Virksomheder roser samarbejdet med jobcentrene

KL har i løbet af 2019 foretaget en spørgeskemaundersøgelse hos over 1800 virksomheder i 12 kommuner. Undersøgelsen viser en stor tilfredshed med samarbejdet mellem den enkelte virksomhed og kommunernes jobcentre. Resultaterne fra spørgeskema undersøgelsen blev den 17. september 2019 præsenteret i KL's nyhedsbrev Momentum. 

I den nye undersøgelse medvirker kun virksomheder, der har haft kontakt med jobcentret i 2019, og det fremgår, at 53 procent af virksomhederne blev kontaktet af jobcentret, mens 25 procent selv tog kontakt, og i 16 procent af tilfældene var det den ledige, der skabte kontakten. I resten af tilfældene blev kontakten skabt på anden vis.

På Rebild Kommunes jobcenter er det opsøgende arbejde blandt virksomhederne også helt centralt. Det forklarer arbejdsmarkedschef Susanne Nielsen.

»Vi går bredt ud og spørger virksomhederne, hvad de har brug for. Både så vi selv får større viden om, hvilke kompetencer vi skal give vores ledige og sygemeldte borgere, så vi øger chancen for et match, og for ved samme lejlighed at fortælle virksomhederne om, hvad de kan hjælpe os med,« siger Susanne Nielsen.

Hun oplever generelt et godt samarbejde med virksomhederne og understreger, at de mange besøg især hænger sammen med, at det er vigtigt med en hyppig kontakt. Særligt når man skal hjælpe sygemeldte eller langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet.

»Det er svært for virksomhederne at give håndslag på, at de generelt gerne vil have borgere i løntilskud eller lignende, fordi det er lidt for ukonkret, men hvis vi præsenterer Palle og Poul, som helt konkret står og har brug for hjælp, så er der rigtig mange, som gerne vil hjælpe,« siger Susanne Nielsen.

Fleste kontakter fører til aftaler

I undersøgelsen fremgår det, at 56 procent af de virksomheder, der var i kontakt med jobcentret omkring almindelig rekruttering, ansatte en medarbejder som følge af kontakten, mens 74 procent af virksomhederne, som havde kontakt omkring opkvalificering af ledige, efterfølgende indgik en aftale om virksomhedspraktik, løntilskud eller lignende.

Det vækker glæde hos Thomas Kastrup-Larsen, formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i KL.

»I en tid, hvor ledigheden er rekordlav, er det ikke altid nemt at finde en ledig med de rette kompetencer, virksomheder efterspørger, så det er ekstremt flot, at det lykkes i over halvdelen af tilfældene. Samtidig viser den høje succesrate, når det handler om opkvalificering af ledige, at jobcentrene har et rigtig godt samarbejde med virksomhederne og forstår deres vilkår og behov,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Det genkender man hos Ambercon i Støvring, hvor produktionschef Thais Kristensen for et par år siden blev kontaktet af jobcentret, der ville høre, om de havde mulighed for at tage en mandlig kontanthjælpsmodtager i praktik.

»Vi lavede en aftale om, at hvis vi kunne få lov til at prøve ham af, så ville vi gerne hjælpe. Han kom ud i vores produktion, og allerede efter kort tid kunne jeg se, at han var en kanon fyr. Vi endte med at ansætte ham, og han arbejder her fortsat. Han var bare en fyr, der aldrig havde fået chancen, men da vi gik sammen med kommunen, så fik han den mulighed, han havde brug for. Og det har også givet rigtig stor pote for os,« siger Thais Kristensen.

Som nævnt er det kun fire procent af de adspurgte virksomheder, der er utilfredse med deres samarbejde med jobcentret, og produktionslederen fra Ambercon beskriver selv, at han er meget tilfreds med 90 procent af samarbejdet med jobcentret, men hvis han skal pege på områder, hvor der er plads til forbedring, handler det om aftaler og papirarbejde.

»Nogle enkelte gange har vi oplevet, at det, vi havde aftalt med en konsulent om et praktikforløb, alligevel ikke kunne lade sig gøre, og så er papirarbejdet, som er en del af samarbejdet med jobcentrene, meget tungt for en virksomhed. Det er tungt at arbejde i de systemer, hvor man skal have praktikaftaler på plads, og nogle gange kan det sætte en begrænsning på omfanget,« siger Thais Kristensen.

Steen Nielsen, vicedirektør i DI, oplever ikke, at der er nogle generelle problemer i samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder, men påpeger dog, at DI’s egne undersøgelser viser, at der er forskel på tilfredsheden i de enkelte kommuner, og at der er behov for, at de kommuner, der scorer lavt, forbedrer deres virksomhedsrettede indsats.

I Rebild Kommune arbejder man i øjeblikket med at blive bedre til at vidensdele internt, så alle ved, hvor de enkelte virksomheder står, og dermed øger chancen for at skabe et match mellem ledig og virksomhed.

»Og så er vi i gang med en kulturændring, der går ud på, at hvis man har brug for arbejdskraft, så skal vi ikke begynde med praktikker. Udgangspunktet skal ikke være, at hvis man kommer fra et jobcenter, så skal man altid have noget støtte med. På det område skal vi kommunikere bedre, men virksomhederne skal også acceptere, at det er sådan, det er,« siger Susanne Nielsen.

Det gælder især i disse tider, hvor det går godt i økonomien, og ledigheden er lav. Den situation, tror vicedirektør i DI Steen Nielsen, også kan have skubbet på, at samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre er blevet så godt.

»Det er klart, at i en krisesituation, hvor man er i gang med at afskedige nogle af sine egne medarbejdere, kan det være svært at tage nogle nye ind via jobcentret, så på den måde kan den økonomiske fremgang betyde, at overskuddet til det i nogle virksomheder er lidt større,« siger Steen Nielsen.

Men det betyder ikke, at det gode samarbejde mellem virksomheder og jobcentre stopper, hvis det bliver dårligere tider.

»Det at have en god kontakt til virksomhederne, kan man godt bygge på den dag, hvor økonomien går den anden vej, og der muligvis bliver flere ledige igen. Hele det skifte, der er sket i beskæftigelsesindsatsen i retning af mere virksomhedskontakt, er i høj grad noget, der vil give pote, hvis det på et tidspunkt bliver dårligere tider igen,« siger Steen Nielsen.

Læs hele KL's undersøgelse her: