FAQ - ofte stillede spørgsmål

Brugerportalsinitiativet ligger bag bl.a. indførelsen af læringsplatforme og en fælleskommunal samarbejdsplatform, Aula, på Danmarks folkeskoler – og for Aulas vedkommende også i dagtilbud i 95 kommuner.

Initiativet, som blev vedtaget i 2013, understøttes af BPI-programmet, der blev til i juni 2014 som en aftale mellem regeringen og KL. Programmet drives af KL, KOMBIT og STIL – Styrelsen for It og Læring. Brugerportalsinitiativet skal ses i sammenhæng med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011 – 2015.

Brugerportalsinitiativet har fire spor:

1. Udbud og implementering af samarbejdsplatform (Aula)
2. Anskaffelse og implementering af læringsplatform
3. Standarder og fællesoffentlig infrastruktur
4. Understøttelse af kommunernes anvendelse af elementerne i BPI-programmet

Programmets overordnede formål er at bringe folkeskolen et skridt videre ved at etablere tidssvarende digitale platforme, der kan understøtte kommunikation, læring og trivsel på skolerne. Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen blev indgået mellem forligspartierne Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti. Overordnet indebærer aftalen, at folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes og udvikles gennem tre mål:

• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 
• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 
• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Det er i relation til disse målsætninger, at der skal udvikles, indkøbes og implementeres nye digitale systemer på folkeskoleområdet. På det brugernære konkrete plan vil Brugerportalsinitiativet betyde, at elever kan arbejde digitalt med deres læringsproces og få mulighed for at kommunikere med det pædagogiske personale og dele materiale med andre elever i deres grupper/klasse, samt få adgang til læringsforløb, mål og opgaver. 

På samme måde kan forældre få overblik over og indblik i elevens skoledag, understøtte eleven i læringsprocesserne og følge elevens faglige og trivselsmæssige udvikling. Derudover kan det pædagogiske personale arbejde digitalt med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på læringsforløb med udgangspunkt i fælles mål, videndele med deres kollegaer og kommunikere med elever og forældre om faglig udvikling og trivsel.

Kommunerne afholder selv udgifter til indkøb af læringsplatform og Aula. Dernæst skal der afsættes midler til den organisatoriske implementering samt projektledelsen på de digitale løsninger. Som led i økonomiaftalen for 2015 er der aftalt en finansieringsmodel for udvikling og drift af den fællesoffentlige del af initiativet. 

Etableringsomkostninger til den fællesoffentlig it-infrastruktur er finansieret af staten og kommer fra Fonden for Velfærdsteknologi (35,7 mio. kr.), Undervisningsministeriet (11,3 mio. kr.) og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (0,3 mio. kr.). 

Udgifter til driften af fællesoffentlig infrastruktur til folkeskolen er 10,4 mio. kr. i gennemsnit pr. år og deles ligeligt mellem Undervisningsministeriet og kommunerne. Kommunernes andel finansieres via en reduktion i bloktilskuddet (Kommunernes andel er hhv. 3,6 mio. kr. i 2016, 6,1 mio. kr. i 2017, 5,9 mio. kr. i 2018, 5,4 mio. kr. i 2019, 5,35 mio. kr. i 2020, 4,55 mio. kr. i 2021, 4,4 mio. kr. i 2022, 4,4 mio. kr. i 2023 og 4,4 mio. kr. i 2024). Kommuner, der ønsker at tilknytte dagtilbudsområdet til infrastrukturen (den videreudviklede del af UNI-Login), finansierer driften af de nyudviklede funktioner.

I arbejdsfordelingen skelnes der mellem det fællesoffentlige, det kommunale og det statslige ansvar.

For at varetage den samlede programledelse og prioritering er der nedsat en styregruppe, som sikrer en sammenhæng mellem Brugerportalsinitiativet og andre digitaliseringsinitiativer på folkeskoleområdet. Styregruppen består af Undervisningsministeriet/Styrelsen for It og Læring og KL.

Kommunernes it-fællesskab KOMBIT har ansvaret for Aula. KOMBIT er derfor også ansvarlig for udbud, generelle krav, indkøb og etablering af platformen samt leverandørstyringen efter idriftsættelse.

KL udarbejder konkrete vejledninger angående det fælleskommunale initiativ, herunder minimumskrav for funktionalitet/informationsbehov i Aula og sammenhængene til fællesoffentlige standarder og komponenter. Endvidere har KL ansvaret for læringsplatformene.

Kommunernes opgaver i Brugerportalsinitiativet er anskaffelse af læringsplatform, implementering af såvel læringsplatform som Aula samt udvælgelse og anskaffelse af digitale læremidler til brug på læringsplatformene.

Betingelser for at blive oprettet som bruger i Aula

At oprette sig som bruger i Aula (mht. punkterne Samtykke og Tilladelser) kræver p.t. to-faktor-login, og derfor kræver det NemID at få adgang til Aula.

For at kunne ansøge om NemID skal man have et CPR-nummer.

Hvem kan få et cpr-nummer ?

CPR-lovens §3 regulerer, hvem der kan tildeles et CPR-nummer i Danmark (i lovgivningen skelnes ikke mellem ”traditionelle” og administrative CPR-numre – de er begge personnumre jf. loven og giver samme muligheder ift. fx at få NemID). Diplomater kan også ansøge om NemID, se evt. https://um.dk/en/about-us/the-protocol-department/.

I CPR-lovens §3 hedder det bl.a., at ”Enhver skal have tildelt et personnummer, hvis vedkommende

1) folkeregistreres her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet,

2) inddrages under ATP,

3) ifølge skattemyndighederne skal have et sådant i forbindelse med skattesagsbehandling her i landet”.

Der har været eksempler på forældre, der har haft mulighed for at kunne få NemID, men ikke var klar over det, og det er derfor vigtigt at afklare forældrenes muligheder for at få NemID, se evt. https://www.nemid.nu/dk-da/om-nemid/hvem_kan_faa_nemid/.

Forældre, der ikke kan få NemID:

Hvis en forælder ikke kan få NemID, skal kommunen håndtere overdragelse af information på samme måde, som man hidtil har håndteret ikke-digitale forældre.

Forældre, der ikke ønsker at anvende Aula:

Det er ikke lovpligtigt at anvende Aula. Kommunen må derfor håndtere, at den nødvendige information tilflyder hjemmet på anden vis, som det er tilfældet med ikke-digitale forældre. Kommunikationskanaler og bagatelgrænse fastlægges lokalt.