Dagtilbud

Sprogvurderinger

Sprogvurderingsredskabet giver oplysninger om den faglige kvalitet inden for sproglig udvikling. Redskabet kan således benyttes som udgangspunkt for de forskellige lovpligtige sprogvurderinger i børnehaveklassen og dagtilbud, herunder i forhold til sprogvurdering af børn, der ikke går i dagtilbud.

Materiale til at vurdere børns sproglige udvikling

Sprogvurderingsredskabet giver viden om børns sproglige udvikling inden for fire sproglige dimensioner; talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed, generelle sproglige kompetencer og kommunikative kompetencer. Redskabet giver viden om børnenes sproglige udvikling på forskellige alderstrin og er også velegnet til sprogvurdering af tosprogede børn. Redskabet fungerer som et samlet materiale til at vurdere børns sprog i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen, og kan således anvendes til at vurdere det enkelte barns sproglige udvikling over tid. De forskellige tests er tilpasset barnets alder.

Sprogvurderingsredskabet kan benyttes i forbindelse med de forskellige lovpligtige sprogvurderinger i børnehaveklassen og dagtilbud, herunder til sprogvurdering af børn der ikke går i dagtilbud.

Det tilgængelige materiale er fra 2010. Materialet er gratis. For nyere sprogvurderingsmateriale henviser vi til Socialstyrelsens hjemmeside.

Grundlaget for redskabet

Materialet er baseret på eksisterende sprogvurderingsmaterialer og er udviklet af forskere fra Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet. Materialet er afprøvet og valideret på en stor gruppe børn. På den baggrund er der identificeret aldersspecifikke normer for de tre aldersgrupper, som fortæller, hvad der er den alderssvarende udvikling for børn på de tre forskellige alderstrin, herunder hvor mange børn der på landsplan er i forskellige indsatsgrupper.

De aldersspecifikke normer anvendes til at fastlægge grænserne for, hvornår et barn falder i en bestemt indsatsgruppe. Disse grænser baseres på, hvordan eksempelvis de børn, der har flest sproglige udfordringer og færrest sproglige udfordringer klarer sig i sprogvurderingen.

Det kan redskabet bruges til

Sprogvurderingerne kan anvendes:

  • Til vurdering af det enkelte barns sproglige kompetencer som udgangspunkt for ledelsens og personalets vurdering af, hvilken indsats det enkelte barn har behov for, herunder dialog med forældrene om, hvordan barnets sprog kan stimuleres.
  • Af det enkelte dagtilbud i forhold til at tilrettelægge den pædagogiske indsats i dagtilbuddet og skolen med henblik på at understøtte børnegruppens sproglige udvikling i dagtilbuddet og skole samt understøtte folkeskolens undervisning frem mod de første trinmål, herunder om der er behov for ændringer i tilrettelæggelsen af den sprogpædagogiske indsats.
  • Af forvaltningen i forhold til at udvælge kommunale indsatsområder, til at få øje på særlig god praksis og skabe læring på tværs, ligesom resultaterne kan indgå i det pædagogiske tilsyn med dagtilbuddene.
  • Af det politiske niveau i forhold til at følge op på kvaliteten på dagtilbudsområdet og fastlægge politiske mål for udviklingen.

Hvad bygger redskabet på?

Sprogvurderingen består af en række opgaver og øvelser, der gennemføres sammen med børnene, og som giver et samlet billede af barnets kompetencer i forhold til forskellige dimensioner af sproget. Den største del af sprogvurderingen udføres af det pædagogiske personale i dagtilbuddet eller af børnehaveklasselederen. Materialet kan også anvendes af fagpersoner uden for dagtilbuddet eller skolen, som ikke kender børnene. Udvalgte dele af materialet kræver dog kendskab til barnet.

Ved sprogvurderinger af børn på 3 år og inden skolestart foretages en individuel vurdering af det enkelte barn. Sprogvurderingen af børn i børnehaveklassen kan både gennemføres som en individuel vurdering, og som en klassetest.

Sprogvurderingen gennemføres på følgende tidspunkter:

  • Når barnet er 3 år (mellem 2 år og 10 måneder og 3 år og 6 måneder)
  • Inden skolestart (mellem 4 år og 8 måneder og 6 år og 3 måneder)
  • I starten af børnehaveklassen (mellem 5 år og 8 måneder og 7 år og 3 måneder).

Nogle dele af sprogvurderingen kræver, at barnets forældre inddrages ved at de udfylder et skema om barnets sproglige kompetencer.

Sprogvurderingen af 3-årige børn foregår løbende hen over året, da de individuelle sprogvurderinger foretages efterhånden som børnene har den rigtige alder. Sprogvurderingen inden skolestart vil typisk blive foretaget i forbindelse med overvejelse om barnets optagelse i skole.

Hvor lang tid tager det?

Sprogvurderingen i børnehaveklassen foretages en gang årligt, umiddelbart efter skolestart. Selve gennemførelsen af sprogvurderingen tager 20-30 minutter, afhængigt af aldersgruppen for de individuelle sprogvurderinger, og ca. 50-60 minutter for en klassetest i børnehaveklassen. Forældreskemaet tager ca. 10-15 minutter at udfylde.

Faglige kvalitetsrapporteringer

Når redskabet anvendes, dannes automatisk rapporter med en præsentation af resultaterne.

Som tilbagemelding på sprogvurderingen udarbejdes således individuelle resultatrapporter, der viser resultaterne af sprogvurderingen for det enkelte barn. Den individuelle resultatrapport indeholder barnets samlede resultat af sprogvurderingen, samt resultater i forhold til de fire ovennævnte sproglige kompetencer. Derudover bliver det enkelte barn på baggrund af sprogvurderingen placeret i en indsatsgruppe. I resultatrapporten sammenholdes resultaterne af sprogvurderingen med barnets tidligere resultater og med normtal, der angiver den alderssvarende udvikling på det enkelte alderstrin.

Resultaterne af sprogvurderingerne vises også i resultatrapporter, som tegner et billede af den samlede børnegruppe i et dagtilbud, en børnehaveklasse eller et samlet resultat for kommunen som helhed. Af resultatrapporten fremgår, hvor mange børn dagtilbuddet eller kommunen har i de forskellige indsatsgrupper – eksempelvis om dagtilbuddet har flere eller færre børn med behov for en særlig indsats. I resultatrapporterne følges også børnenes udvikling over tid, så man eksempelvis kan se, hvor mange børn der i treårsalderen havde behov for en særlig indsats, ikke længere har dette behov lige efter skolestart.

Forvaltningen får ligeledes adgang til resultatrapporter, der viser kommunens resultater samt udvikling over tid. Det politiske udvalg og kommunalbestyrelsen får også adgang til resultatrapporter, som viser de samlede resultater for kommunens dagtilbud. Når sprogvurderingsredskabet anvendes, er det værd at bemærke, at:

  • En sprogvurdering er et øjebliksbillede af barnets sproglige kompetencer. Der kan være forskellige årsager til, at sprogvurderingen ikke i alle tilfælde giver et præcist billede af barnets sprog (fx kan barnet være sygt eller andet). En sprogvurdering fokuserer heller ikke på alle dele af barnets sprog. Resultaterne af en sprogvurdering kan derfor aldrig stå alene og skal altid anvendes sammen med det pædagogiske personales generelle viden om barnet.
  • En sprogvurdering styrker ikke i sig selv børnenes sproglige kompetencer. Det er personalets efterfølgende indsats for at understøtte børnenes sproglige kompetencer, der gør en forskel. Det er derfor vigtigt, at resultatet af en sprogvurdering omsættes i praksis, og at der følges systematisk op med en indsats, hvis der er behov for dette.
  • Redskabet fokuserer på ét tema i de pædagogiske læreplaner eller i børnehaveklassens trinmål, nemlig børns sproglig udvikling. Redskabet er således et fokuseret og dybdegående redskab, der ikke kan afdække andre temaer, eksempelvis de øvrige læreplanstemaer. Hvis man ønsker en bredere afdækning af andre områder, henvises til andre redskaber.