Opkvalificering der virker!

”Landets jobcentre har længe arbejdet ud fra tesen om, at vi får den største effekt, når opkvalificering af ledige sker målrettet og til de, der har mest brug for det. Med VIVE’s nye rapport står det klart, at vores strategi om klog opkvalificering virker og rent faktisk resulterer i beskæftigelse for en stor del af de dagpengemodtagere, der har deltaget i målrettede kurser under den regionale uddannelsespulje.”

Sådan siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, som reaktion på en ny rapport fra VIVE, der har evalueret effekten af brugen af de kurser, der går under Den Regionale Uddannelsespulje.

Særligt ufaglærte profiterer af kurserne

I forbindelse med Beskæftigelsesreformen i 2014 er der årligt afsat en regional pulje på ca. 100 mio. kr. til at understøtte, at flere dagpengemodtagere kan få tilbud fra jobcenteret om vejledning og opkvalificering i form af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb fra første ledighedsdag.

VIVE’s evaluering af kursernes effekt viser blandt andet, at ledige deltagere i kurser under Den Regionale Uddannelsespulje har højere beskæftigelse og lavere ledighed i 1-2 år efter kursusstart end lignende ledige, der påbegynder andre typer af aktivering. Og særligt for ufaglærte giver deltagelse i kurser under RU højere beskæftigelse end alle andre former for aktivering.

De oftest anvendte kursustitler indeholder ofte svejsning, lager og logistik samt godschauffør.

Aktiviteten på den regionale uddannelsespulje er steget fra 250 fuldtidspersoner i 2015 til 684 fuldtidspersoner i 2018. I samme periode er andelen af dagpengemodtagere faldet fra knap 5% af arbejdsstyrken til ca. 2,8%. Så trods et fald i mulige deltagere til kurserne er det stadig lykkedes, at få flere til at deltage i effektfuld opkvalificering målrettet arbejdsmarkedets behov.

Brug for permanent pulje til kontanthjælpsmodtagere

Thomas Kastrup-Larsen håber, at regeringen vil lade sig inspirere af de gode erfaringer på med opkvalificering af dagpengemodtagere.

”Den mest udsatte gruppe, når det kommer til opkvalificering, er kontanthjælpsmodtagere. Derfor håber vi i KL, at regeringens nylige udspil med en særlig pulje på 30 mio. til, at kontanthjælpsmodtagere kan tage kurser under den regionale positivliste, kun er en forløber for at også gøre ordningen permanent for kontanthjælpsmodtagere,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Jeg lærer nyt - det er fedt

Denne gang sidder vi i kantinen på SOSU skolen ZBC i Næstved, hvor Allan er startet på grundforløb 2 i august. ”Jeg arbejdede henover sommeren som afløser på Søvang, og det var super godt”, fortæller Allan begejstret. ”Jeg kunne virkelig godt lide kontakten med beboerne, det er meget givende at se, at de har brug for ens hjælp - og at de lyser helt op, når de ser én”.

Vejen til uddannelsen gik via en faglig vurdering af Allans kompetencer, og det gør, at han kunne komme ind på Grundforløb 2 og ud over de normale fag har Allan også danskundervisning, for at nå op på niveau til at kunne komme ind på Social- og Sundhedsassistentuddannelsen, der er hans mål for fremtiden.

”Selvfølgelig er det hårdt at komme på skolebænken igen, når man ikke er vant til et stillesiddende arbejde, men jeg synes, at underviserne er dygtige til at aflæse os, og variere undervisningen og lære fra sig, så det gør det nemmere”, fortæller Allan.

Allan fortæller, at det er en helt anden måde at gå i skole på, end da han var barn og ung. ”Nu skal vi analysere og vores mening bliver hørt - det skal jeg vænne mig til. Men det er fedt at lære nyt”, siger han med et glimt i øjet.

På holdet er der en god aldersmæssig blanding af elever, og det er en rigtig god idé, mener Allan, fordi man har livserfaring, der kan bringes i spil i undervisningen.

Lektiehjælp fra kollegerne

Kollegerne fra Søvang har tilbudt Allan lektiehjælp, hvis han får svært ved nogle fag. ”Jamen, de er simpelthen så søde, og de inviterede mig også ud forleden, hvor jeg kunne hilse på dem og beboerne igen, det var rørende at se, hvordan beboerne
livede helt op, da de så mig”, fortæller Allan med et stort smil.

Allan fortæller lidt ydmyg, at han er blevet et helt begreb på Søvang. ”Men jeg har jo bare gjort mit arbejde, og mødt beboerne, hvor de er”, fortæller han. ”Nogle gange er det for eksempel bedre at få noget luft end medicin, så tog jeg beboerne med på en tur udenfor ved Glumsø sø”.
Allan er glad for at have arbejdet i ældreplejen, før han startede uddannelse. ”Det gør, at jeg meget bedre kan forstå, hvad der bliver talt om i undervisningen - at der er forskel på symptomer og sygdomme og meget andet, så det har været et super godt forløb med kursus, praktik og lønnet arbejde”.

For Allan kan der være flere veje til at starte Social- og Sundhedsassistent uddannelsen. Enten vil han arbejde i et år efter grundforløbet, eller også går han direkte videre. Det kommer lidt an på økonomien, han vil nemlig gerne have voksenelevløn under sin uddannelse, og så kræver det lønnede timer inden for faget. Men Allan giver ikke op. Han ved, at han med uddannelsen kan arbejde inden for mange typer job. ”At arbejde med mennesker er simpelthen så livsbekræftende. Den oplevelse fik jeg jo ikke tidligere”, slutter Allan med et stort smil.

Når kunderne kommer ind, beskriver de for hende, hvad de godt kunne tænke sig. Derefter venter et arbejde, hvor stregerne begynder at tage form, så hun får skabt det rigtige motiv. Et motiv der gør en forskel og betyder noget. Et motiv der kan være et større projekt, som hun arbejder på i længere tid.

26-årige Christine Hansen fra Næstved er rigtig glad for, at hendes valg om at bruge mange timer foran blokken har betydet, at hun nu modtager sine første lønsedler som fuldtidsansat hos tatovørbutikken Northern Ink i Haslev.

”Jeg havde da håbet, at det ville føre til noget. Men jeg havde alligevel ikke troet, at det ville føre mig hertil,” fortæller hun.

Christine kom i praktik hos Northern Ink

Christine begyndte for alvor at tegne fra 2016, og i 2018 kom hun i praktik hos Northern Ink i Haslev hos Sonny Hylleberg. ”Sonny hjalp mig i gang i forhold til at tage hygiejnebevis og lære at tatovere på hud, som kan være meget anderledes end på papir,” fortæller Christine.

Hun lærte teknikkerne og kunne overføre tegnetalentet til tatoveringer med sort/hvide billeder, portrætter, og hvad der ellers bliver efterspurgt. Efterhånden er kundekredsen blevet udvidet.

God hjælp fra sin jobkonsulent

Praktikken blev afløst af en kombipraktik, hvor Christine var ansat 10 timer i praktik og 10 timer som ansat. ”Kombipraktik er en god idé. Det har været en fin overgang, der ikke har været for voldsom,” fortæller hun. Efterhånden er timerne som ansat blevet øget, og Christine kunne 15. juni 2019 kalde sig fuldtidsansat. Hele vejen igennem har hun fået god støtte af sin jobkonsulent Helle Dandanel, der arbejder på Næstved Ressource Center, som hører under Næstved Jobcenter. Hun har hele vejen troet på Christine og hjulpet hende i den retning, som hun gerne ville. ”Det har været rart at blive opdateret på reglerne og mulighederne - hele tiden at have en mellemperson, der sørger for, at vi får lavet de nødvendige aftaler,” forklarer Christine. Konstateringen er umiddelbar:”Det er lang tid siden, at jeg ikke var på kontanthjælp.” Christine smiler - de sidste seks år er fortid. Dagens første kunde dukker op. Forude venter fire timer, hvor hun sidder fordybet for at skabe det helt rigtige motiv.

Industrien er et af de områder, som oplever en stigende kompleksitet i produktionen, hvilket stiller nye kompetencekrav til medarbejderne. Flere lokale virksomheder har derfor takket ja til at indgå i et strategisk samarbejde om at opkvalificeret egne ufaglærte medarbejdere sideløbende med, at virksomhederne tager nye lærlinge ind.

Virksomhedsservice Mariagerfjord og Randers Erhverv har hjulpet virksomhederne med at finde de ledige kandidater, der skal i lære på virksomhederne. Dette er foregået via screening og samtaler på virksomheden efterfulgt af en praktikperiode med det formål, at virksomhederne sikres det rette match. Det er foreløbigt lykkes at få 85 % af kandidaterne rykket fra ledighed til at være selvforsørgende.

Medicinalvirksomheden Takeda i Hobro er en af de virksomheder, som deltager i projektet.

- Vi er meget begejstrede for at være med i samarbejdet, da det har givet os mulighed for at opkvalificere en af vores rutinerede medarbejdere uden, at det går ud over vores produktion. Vi mangler ingen hænder i produktionsplanen under skoleperioder, fordi vi gennem Virksomhedsservice Mariagerfjord har indgået uddannelsesaftale med Troels. Troels indgår i produktionen, hvor det giver mening og følger både industrioperatøruddannelsen på Tradium og vores interne uddannelsesprogram, siger Annelise Olsen, Plant Director i Takeda.

Fremtiden ser lys ud for de faglærte Der er efterspørgsel efter faglært arbejdskraft og prognoserne viser, at der er i løbet af få år vil blive stor mangel på faglærte. Ved at deltage i forløbet, er deltagerne garanteret målrettet uddannelse, virksomhedspraktik og hjælp til at finde både praktik- og lærerplads.

- Jeg er meget glad for at have fået chancen for en ny start på arbejdsmarkedet. Det giver selvtillid at vide, der er brug for de kompetencer, jeg opkvalificerer mig inden for. Det er en unik mulighed for at få fast arbejde i industrien, når jeg har gennemført forløbet, siger lærling Troels Christoffersen.

Med projektet får virksomhederne både opkvalificeret egne medarbejdere sideløbende med, at de er med til at sikre, at der også er kvalificeret arbejdskraft inden for industrien nu og i de kommende år.

Virksomhedsservice Mariagerfjord vil gentage succesen I Mariagerfjord Kommune er planen at gentage succesen igen til næste år. Formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse Edin Hajder er glad for de lediges store interesse for industriområdet:

- Vi er meget glade for at se, at så mange borgere griber chancen og prøver kræfter med et helt andet brancheområde, end de måske har været vant til. Det er meget positivt at opleve, mennesker der finder mening på ny og kommer videre.

Edin Hajder påpeger også vigtigheden af at have et stærkt samarbejde med det lokale erhvervsliv.

- I Mariagerfjord Kommune gør vi rigtig meget for at opbygge et stærkt sammenhold med det lokale erhvervsliv. Uden deres opbakning, fleksibilitet og villighed til at indgå uddannelsesaftaler og praktikforløb, ville det ikke være muligt for os at gennemføre forløbene, skabe øget beskæftigelse og sikre faglært arbejdskraft.

Man kan ikke uden videre komme ud at arbejde på f.eks. Nordsøen i den danske offshore- vind-, olie- og gassektor. Igennem mange års samarbejde med manpower virksomheder i offshore-industrien har Esbjergs jobcenter fået gode erfaringer med, hvad der kræves for at arbejde offshore. Denne viden er omsat i et energiteam, der arbejder for et markant løft i indsatsen for at skaffe mandskab til energibranchen, der i høj grad efterspørger kvalificeret arbejdskraft.

Ved at samle indsatsen i et team er det bl.a. blevet nemmere for energiteamets medarbejdere at etablere relationer til virksomhederne. Teamet arbejder målrettet med at formidle kvalificerede ledige til de virksomheder, der mangler folk – og sørger samtidig for at opkvalificere de ledige, så de kan træde ind i de jobs, der er. Derudover arbejder de med at være synlige med initiativet over for jobcentre og jobsøgende i andre dele af landet. Målet er at gøre Esbjerg og Esbjerg jobcenter til den ledende spiller indenfor formidling af arbejdskraft til energibranchen og understøtter samtidig hele Esbjerg Kommunes strategi med at få højtuddannet arbejdskraft til at flytte til kommunen.

I energiteamet formidler man typisk jobs som riggere, stilladsbyggere, smede og overfladebehandlere, men det er også ambitionen at kunne formidle kandidater til yderligere specialiserede stillinger som teknikere eller ingeniører. Her arbejder Esbjerg strategisk med at opgradere ledige til det niveau, der efterspørges. Det kan være certifikater eller kurser, men også efteruddannelse og opkvalificering.

For Esbjerg er det vigtigt, at energiteamet bidrager til den vækst, der skabes indenfor energisektoren. Det er en national tilgang - ikke en lokal, men samtidig vil det naturligvis også styrke Esbjerg, at flere af de ledige i kommunen får jobs indenfor energisektoren.

En af disse elever mødte vi i efteråret til en samtale om skoletræthed og karakterer. En samtale der var brug for, da han ikke havde sit 02 i hus fra 9. klasse.

I samtalerne taler vi om drømme for fremtiden. Eleven fortæller, at han gerne vil være smed. Det drejer samtalen hen på en praktik. Han vil gerne have hjælp til at finde en virksomhed og opsøgende arbejde. 

Det lykkes at få lavet en praktikaftale for en uge – men med henblik på at eleven evt. må komme igen, hvis begge parter vil.

Under et opfølgende besøg i virksomheden møder vi en super glad og smilende elev, der stolt fortæller om de opgaver han har været med til at løse. Ikke engang en klemt finger i maskinen kan slå ham ud.

Det bedste i evalueringssamtalen mellem elev og UU-vejleder var at tage afsæt i den ros og feedback virksomheden havde givet på praktikugen med ordene, ”Han er meget velkommen igen”. Det blev til endnu en uges praktik efter jul, hvor der så blev talt læreplads – og at det jo så var vigtigt at få gjort skolen færdig.

Det at en mester og de andre svende havde talt med ham om skolen, fik stor betydning for, at eleven fandt mening med at deltage i undervisningen og holdt fokus på at forbedre sine karakterer. For nu var det ikke bare forældre, lærere og UU-vejlederen, men også et betydeligt arbejdsfællesskab i en virksomhed, der gerne vil have ham i lære som smed.

Efter sidste praktikuge blev det aftalt mellem virksomheden og skolen, at eleven forsatte med en ugentlig praktikdag resten af skoleåret. Virksomheden inviterede forældrene til et møde, hvor de fortalte, at de gerne vil have eleven i mesterlære, hvorfor skolen dermed skal gøres færdig.

Lærerne har herefter set en helt anden elev. Det er stadig svært, men eleven har nu både gejst og fokus på et mål. Ved et sammentræf med eleven inde i klassen, bemærkede den tilknyttede UU-vejleder, at han højt og meget stolt påkalder sig fokus, mens han peger på sin trøje: en arbejdstrøje med firmaets logo.

Det er vores erfaring, at de fleste unge, der oplever skoletræthed, kan motiveres til fastholdelse, når de støttes til at finde og få afprøvet deres ideer og drømme for fremtiden. De har brug for at få ros og tillid til egne evner og på den måde gennem erfaringer blive dygtigere samt opnå større trivsel.

I Frederiksberg kommunen har vi derfor prioriteret at have et center, der er specialiseret i akademikere og deres kompetencer.

På Frederiksberg har vi gennem de sidste år arbejdet med ”job i fokus” på arbejdsmarkedsområdet, der betyder at vi har fokus på, hvad virksomhederne efterspørger, og at vores kandidater så vidt muligt kommer i ordinært job. Derfor rådgiver vi vores kandidater ud fra de kompetencer og krav arbejdsgiveren har og vi stiller krav til arbejdsgiver om at vi er den foretrukne rekrutteringspartner. Da akademikere har forskellig baggrund og dermed muligheder for at komme hurtigt i job arbejder vi med en meget forskelligartet indsats.

Vi har iværksat en række interne forløb, hvor vores dygtige medarbejdere ud over at afholde samtaler laver forløb for dem vi identificere har brug for en tidlig indsats, en forbyggende langtidsledig indsats, en indsats for engelsksproget kandidater og for kandidater, der tidligere har været CEO's.

Vi bruger midler på opkvalificering af akademikere, der har behov for særlige redskaber, der er efterspurgt blandt virksomhederne inden for regnskabs- og det digitale område.

Eksempler på indsatser:

På Frederiksberg oplever vi et øget antal internationale kandidater. Derfor har vi lavet en særlig indsats til dem med et forløb på engelsk. Vores indsats til de internationale ledige, fokuserer på at de får større kendskab til det danske arbejdsmarked, og hvordan man navigere i jobsøgning, når man er engelsktalende. Oftest ved de ikke hvordan det danske arbejdsmarked fungerer, hvilke forventninger en potentiel arbejdsgiver har og hvor jobbene er.

Vi har et særligt forløb for langtidsledige med 70 ugers ledighed, hvor vi kører en mere intensiv indsats med ugentlige workshop og samtale i 6 uger for dem der nærmere sig udgangen af deres dagpenge. Det har til formål at målrette jobsøgningen og hjælpe kandidaterne med at lægge en realistisk plan for deres videre jobsøgning.

Derudover har vi sideløbene forskellige samarbejdes indsatser så som Digital vækst og Akademiker kampagnen. Begge kampagner har fokus på at få ledige akademiker ud i små eller mellemstore virksomheder, hvor de kan gøre en forskel med deres akademiske kompetencer. Ifølge Akademiker Kampagnen egen undersøgelse vækster virksomhederne op til 41% de første 5 år efter de har ansat en akademiker. Det tal bevidner den store værdi akademikere kan tilføre de mindre private virksomheder, når de får en chance.

Vi arbejder med at udvide akademikernes mobilitet, hvor vi har fokus på at indgå aftaler om rekruttering af akademikere udenfor hovedstaden, hvor der er færre, der søger jobbene og dermed øger det vores kandidaters mulighed for at komme i job.

Erfaringerne viser os, at den virksomhedsrettede indsats, i kombination med en differentieret og opkvalificeringsindsats skaber stor værdi for vores kandidater.

Lynaktion sender ledige i job

Offshorebranchen søger stilladsarbejdere og overfladebehandlere. Her er der jobmuligheder for den ufaglærte, den faglærte, den unge og den mere modne. Og vejen til disse jobs går gennem opkvalificering i AMU-kurser.

Er drømmen realistisk? I 3 år har AMU-Vest og jobcenter Esbjerg udviklet og gennemført et fast koncept med én uges introforløb, der fungerer som screening inden overgang til ordinære kurser. Forløbet er skræddersyet til at teste kandidaterne på både kryds og tværs og tjekke, om de kan holde ud at komme op i højden, kan møde til tiden, er i stand til at klare det fysisk hårde arbejde, samt at de er engagerede.

Cirka halvdelen går videre med individuelle planer målrettet introugens branche. Derefter begynder eleverne et ordinært kursusforløb. Et forløb der bør ses som en investering og en satsning for jobcentre. Uanset om målet er offshorearbejde eller en anden branche.

Om det fremtidige ønskejob er offshore eller et andet sted, er ofte uafklaret for især yngre ledige. De har måske prøvet lidt af hvert, og måske aldrig rigtig gennemført noget, men tændes af tanken om det ”frie liv” med 2 uger ude og 3 uger hjemme, andre af at hænge i et reb 40 m over havets overflade, en tredje gruppe ved slet ikke, at muligheden er der.

En langtidsholdbar løsning

De medarbejdere, som tidligere har været igennem forløbet, bliver rollemodeller til et arbejdsliv fyldt med eventyrlyst. Når over cirka halvdelen af kursisterne går videre efter introforløbet, kan programmet have store indvirkninger på de fremtidige medarbejdere i stillads- og offshore branchen.

Det gør, at virksomheder der for to måneder siden gik og manglede arbejdskraft, kan hente nye medarbejdere med et stort drive. Det er virksomhederne generelt tilfredse med. Særligt i Sydvestjylland, hvor der ikke er langt imellem, at man i medierne kan høre lokale virksomheder klage over, at de mangler kvalificeret arbejdskraft.

Derfor er konceptet for nyligt blevet udvidet til flere brancher – særligt de steder som er udpeget som flaskehalsområder. I et samarbejde mellem skolen, virksomhederne og jobcenteret har de kompetente faglærer og dygtige medarbejdere på jobcenteret opbygget en tæt kontakt, der gør, at der kan tilbydes agile kurser, og der er tillid til afviklingen. Det er samlet i Energiteamet på Esbjerg Jobcenter.

Forløbene bliver strikket sammen i forhold til faglighed og de personlige kompetencer til den valgte branche. På AMU-Vest kaldes dette koncept for intro. Og det er en bedre og smartere måde at screene kursisterne på.

Ild i øjnene

Vendepunktet for kursisterne sker, når ilden tændes i øjnene på kursisterne. Det er, når kursisten finder mening i handlingerne, at der sker konkret udvikling. De har måske ikke tidligere har haft de bedste forudsætninger for at gennemføre uddannelse. Derfor har de lidt nederlag i det ordinære uddannelsessystem. I stedet bliver kursisterne mødt af jordnære og relevante rollemodeller på skolen. Samtidig udfordres kursisten dog i form af relevante krav. Dermed bliver det tydeligt for kursisten, at der er konsekvenser ved valg, vi foretager.

Da det er frivilligt at deltage, og ingen dermed skal tvinges til at deltage, vælger nogle få at stoppe undervejs. Her arbejder jobcenteret og skolen på, at det ikke er et nederlag at stoppe, og der findes en anden vej. Dermed bliver den enkelte hjulpet videre, får den nødvendige selvtillid og finder en anden vej.

 Hovedbudskaber:

• Vi har brug for, at de, der ikke har trukket så meget på uddannelseskontoen, også får et fag og en faglighed.
• Vi har brug for en indsats, der virker på dem med den brogede fortid, de afbrudte uddannelsesforløb og dem, der drømmer om noget andet (brancheskiftere).
• Vi ved, at kortere ordinære kursusforløb er en af de hurtigste veje til ordinært job.

Erfaringer:

• Det er vigtigt med god visitering fra jobcenteret på tværs af målgrupper.
• Ét kursusbevis kan være med til at ændre en negativ selvopfattelse til en positiv.
• Kontinuiteten og tovholdermedarbejdere hos jobcenter og uddannelsesinstitutionen kan gøre hele forskellen.

Tæt samarbejde mellem jobcenter og AMU Nordjylland

Jobcenteret i Aalborg og AMU Nordjylland kiggede ind i store udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked. På den ene side var de ledige, som gerne ville og kunne arbejde, og på den anden side var et nordjysk arbejdsmarked, der havde brug for arbejdskraft.

For mange af dem, der bliver ledige i vores samfund, kan systemet virke ”håbløst”. Hovedfokus har derfor været at bane vejen for, at ledige kan få fast arbejde i betonindustrien. Hvis man er stressramt, langtidsledig eller ledig, så er ”Vejen Frem” et sporskifte. Der er allerede flere, som har brugt kurset som en hjælpende hånd til at komme videre. Vi har gjort et stort stykke arbejde ud af at få jobskiftere over på kurset.

Det har fået AMU Nordjylland og Aalborg Jobcenter til at lave et tre måneders kurser i at arbejde med beton på byggepladser - kaldet "Vejen Frem". Over 100 ledige har nu været igennem. Og det har været en stor succes. Kurserne bliver tilrettelagt ud fra behovet for arbejdskraft på de nordjyske arbejdspladser.

Kurset skal gøre op med forestillingen om, at de skattekroner, som går til efteruddannelse, er tabt. Ved at undersøge, hvad virksomhederne efterspørger, og hvad der er behov for, har samarbejdet båret frugt. Virksomhedernes behov er nemlig tænkt ind i kursernes faglige indhold. Det skal gøre op med ledige, der ikke kommer i job efter kursus.

Det var også efter, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indkaldte til møde om stor mangel på håndværkere om få år, at AMU Nordjylland gav grønt lys til at sætte mere system i at få ledige uddannet, hvor der var brug for dem.

Tre måneders forløbet er sammensat af mange forskellige dele. Sammensætningen betyder, at kursisten får et fundament at stå på. Forinden afslutningen af forløbet prøver kursisten, hvordan arbejdet er i virkeligheden. Det sker gennem to-ugers praktik. Praktikken ender som oftest med en ansættelse af kursisten.

De to ugers praktik er væsentlige for at give den ledige en smag af arbejdsmarkedet, som vedkommende skal ud på efter forløbet. Derudover giver praktikken også kursisten en kobling mellem det lærte og den virkelige verden samt relationer, der viser sig brugbare senere i arbejdslivet.

Det er centralt for projektet, at det sker i samarbejde mellem jobcenter, skole og virksomhed. Allerede fra introduktionen er virksomhederne til stede. Dermed bliver kursisten og skolen opmærksom på, hvilken kultur og hvilket DNA der skal kræves, når den ledige skal ud på arbejdsmarkedet. Det er afgørende for, at kursisten passer sammen med virksomheden efter endt kursus.

Det kommer ikke af sig selv

AMU Nordjylland og Jobcenter Aalborg har gjort meget ud af at have en direkte tone overfor kursisterne. Her kalder man en spade for en spade. Og samtidig ligges der vægt på altid at sige tingene pænt og ordentligt. Det er nemlig vigtigt, at de ledige får en oplevelse af rummelighed og anerkendende.

Derudover har AMU Nordjylland og Jobcenter Aalborg ansatte, der kender branchen ud og ind. Det betyder, at kursisterne bliver vejledt og oplært af mennesker, der ved præcis, hvad det drejer sig om. AMU’s underviser har 40 års erfaring i byggebranchen, og Jobcenter Aalborgs medarbejder har 20 års erfaring i byggebranchen. De fleste kursister har blot det fromme ønske at have noget at stå op til om morgenen. Og det kræver, at de kommer op om morgenen. Det sker ikke af sig selv. Tværtimod.

Derfor bliver AMU Nordjylland nødt til at være det, de kalder ”hårde i filten”. Ligesom ingen skal tvinges til kurserne, så skal der heller ikke være kursister, som ikke er egnede til jobbet på den anden side. Det betyder, at vejen frem er en balancegang.

Der er ligeledes kommet flere fag, som benytter samme format som ”Vejen Frem”. Senest målrettet arbejdskraftshungrende nordjyske elementfabrikker. Kursets oprettelse er sket på virksomhedernes opfordring og viser, hvilken succes ”Vejen frem” har været.

Vejen til Ny Mesterlære

”Vejen til Ny Mesterlære” er navnet på et projekt, som sætter fokus på den mest praksisrettede vej af de tre adgangsveje, der er til erhvervsuddannelserne. I et samarbejde mellem UU- og jobcentre i Kolding og Vejen samt erhvervsskolerne HANSENBERG og IBC tages forskellige tiltag for, at flere unge gennemfører det første år af deres uddannelse via praktisk oplæring i virksomheden

I Ny Mesterlære får eleven forudsætningerne for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse via praktisk oplæring i virksomheden. Samtidig klæder projektet virksomhederne på til at kunne håndtere unge med forskellige forudsætninger.

Eleverne opnår de samme slutmål for uddannelsen, har den samme erhvervskompetence og har samme længde som andre erhvervsuddannelser. Læringen foregår blot på forskellige måder.

Eleverne har samme kontaktlærer gennem forløbet

Mesterlæren er et samarbejde mellem skole og virksomhed – og elev. Eleven får en fast kontaktlærer, der også bliver den gennemgående vejleder i kontakten til virksomheden.

Et samarbejde mellem kontaktlæreren og mester sikrer eleven den bedst mulige uddannelsesplan samt hvordan de vil følge op for at sikre elevens udvikling i oplæringen. Parterne aftaler, om den praktiske oplæring i virksomheden skal suppleres med et skoleophold. Det kan være nødvendige certifikater, som virksomheden ikke er godkendt til at undervise i.

Fire hovedaktiviteter i projektet

1. Et afklaringsforløb om de unges faglige, personlige og sociale forudsætninger for uddannelse.
2. En individuel handleplan, der gør de unges vej til en Ny Mesterlæreaftale gennemsigtig og overskuelig for både de unge og de potentielle virksomheder.
3. Informationsmateriale til virksomheder, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og vejledningsinstanser om Ny Mesterlære.
4. Et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, jobcentre, vejledningsinstanser og virksomheder med hensyn til praktikforløb, uddannelsesaktiviteter samt ansvarsfordeling.

Erhvervslivet higer efter kvalificeret faglært arbejdskraft. Ny Mesterlære giver flere unge med teknisk snilde, skarpe smagsløg og mennesketække muligheden for at dygtiggøre sig i et håndværk eller et fag og blive klar til arbejdsmarkedet.