Gladsaxe Kommune: Ung i Gladsaxe - organisering af et sammenhængende ungdomsliv i Gladsaxe Kommune

Praksis og proces

Pædagogerne i Ung i Gladsaxe (tidl. ungdomsklubber) arbejder både i udskolingen (45% af arbejdstiden), i ungecaféer, i samarbejdsprojekter med andre ungeaktører og ’mellem murstenene’ – med forskellige fritids- og kulturaktiviteter for unge rundt om i kommunen. Pædagogerne opbygger på den måde relationer til de fleste unge i kommunen og er med til at skabe sammenhæng mellem skole og fritid - både gennem læringsforløb i skolen og meningsfulde aktiviteter i fritiden og koblinger derimellem. Relationen fra skolen og fra ungecaféerne giver bedre muligheder for at støtte de unge, der har særlige behov fx i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, i individuelle forløb for unge med særlige behov, i understøttelse af ungeprojekter mm. Pædagogerne fungerer desuden som brobygger til foreningsliv, myndigheder, vejledning m.m.

Kontekst og formål

I de tidligere fritids-ungdomsklubber mødte de unge deres klubpædagoger i klubbens lokaler og kun dér. Lokalerne passede til dét at gå i klub og aktiviteterne var bygget op omkring en form for værkstedspædagogik. Der kunne ofte ske dét, at børnene/de unge voksede fra klubben. Med Ung i Gladsaxe var der ønske om, at lave en række ungecaféer og ungetilbud, der vokser med de unge. Ung i Gladsaxe kan tilpasse alders- og behovssvarende aktiviteter til unge mellem 14 og 29 år. De ældre unge møder pædagogerne, dér hvor de unge er. Eksempelvis til musik- eller kulturarrangementer, byfester, eller hvis unge har ønske om at igangsætte egne projekter. De yngste unge møder primært pædagogerne i skolen eller ungecaféerne, hvor de støttes i selv at deltage i udviklingen af ungeaktiviteter. Omdrejningspunktet er, at alle unge har et aktivt fritidsliv, derfor vurderes det ikke som tilstrækkeligt, at arbejde inden for klubbens fire vægge.

Pædagogerne taler med de unge om skolen i fritiden, og om fritiden i skolen. Der arbejdes med de unge, når behovet opstår.

Sammenhæng til kommunal politik og strategi

Gladsaxe Kommunes budgetforlig 2014-17 beskriver, at der skal arbejdes for et sammenhængende ungdomsliv ved at skabe et ungemiljø, hvor alle parter, der arbejder i ungemiljøet, indgår i et forpligtende samarbejde om de unge (skoler, ungdomsklubber, foreningsliv, Musik- og Billedskole, SSP m.fl.). Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i kommunen besluttede derfor at sætte et udviklingsprojekt i to dele i gang: Første del var at udarbejde en ungestrategi, som havde til formål at dække Gladsaxe Kommunes samlede indsats på ungeområdet samt skabe en fælles retning og et fælles træk i arbejdet med unge og udviklingen af ungemiljøer på tværs af fagområder og fagudvalg.

Anden del var forslaget om at en organisering af Ung i Gladsaxe. I 2015 blev den nye organisering af de tidligere ungdomsklubber vedtaget og overgangen til Ung i Gladsaxe påbegyndt. Grundlaget for den nye organisering blev sendt i høring hos et bredt antal ungeaktører i kommunen samt foreninger og faglige organisationer.

Erfaringer og opmærksomhedspunkter

• Tilstedeværelsen af pædagoger i både i skolen og fritidsdelen giver en vigtig viden omkring situationen for de fleste unge i kommunen. Ved opstart af pædagogernes arbejde i skolen, var vi udfordret i forhold til at opnå en fælles forståelse for deres rolle både fagligt og i forhold til relationerne til de unge. Der er med tiden opnået en større forståelse for dette – det er blevet mere accepteret af eleverne/ de unge, at man kan møder pædagogerne begge steder og at man kan ’bruge dem’ til noget forskelligt.
• Ældre unge får i de nye ungemiljøer bedre muligheder for selv at igangsætte aktiviteter, projekter, events osv. De yngre unge skal hjælpes mere i processen. Der skal derfor tænkes i at tilpasse inddragelse/aktiviteter og lære de unge at være deltagende.
• Ledelsen på fritidsdelen skal have en klar aftale med ledelsen i skoledelen omkring pædagogernes arbejdsopgaver. Rammerne for samarbejdet skal forventningsafstemmes mellem ledere og mellem lærere og pædagoger.

De næste skridt

Ung i Gladsaxe videreudvikler løbende praksis, med fortsat fokus på øget ungeinddragelse. Arbejdet ’mellem murstenene’ skal videreudvikles i forhold til at møde de ældre unge dér hvor de er. Medarbejderne skal fortsat være opmærksomme på at understøtte unges aktiviteter i det fælles byrum ud over aktiviteter i ungecaféen – ved kulturaktiviteter, i sportsklubber, på uformelle mødesteder m.m.

Inddragelse af foreninger skal udvikles, eksempelvis i de tilfælde, hvor unge har interesse inden for særlige områder. Dette kræver, at man har medarbejdere der ved, hvad der rører sig i den bydel, man arbejder i.

Nødvendige ressourcer

For det politiske niveau kræver det som udgangspunkt især en åben indstilling i forhold til, at aktive unge kan ’larme’ og fylde en del i bybilledet.

For medarbejdere kræver det kompetencemæssigt en erkendelse af, at fremtidens ungepædagogik ikke kun skal udvikles i fritiden, men også i skolelivet, og at medarbejderne er med til at definere fremtidens ungepædagogik. Behovet for kompetencer hos medarbejdere vurderes løbende i forhold til opgaven, og der efteruddannes herefter.

Det vigtigste råd til andre

Som leder og medarbejder skal man være parat til at følge det spor, som de unge lægger ud. Man skal være klar til at igangsætte noget, man ikke nødvendigvis ved hvor ender.

Hvis du vil vide mere

Indhold og organisering for Ung i Gladsaxe:

http://www2.gladsaxe.dk/C12575EB003B3720/0/BF0645A50D0EE28BC1257F16004E58F6/$FILE/Bilag_139.1.1_H%C3%B8ringsmateriale%20Ung%20i%20Gladsaxe.Gladsaxe Kommunes Ungestrategi:

https://www.gladsaxe.dk/kommunen/politik/planer-_politikker_og_visioner/familie-_boern_og_unge/ungestrategi_2015-2019