Kommunal tilsynspraksis i dagtilbud Artikler

De 4 paradokser i tilsyn

KL´s partnerskab for udvikling af den kommunale tilsynspraksis er afsluttet. På afslutningsseminaret for de deltagende kommuner blev der sat fokus på betydningen af, hvordan kommunerne løfter myndighedsopgaven og samtidig bidrager til at løfte kvaliteten i dagtilbud.

Ingen teknologi er uskyldig

Det er afgørende for tilsynets form og indhold, hvilke værdier og antagelser der ligger bag tilsynet, og hvilke præmisser tilsynet bygges op efter i den enkelte kommune.

Hvad er formålet med tilsynet? Noget med kvalitet. Men hvad er kvalitet?

Dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan rammesætter nogle kvalitetselementer og er afsættet for, hvordan god kvalitet forstås. Den lokale læreplan på institutionen bidrager til at omsætte rammerne til en lokal kvalitet.

Udgangspunktet for en kvalitetsforståelse er, at kvalitet betegner en genstand eller et fænomens beskaffenhed, altså det der kendetegner eller udmærker noget og adskiller det fra andre genstande eller fænomener. Der er noget der er bedre end andet.

Hvad er det, der afgør om et dagtilbud har en god eller dårlig kvalitet? Hvilket kvalitetsbegreb læner vi os op af i forbindelse med tilsynet? I følge Lekhal m.fl. i Betydning af kvalitet i dagtilbud (Dafolo, 2016, s. 18) kan man med baggrund i forskning betragte dagtilbudskvalitet i forhold til relationerne mellem de 3 hoveddimensioner koblet til institutionens virkning på det enkelte barn:

  • Hvad er rammen? Det kaldes strukturkvalitet.
  • Hvordan er den pædagogiske praksis? Det er proceskvalitet.
  • Hvordan efterleves planer tilrettelagt ud fra børns behov for erfaringer? Det er indholds- og curriculum-kvalitet
  • Hvad får børnene ud af det? Det er virkning (effekt og resultat)

I arbejdet med at udvikle tilsynet og understøtte udviklingen af den pædagogiske kvalitet i institutionen er det vigtigt, at forvaltning og institutioner reflekterer over og skaber en fælles forståelse af, hvad kvalitet er.

Margrethe Andersen, lektor og chefkonsulent på Københavns Professionshøjskole har i samarbejde med forskere og fem kommuner afsluttet et udviklingsprojekt ”Tilsyn som læringsanledning for daginstitution og forvaltning”.

Fra projektet fremhæves 4 paradokser, som er grundlæggende paradokser, der er koblet til det at bedrive tilsyn. Margrethe Andersen  fremhæver, at kommunen bør medtænke  de 4 paradokser  i de valg, som der skal træffes, når next practice skal udvikles, og også  stille skarpt på, om og hvordan tilsynsressourcerne kommer børnene til gode.

  1. Repræsentationsparadokset

Tilsyn skal se dagligdagen som den er fx gennem direkte observationer af pædagogisk praksis. Herved kommer tilsynet til at bygge på en grundlæggende antagelse om, at den pædagogiske praksis er stabil og kan repræsenteres i et nedslag. Men den pædagogiske praksis er omskiftelig, kompleks og foranderlig. Det udfordrer opgaven - hvordan indfanger man omskiftelighed i den pædagogiske praksis, og hvordan vurderer man om en observeret situation er unik eller typisk?

  1. Person – strukturparadokset

Tilsyn skal gerne være ”neutrale” beskrivelser og vurderinger. Men tilsynet udføres af personer, der iagttager og vurderer subjektivt ud fra egne forforståelser. Det giver et paradoks mellem subjektivitet og objektivitet. Den menneskelige side af tilsynet er dermed både en forudsætning for at skabe et tillidsfuldt og produktivt rum, og samtidig er det fuldstændig overladt til ”øjnene der ser”.

  1. Transparensparadokset

Der er et ideal om, at tilsynet gennemføres med en transparens om, hvad der sker, hvornår og hvorfor. Men det er svært og måske også uhensigtsmæssigt at lave stringente, entydige strukturer. Det kan give et paradoks mellem tydelighed/stringens/generaliserbart og utydelighed/omskiftelighed/kontekstafhængigt. Hvordan bruges data fra tilsyn efterfølgende og hvordan kan de komme til at kalde på forskellige følelser og opfølgende handlinger.

  1. Kontrol - udviklingsparadokset.

Tilsynet er en lovpligtig kontrol af kvaliteten. Men samtidig skal det også være en anledning til at understøtte en udvikling af den pædagogiske kvalitet. Det kan skabe usikkerhed hos institutionerne, der ikke kan vide hvornår de er under bedømmelse og hvornår er de en del af et ligeværdigt udviklingsarbejde. Institutionens positionering har betydning, fordi udvikling bedst skabes i rammer, som ikke er kontrollerende, samtidig med at tilsynet aldrig kan love sig fri af kontrollen.

På afslutningsseminaret i KL´s partnerskab om tilsyn gav Margrethe Andersen  følgende råd:

  • Vær opmærksomme på de paradokser, som er tilstede i det nuværende tilsyn. Vælg eksplicit, vær fravalget bevidst og lev med det
  • Giv plads til dialoger om kvalitetsudvikling mellem forvaltning og dagtilbud
  • Vær nysgerrig på tilsynets læringspotentiale
  • Reformér og nyskab kommunens tilsyn
  • Hjælp med at skabe rammer, hvor der er klarhed mellem kontrol og udvikling – skil det gerne ad