Dagtilbud

Lovpligtige sprogvurderinger

Til at understøtte arbejdet i kommunerne med lovpligtige sprogvurderinger har ministeriet fået udviklet en række forskningsbaserede sprogvurderingsværktøjer, som it-leverandører kan it-understøtte.

Ministeriets sprogvurderingsværktøjer

Sprogvurdering 3-6 år

Sprogvurdering 3-6 er udviklet for ministeriet med henblik på at understøtte den lovpligtige sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år. Værktøjet kan også anvendes til sprogvurdering af børn i alderen omkring 4 og 5 år samt til den lovpligtige sprogvurdering af børn i 0. klasse.

Til værktøjet knytter sig følgende materialer: 

  • Sprogvurderingsskemaer til vurdering af børns sprog på individ- og klasseniveau
  • Materialer til brug for sprogvurderingen
  • Forældreskema
  • Vejledning til Sprogvurdering 3-6
  • Translatefiler

Læs mere om Sprogvurdering 3-6 år på emu.dk

Sprogvurdering 2 år

Sprogvurdering 2 år er udviklet for ministeriet med henblik på at understøtte den lovpligtige sprogvurdering af børn i alderen omkring 2 år. Værktøjet er udviklet på en sådan måde, at resultater fra sprogvurderinger ved brug af dette kan sammenholdes med resultater fra sprogvurderinger ved brug af Sprogvurdering 3-6.

Til værktøjet knytter sig følgende materialer:

  • Registreringsskemaer til de fire delelementer i værktøjet
  • Billedmateriale til delelementet ”receptiv ordforrådstest”
  • Vejledning til materialet inkluderer beskrivelse af baggrundsinformation, forskningskortlægning, normeringsstudie, beskrivelse af udregning af percentilscore og nødvendige funktioner i et it-system
  • Translatefiler

Læs mere om Sprogvurdering 2 år på emu.dk

Lukning af FKO Sprogvurderinger

Kvalitetsvurderingsredskaberne er ikke længere tilgængelige, da de ikke kan it-understøttes

På dagtilbudsområdet har der siden 2007 været stillet kvalitetsvurderingsværktøjer til rådighed for kommunerne gennem Socialstyrelsens hjemmeside samt på kl.dk, og de har været it-understøttet. Det drejer sig om sprogvurderingsredskabet ”Sprogvurdering af børn i tre-årsalderen, før skolestart og i børnehaveklassen” samt ”Temperaturmålingen”.

Socialstyrelsens hjemmeside er lukket pr. 1. december 2019, da Socialstyrelsen pr. 1.12.19 er overgået til nyt datasystem. Systemet vil ikke fremover kunne understøtte værktøjerne, og de kan derfor ikke anvendes mere. Kvalitetsvurderingsredskaber vil dermed ikke længere være til rådighed for kommunerne.

Ministeriet har sendt en orienteringsskrivelse den 29. november 2019 til alle kommuner om lukning af Socialstyrelsens hjemmesiden. KL er i dialog med ministeriet om det videre forløb, herunder om der kan udvikles en it-understøttelse af ministeriets sprogvurderingsmateriale ”Sprogvurdering 2 år” (2019) og ”Sprogvurdering 3-6 år” (2017), som kan gøres gratis tilgængeligt for alle kommuner.

Lukning betyder, at man fra den 29. november 2019 ikke længere kan bestille/generere rapporter i systemet. Socialstyrelsen holder adgangen til systemet åbent, så man har mulighed for at hente eksisterende rapporter indtil den 1. marts 2020. Det er ikke længere muligt at indtaste i systemet.

I forbindelse med lukningen vil Socialstyrelsen kontakte kommuner og organisationer med henblik på tilbagelevering af data fra systemet. Henvendelser vedrørende lukning kan rettes til enten:

  • Socialstyrelsen på telefon: +45 72 42 37 59 eller e-mail: support@socialstyrelsen.dk. 
  • Kontor for Dagtilbud i Børne- og Undervisningsministeriet på telefon: +45 25 83 64 00 eller e-mail: uvm@uvm.dk.