FAQ - ofte stillede spørgsmål

Programmets overordnede formål er at bringe folkeskolen et skridt videre ved at etablere tidssvarende digitale platforme, der kan understøtte kommunikation, læring og trivsel på skolerne. Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen blev indgået mellem forligspartierne Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti. Overordnet indebærer aftalen, at folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes og udvikles gennem tre mål:

• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 
• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 
• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Det er i relation til disse målsætninger, at der skal udvikles, indkøbes og implementeres nye digitale systemer på folkeskoleområdet. På det brugernære konkrete plan vil Brugerportalsinitiativet betyde, at elever kan arbejde digitalt med deres læringsproces og få mulighed for at kommunikere med det pædagogiske personale og dele materiale med andre elever i deres grupper/klasse, samt få adgang til læringsforløb, mål og opgaver. 

På samme måde kan forældre få overblik over og indblik i elevens skoledag, understøtte eleven i læringsprocesserne og følge elevens faglige og trivselsmæssige udvikling. Derudover kan det pædagogiske personale arbejde digitalt med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på læringsforløb med udgangspunkt i fælles mål, videndele med deres kollegaer og kommunikere med elever og forældre om faglig udvikling og trivsel.

Kommunerne afholder selv udgifter til indkøb af læringsplatform og Aula. Dernæst skal der afsættes midler til den organisatoriske implementering samt projektledelsen på de digitale løsninger. Som led i økonomiaftalen for 2015 er der aftalt en finansieringsmodel for udvikling og drift af den fællesoffentlige del af initiativet. 

Etableringsomkostninger til den fællesoffentlig it-infrastruktur er finansieret af staten og kommer fra Fonden for Velfærdsteknologi (35,7 mio. kr.), Undervisningsministeriet (11,3 mio. kr.) og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (0,3 mio. kr.). 

Udgifter til driften af fællesoffentlig infrastruktur til folkeskolen er 10,4 mio. kr. i gennemsnit pr. år og deles ligeligt mellem Undervisningsministeriet og kommunerne. Kommunernes andel finansieres via en reduktion i bloktilskuddet (Kommunernes andel er hhv. 3,6 mio. kr. i 2016, 6,1 mio. kr. i 2017, 5,9 mio. kr. i 2018, 5,4 mio. kr. i 2019, 5,35 mio. kr. i 2020, 4,55 mio. kr. i 2021, 4,4 mio. kr. i 2022, 4,4 mio. kr. i 2023 og 4,4 mio. kr. i 2024). Kommuner, der ønsker at tilknytte dagtilbudsområdet til infrastrukturen (den videreudviklede del af UNI-Login), finansierer driften af de nyudviklede funktioner.

I arbejdsfordelingen skelnes der mellem det fællesoffentlige, det kommunale og det statslige ansvar.

For at varetage den samlede programledelse og prioritering er der nedsat en styregruppe, som sikrer en sammenhæng mellem Brugerportalsinitiativet og andre digitaliseringsinitiativer på folkeskoleområdet. Styregruppen består af Undervisningsministeriet/Styrelsen for It og Læring og KL.

Kommunernes it-fællesskab KOMBIT har ansvaret for Aula. KOMBIT er derfor også ansvarlig for udbud, generelle krav, indkøb og etablering af platformen samt leverandørstyringen efter idriftsættelse.

KL udarbejder konkrete vejledninger angående det fælleskommunale initiativ, herunder minimumskrav for funktionalitet/informationsbehov i Aula og sammenhængene til fællesoffentlige standarder og komponenter. Endvidere har KL ansvaret for læringsplatformene.

Kommunernes opgaver i Brugerportalsinitiativet er anskaffelse af læringsplatform, implementering af såvel læringsplatform som Aula samt udvælgelse og anskaffelse af digitale læremidler til brug på læringsplatformene.