation
  3. Den emotionelle del, der omhandler de følelser og tanker, som kan følge med i kølvandet af læse- og skrivevanskeligheder.

Hvis du vil vide mere

Kontakt Sydmors Skole og Børnehus for yderligere info.

Se desuden skolens hjemmeside www.sydmorsskoleogbornehus.dk

 

×

Log ind