Fortællinger og evalueringsfællesskaber om børns sproglige udvikling

Redskabet danner grundlag for at udvikle antagelser om sammenhænge mellem læringsmiljøer og sproglige fremskridt i børnegruppen. På den måde kan redskabet bruges til løbende at udvikle dagtilbuddets læringsmiljø. Redskabet er kvalitativt.

Sådan kan redskabet bruges

Fortællinger og evalueringsfællesskaber kan anvendes som følger:

• I dialogen mellem det pædagogiske personale i dagtilbuddet og forvaltning, politikere og forældre.
• Af det pædagogiske personale i dagtilbuddene som grundlag for refleksion.
• Af de øvrige aktører på dagtilbudsområdet til at få viden om børns sproglige udvikling i kommunens dagtilbud og indsigt i læringsmiljøerne – og de pædagogiske overvejelser bag.

Hvad bygger redskabet på?

Fortællinger og evalueringsfællesskaber om børns sproglige udvikling består af tre delredskaber; læringshistorier, det pædagogiske evalueringsfællesskab og det kommunale evalueringsfællesskab:

Læringshistorier skrives af det pædagogiske personale og er fortællinger om et eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier lægger vægt på at studere læringen mens den foregår og forstå læringsmiljøet ud fra barnets perspektiv.

Det pædagogiske evalueringsfællesskab er et pædagogisk dialogforum, der tager afsæt i en række af læringshistorier om børns sproglige læring. I evalueringsfællesskabet kvalificeres den enkelte pædagogs læringshistorier. For at fastholde dialogen udarbejdes en skriftlig fortælling, også kaldet en metafortælling.

Metafortællingen består af udvalgte læringshistorier med høj grad af genkendelse og identifikation i deltagerkredsen. Metafortællingerne kan kvalificeres og perspektiveres via inddragelse af relevante data (herunder kvantitative sprogvurderingsdata og forskning i børns sproglige læring) og via diskussion i en bredere deltagerkreds.

Det kommunale evalueringsfællesskab er et dialogforum for pædagoger, ledere, forvaltningsansatte, forældre og politikere. I evalueringsfællesskabet etableres udviklingsorienterede dialoger om kvalitet mellem centrale aktører på dagtilbudsområdet. Dialogen i evalueringsfællesskabet inddrager læringshistorier og metafortællinger fra de involverede dagtilbud.

Fra læringshistorie til kommunalt evalueringsfællesskab

Fortællingerne udarbejdes i det enkelte dagtilbud på baggrund af læringshistorier, som er skrevet af personalet. Læringshistorierne skildrer børns sproglige udvikling og sprogpædagogisk praksis i konkrete situationer med bestemte børn.

Metafortællingen bliver til i det pædagogiske evalueringsfællesskab, hvor personalegruppen i et eller flere dagtilbud taler om læringshistorierne. Det er udpegede personer som fx lederen af dagtilbuddet eller en pædagogisk konsulent, der skriver selve metafortællingen på baggrund af samtalen. Metafortællingen uddrager de overordnede mønstre i et antal læringshistorier. Mønstrene kan både findes i børnenes sproglige læring, de sprogpædagogiske læringsmiljøer eller andre faktorer, der har betydning for børnenes læring.

Læringshistorier og metafortællinger indgår i dialog mellem det pædagogiske personale, forvaltning, politikere og forældre i det kommunale evalueringsfællesskab.

Hvor lang tid tager det?

Forud for processen med at skabe selve metafortællingen skal pædagogerne i institutionen nedfælde læringshistorier, som de kan tage med til samtalen om børns sproglige læring og læringsmiljø.

Læringshistorierne kan skrives løbende, mens de udspilles, eller de kan skrives ned efter pædagogens hukommelse. Historierne skrives i det sprog, som de kunne være fortalt mundtligt. Det tager erfaringsmæssigt omkring 15 minutter at skrive en læringshistorie.

Gruppesamtalen mellem pædagogerne og den pædagogiske leder eller konsulent, som skal forfatte metafortællingen, vil typisk være berammet til 2-3 timer.

Faglige kvalitetsrapporteringer

Fortællinger og evalueringsfællesskaber om faglige kvalitetsoplysninger er et kvalitativt redskab og bygger derfor ikke på en række indikatorer for enkeltstående aspekter af kvalitet. Redskabet kan derfor ikke bruges til at måle og sammenligne kvalitet ud fra indikatorer. Redskabet har fokus på dialog og på at understøtte udviklingen af et fælles, konkret sprog om den faglige kvalitet i sprogindsatsen.

Den skriftlige rapportering vil dels bestå i en række læringshistorier om sproglig læring fra hver enkelt institution, dels i en eller flere metafortællinger, som trækker centrale pointer ud på tværs af læringshistorierne. Læringshistorierne og metafortællingen kan lægges frem på kommunens eller institutionens hjemmeside, og indgår derudover i de mundtlige fortællinger, som præsenteres og diskuteres i det kommunale evalueringsfællesskab.

Redskaber til understøttelse af måling og opfølgning

Redskabet består af de tre vejledninger til delredskaberne læringshistorier, pædagogiske evalueringsfællesskaber og kommunale evalueringsfællesskaber. Materialerne indeholder skabeloner til læringshistorier og metafortællinger, samt guide til udarbejdelse af fortællingerne og gennemførelse af dialogprocessen i personalegruppen og det kommunale evalueringsfællesskab.