FAQ - ofte stillede spørgsmål

Brugerportalsinitiativet, også kaldet BPI, er et program, der ligger bag indførelsen af læringsplatforme og en fælleskommunal samarbejdsplatform, Aula, på Danmarks folkeskoler – og for Samarbejdsplatformens vedkommende i de fleste kommuner også i dagtilbud.

Programmet blev til i juni 2014 som en aftale mellem regeringen og KL. Projektet drives af KL, KOMBIT og STIL – Styrelsen for It og Læring. Initiativet skal ses i sammenhæng med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011 – 2015.

Brugerportalsinitiativet har fire spor:

1. Udbud og implementering af samarbejdsplatform
2. Anskaffelse og implementering af læringsplatform
3. Standarder og fællesoffentlig infrastruktur
4. Understøttelse af kommunernes anvendelse af BPI

Programmets overordnede formål er at bringe folkeskolen et skridt videre ved at etablere tidssvarende digitale platforme, der kan understøtte kommunikation, læring og trivsel på skolerne. Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen blev indgået mellem forligspartierne Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti. Overordnet indebærer aftalen, at folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes og udvikles gennem tre mål:

• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 
• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 
• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Det er i relation til disse målsætninger, at der skal udvikles, indkøbes og implementeres nye digitale systemer på folkeskoleområdet. På det brugernære konkrete plan vil Brugerportalsinitiativet betyde, at elever kan arbejde digitalt med deres læringsproces og få mulighed for at kommunikere med det pædagogiske personale og dele materiale med andre elever i deres grupper/klasse, samt få adgang til læringsforløb, mål og opgaver. 

På samme måde kan forældre få overblik over og indblik i elevens skoledag, understøtte eleven i læringsprocesserne og følge elevens faglige og trivselsmæssige udvikling. Derudover kan det pædagogiske personale arbejde digitalt med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på læringsforløb med udgangspunkt i fælles mål, videndele med deres kollegaer og kommunikere med elever og forældre om faglig udvikling og trivsel.

Kommunerne afholder selv udgifter til indkøb af læringsplatform og Aula. Dernæst skal der afsættes midler til den organisatoriske implementering samt projektledelsen på de digitale løsninger. Som led i økonomiaftalen for 2015 er der aftalt en finansieringsmodel for udvikling og drift af den fællesoffentlige del af initiativet. 

Etableringsomkostninger til den fællesoffentlig it-infrastruktur er finansieret af staten og kommer fra Fonden for Velfærdsteknologi (35,7 mio. kr.), Undervisningsministeriet (11,3 mio. kr.) og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (0,3 mio. kr.) 

Udgifter til driften af fællesoffentlig infrastruktur til folkeskolen er 10,4 mio. kr. i gennemsnit pr. år og deles ligeligt mellem Undervisningsministeriet og kommunerne. Kommunernes andel finansieres via en reduktion i bloktilskuddet (Kommunernes andel er hhv. 3,6 mio. kr. i 2016, 6,1 mio. kr. i 2017, 5,9 mio. kr. i 2018, 5,4 mio. kr. i 2019, 5,35 mio. kr. i 2020, 4,55 mio. kr. i 2021, 4,4 mio. kr. i 2022, 4,4 mio. kr. i 2023 og 4,4 mio. kr. i 2024). Kommuner, der ønsker at tilknytte dagtilbudsområdet til infrastrukturen (den videreudviklede del af UNI-Login), finansierer driften af de nyudviklede funktioner.

I arbejdsfordelingen skelnes der mellem det fællesoffentlige, kommunale og statslige ansvar.

For at varetage den samlede programledelse og prioritering er der nedsat en styregruppe, som sikrer en sammenhæng mellem Brugerportalsinitiativet og andre digitaliseringsinitiativer på folkeskoleområdet. Styregruppen består af Undervisningsministeriet/Styrelsen for It og Læring og KL.

Kommunernes it-fællesskab KOMBIT har ansvaret for Samarbejdsplatformen. KOMBIT er derfor også ansvarlig for udbud, generelle krav, indkøb og etablering af platformen inklusive dashboards samt leverandørstyringen efter idriftsættelse.

KL udarbejder konkrete vejledninger angående det fælleskommunale initiativ, herunder minimumskrav for funktionalitet/informationsbehov i Samarbejdsplatformen og sammenhængene til fællesoffentlige standarder og komponenter. Endvidere har KL ansvaret for læringsplatformen.

Kommunernes opgaver i Brugerportalsinitiativet er anskaffelse af læringsplatform, implementering af såvel læringsplatform som Samarbejdsplatformen samt udvælgelse og anskaffelse af digitale læremidler til brug på platformen.