Fritidsjobindsatser Bliv inspireret: Fritidsjob som vej til uddannelse og job

Fritidsjob i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune har iværksat en optimering af indsatsen for at få unge i fritidsjob, som forstærkning af den etableret indsats i Kommunen. Målet med indsatsen er primært at få flere udsatte unge i fritidsjob.

Fritidsjob i Esbjerg Kommune

I Esbjerg Kommune er der blevet iværksat en optimering af den eksisterende fritidsjobindsats. I den forbindelse har kommunen indgået en finansieringsaftale med henholdsvis Den A. P. Møllerske Støttefond og Lauritzen Fonden om en indsats på 7 særligt udvalgte skoler. Til hver skole er der blevet tilknyttet en fast fritidsjobkonsulent, der skaber gode relationer til de unge og via en håndholdt indsats hjælper dem i fritidsjob. Målet med indsatsen er primært at få flere udsatte unge i fritidsjob. Endvidere er der aftalt en indsats for de 16-18-årige som ikke er i gang med job eller uddannelse.

Virksomhederne i kommunen spiller også en vigtig rolle i indsatsen. Indsatsen understøtter virksomhederne i mulighederne for ansættelse af fritidsjobbere inden for den gældende lovgivning. Derudover involveres virksomhederne via diverse virksomhedsnetværk. 

Indsatsen er forankret i Vindmøllen i Jobcenter Esbjerg.

Erfaringer med indsatsen

Esbjerg Kommune har haft gode erfaringer med den optimerede fritidsjobindsats. På de skoler, der har været en del af projektet, kan der påvises en stigning i antallet af unge i fritidsjob. De unge har generelt reageret positivt på, at der er en fast fritidsjobkonsulent tilknyttet deres skole. Også samarbejdet med virksomhederne har fungeret godt og har været med til at skabe vejen for de unge ind på arbejdsmarkedet.

På baggrund af de gode erfaringer er det blevet indstillet til det politiske niveau, at den optimerede fritidsjobindsats gøres permanent.

Læs mere om fritidsjobindsatsen i Esbjerg Kommune på kommunens hjemmeside, eller følg med på Facebook, Instagram eller LinkedIn

Kontakt

Kontakt Kontaktinformation

Projektleder Pernille Madsen kan kontaktes på tlf.: 29600825 eller på e-mail: pem3@esbjerg.dk

×

Log ind