Kommunal tilsynspraksis i dagtilbud Artikler

Kvalitetsforståelse og metode valg i kommunal tilsynspraksis

Den anden og nærværende artikel handler om betydningen af en systematisk tilgang til kvalitetsforståelse og metodevalg.

Kvalitetsforståelsen – hvad kigger vi efter

Centralt for tilsynet er den kvalitetsforståelse, der ligger til grund for tilsynspraksis. Kvalitetsforståelsen er udgangspunktet for at identificere og vurdere kvaliteten. I kommunen må man altså først gøre sig klart, hvordan man definerer kvalitet i dagtilbuddene for at vide, hvad man skal ud og lede efter i tilsynet. Grundlaget for alle kommuners kvalitetsforståelse er dagtilbudsloven, det pædagogiske grundlag og dens styrkede pædagogiske læreplan. Dette fælles udgangspunkt skal oversættes til konkret praksis i den enkelte kommune. Oversættelsen af det fælles grundlag – kvalitetsforståelsen – kan have afsæt i forskning og fx komme til udtryk i kommunens børnepolitik. Måske er kvalitetsforståelse tydeligt defineret og skrevet ned. Måske er den meget overordnet beskrevet, og måske har de forskellige aktører omkring dagtilbuddet forskellige forståelse af, hvordan kvaliteten skal se ud. Så hvordan finder I egentligt ud af, hvilken konkret kvalitetsforståelse I står på i netop jeres kommune? En systematisk tilsynspraksis med gennemsigtighed om de rammer og indhold, som tilsynet står på, forudsætter, at kvalitetsforståelsen er kendt og ikke afhængig af, hvem der fører tilsynet eller hvilket dagtilbud, der føres tilsyn med.

Når man står på en tydeligt defineret kvalitetsforståelse, har man i virkeligheden også defineret, hvad der er behov for indsigt i; Hvad I skal kigge efter i tilsynet. Dermed bliver næste skridt at vurdere, hvilke konkrete data der er behov for for at vurdere, om kvaliteten er tilstede. Nogle data eksisterer i forvejen, andre skal genereres. Kvalitetsforståelsen skal med andre ord operationaliseres i tegn og indikatorer. I Høje-Taastrup Kommune har oversættelsen af det fælles nationale pædagogiske grundlag ført til anvendelsen af KIDS. Det har gjort, at alle har et fælles afsæt, og KIDS er dermed blevet det sæt briller, som alle tager på, når de kigger på kvaliteten. "Vi startede et sted, hvor vi kiggede på kommunens værdier og på indholdet i vores børne- og ungepolitik, og så forsøgte vi at omsætte det til nogle overskrifter, vi skulle kigge efter i det pædagogiske tilsyn. Det blev til mange lange noter og subjektive beskrivelser. Det var for svært at omsætte vores politik til objektive indikatorer for god kvalitet. Det er altså ikke fordi, at KIDS er den perfekte ramme for tilsynet – det findes nok ikke, men vi er kommet uden om subjektive billeder ved at anvende det.", siger Maja Wirenfeldt Vad Pedersen, dagtilbudschef i Høje-Taastrup Kommune og oplægsholder i udviklingspartnerskabet.

Flere perspektiver i spil – bredde i metodevalg

En bredt forankret tilsynspraksis bør bringe mange perspektiver i spil. Foruden ledere og medarbejdere handler det også om forældrene, der har deres daglige gang i dagtilbuddet, og de fagpersoner, der på forskellig vis får indblik i den pædagogiske praksis og de forhold, der er i dagtilbuddet. De repræsenterer alle legitime perspektiver, der samlet set kan skabe et bredere billede af kvaliteten. Det kræver en systematisk tilgang til, hvordan forskellige typer af viden indgår i tilsynet. Samme gør sig gældende med valg af metoder til at indsamle den data, man har defineret, at der er behov for. Et bredt metodevalg er med til at sikre, at forskellige typer data bringes i spil. "Det er en god idé at få forskellige oplysninger fra forskellige metoder. Det giver et stærkere grundlag at stå på i sin tilsynsvurdering. Så har man data, der på hver sin måde kan sige noget om kvaliteten, og det giver alt andet lige et bredere billede", siger Andreas Hougaard, seniorkonsulent hos EVA og oplægsholder i udviklingspartnerskabet. Fælles for kvalitetsforståelse og metoder er, at det er vigtigt at være bevidst om de blinde vinkler; hvad de valgte briller kan se og ikke se. For alle metoder har sine begrænsninger, og ingen metoder kan i udgangspunktet stå alene, hvis kvaliteten skal belyses ordentligt. Det handler i bund og grund om, at man gennem data- og metodevalg sikrer, at ens tilsynspraksis ikke bliver et øjebliksbillede.

Du kan her læse den første artikel i serien. Den handler om, hvordan man gennem samskabende udvikling kan skabe et stærkere og mere ensartet fundament for tilsynet. 

Pejlemærker for kvalitetsforståelse og metodevalg

  1. En kommunal tilsynspraksis skal stå på en beskrevet, kendt og forankret kvalitetsforståelse, der sikrer, at tilsynsførende, leder, pædagogisk personale og forældre har en fælles forståelse af, hvordan god kvalitet ser ud i kommunens dagtilbud. Den lokale kvalitetsforståelse er stående på den styrkede pædagogiske læreplan.
  2. En kommunal tilsynspraksis skal inddrage alle parters perspektiver på kvalitet, så tilsynet både belyser børnenes, forældres og det pædagogiske personales og ledelsens perspektiv.
  3. En tilsynspraksis bør trække på et bredt metodevalg, da få metoder kan stå alene, og flere forskellige metoder muliggør flere perspektiver på kvaliteten.