Flere skal med i arbejdsfællesskabet

Jeg plejer at være en korkprop

I august 2017 fik Malene Gjerlufsen en ny hofte. Hun kom hjem og startede gen-optræning, men efter 10 dage fik hun det skidt. Jeg prøvede at kalde på hunden, men der kom ikke rigtige ord ud af munden, og da jeg ville rejse mig op, var jeg lammet i højre side, husker Malene. Min mand ringede straks 112, og jeg kom hurtigt på hospitalet. Efter 6-7 timer begyndte talen at vende tilbage og i løbet af et døgn fulgte kræfterne i højre side med, så jeg regnede med at komme mig helt, fortæller Malene, der dog kom hjem til en helt anden virkelighed. I starten fornægtede jeg skaderne, for jeg ville bare tilbage på arbejde og have mit liv tilbage. Jeg plejer at være sådan en korkprop, og jeg nægter at gå ned, tilføjer hun med et smil.

Vi har faktisk været nødt til at bremse Malene lidt

Jeg var lidt nervøs, da jeg mit forløb på jobcentret begyndte, for man hører jo kun de dårlige historier, husker Malene. Men jeg kunne hurtigt mærke, at Regitze, var et rigtig fint menneske, der kun ville mit bedste, tilføjer hun.

Beskæftigelsesrådgiver, Regitze Adler Hansen, fik Malenes sygedagpengesag i forbindelse med hofteoperationen, men blev samtidig kontaktet af en hjerneskadekoordinator, som kunne fortælle om Malenes blodprop i hjernen, og kognitive skader i forhold til overblik, koncentration, tempo og forstyrrelser fra omgivelserne. Jeg vurderede, at det ville være for hårdt for Malene både fysisk med hoften og i forhold til de kognitive skader at komme i Jobcentret, så vi har kun mødtes hos hende eller på arbejdspladsen, fortæller Regitze Adler Hansen. Jeg mødte en borger, der var meget ramt, men samtidig kun tænkte på, hvordan hun kunne komme hurtigst muligt tilbage på job – så vi har måttet bremse hende lidt, bemærker Regitze Adler Hansen med et smil. I første omgang var vi i hvert fald nødt til at have lægelig dokumentation for, at en praktik på hendes arbejdsplads ikke ville forværre situationen.

Jeg var lidt nervøs for forløbet med jobcentret, for man hører jo desværre kun de dårlige historier. Men jeg mødte en, der kun ville mit bedste, erklærer Malene Gjerlufsen.

Det var hårdt at acceptere, jeg aldrig kom tilbage på fuld tid I marts 2018 begyndte jeg langsomt at komme tilbage på jobbet i praktik, fortæller Malene Gjerlufsen videre. Vi startede med 2x2 timer. Det passede fint, at min arbejdsplads, Plum A/S, lige havde fået en opgave hjem, der hverken krævede jeg passede maskiner eller udfyldte papirer. Efter en periode begyndte jeg selv at læsse timer på, for jeg troede stadig, det var et spørgsmål om træning at komme tilbage på fuld tid. Jeg væltede med et brag, og der gik en længere periode med at justere i tiden for at finde det rigtige niveau. Regitze og hjerneskadekoordinatoren Maria måtte bremse mig flere gange, og minde mig om, at vi skulle finde et niveau, som kunne fungere resten af mit liv. Så nyttede det jo ikke, at jeg var helt ødelagt, når jeg kom hjem.

Det har krævet justeringer - både på jobbet og privat

Det var en rigtig hård proces at sande og acceptere, at jeg aldrig kom på fuld tid igen – og det var et kæmpe nederlag, husker Malene alvorligt. Jeg har altid tænkt, at man skal løfte i flok, og bidrage med det vi kan, for at passe på dem, der ikke kan. Og pludselig følte jeg ikke, at jeg kunne bidrage ordentligt mere. Det fik mig til at føle mig mindre værd. Jeg synes stadig, det er svært at udtrykke over for andre, at 15 timer fylder lige så meget for mig, som 37 timer gør for andre. Og det kræver justeringer – også i forhold til tingene derhjemme og mit sociale liv. Jeg har bl.a. købt mig til rengøringshjælp og må acceptere, at jeg ikke længere kan holde til sociale aftaler i hverdagene.

Jeg føler mig værdsat Jeg har været på Plum A/S i 13 år, og de er min anden familie, erklærer Malene med et kærligt smil. Vi passer godt på hinanden, og kan snakke om alt. Det er helt sikkert pga. kendskab, erfaring og tryghed på PLUM, at jeg kan arbejde 15 timer, og ikke endnu mindre. Mine kolleger ved, at jeg på en frisk torsdag kan arbejde og snakke samtidig den første time eller to – men også, at når jeg tier stille, er det fordi, jeg ikke kan holde koncentrationen om begge dele mere. Jeg kan trygt sige til og fra, og ved de passer på mig. Jeg er super taknemmelig for, at Plum A/S ikke bare sagde, ”det er sgu for besværligt Malene - God bedring og god vind”, tilføjer hun med et smil. Jeg føler mig meget værdsat på min arbejdsplads, når de indretter tingene, så jeg kan klare dem, for at de kan beholde mig. Det er virkelig en god følelse, slutter Malene Gjerlufsen.

Refleks er en interaktiv rekrutteringsplatform målrettet ledige fleksjobbere, fleksjobbere der ønsker at skifte job eller skifte branche, samt virksomheder der søger en ny medarbejder. Platformen synliggør og profilerer fleksjobbere over for virksomheder, fungerer som et unikt digitalt supplement til indsatsen for den enkelte borger, og bidrager til at skabe det gode jobmatch.

Platformen effektiviserer rekrutteringsprocesser ved at matche fleksjobberens kompetencer og kvalifikationer med virksomheders behov og efterspørgsel. Helt konkret udstiller Refleks fleksjobbernes kompetencer og virksomhedernes job, så virksomheder og fleksjobbere kan møde hinanden i et lukket, trygt og frivilligt forum.

Refleks er bygget op omkring den gode kommunikation og relation. Potentialet ligger i, at alle involverede parter skaber værdi - både den jobsøgende borger, virksomheden der udbyder en ledig stilling, og den fagprofessionelle i jobcentret.

RESULTATER

Siden januar 2019 har Jobcenter Gentofte anvendt Refleks, og resultaterne er indtil videre over al forventning. I perioden januar 2019 - september 2019 faldt ledigheden blandt Gentoftes fleksjobbere fra 21% til 11% procent (se graf herunder), og i januar 2020 er ledighedsprocenten på 9%.

GEVINSTER & VÆRDIER

For borgere - Frihed, fleksibilitet og fællesskab

Fleksjobberne kan nu sidde hjemmefra i de timer, de er friske - uanset tiden på døgnet - og være engagerede i deres jobsøgning. Samtidig kan de også læse jobopslag, der kan inspirere til sporskifte. Jobcentret kan også nemt oprette borgernære begivenheder, hvor fleksjobvisiterede kan møde ligesindede og styrke deres netværk.

Engagement og vidensdeling

Refleks styrker fleksjobbernes eget ansvar i jobsøgningen, ikke mindst fordi de har fået en rekrutteringsplatform målrettet deres behov. Udover ledige stillinger indeholder Refleks også relevante artikler og informative videoer og er på den måde en samlet platform med værktøjer til fleksjobberens jobsøgning.

Hjælper flere tilbage i arbejdsfællesskabet

Med Refleks bliver flere sårbare fleksjobbere hjulpet tilbage i arbejdsfællesskabet, hvilket både styrker selvtillid, motivation, og som taler ind i det aktuelle politiske ønske om den individuelle indsats. Desuden er ledighedsperioden kortere og nye jobmatch kan åbne muligheder for opkvalificering uden en ledighedsperiode.

Inspiration til virksomheder

Smidigt match og nem dialog med jobcentret

Med Refleks har virksomhederne fået en nem og overskuelig mulighed for at se, hvilke fleksjobbere der er ledige i kommunen, herunder kvalifikationer, erfaringer og skånebehov. Det betyder, at succesraten for det perfekte match bliver endnu højere.

Inspiration til andre jobcentre

Økonomisk gevinst og færre ressourcer til administration

Der er anvendt få ressourcer til at udvikle og vedligeholde Refleks, og samtidig er der skabt store besparelser med den markant lavere ledighed. Herudover er tiden anvendt på den håndholdte indsats reduceret.

Stærkere relation til virksomheder

Jobcentret oplever, at dialoger med afsæt i Refleks styrker det professionelle virksomhedssamarbejde.

Bidrager til FN’s Verdensmål

#3 Sundhed og trivsel

Refleks bidrager til at sikre et sundt liv og fremmer trivsel ved at styrke et trygt fællesskab for en målgruppe, der ofte føler sig stigmatiseret og ensom.

#8 Anstændige jobs og økonomisk vækst

Refleks fremmer vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst samt målet om anstændigt arbejde til alle.

#11 Bæredygtige byer og lokalsamfund

Sidst bidrager platformen til at gøre byer og lokalsamfund inkluderende og bæredygtige ved, at folk i sårbare og udsatte situationer bliver inkluderet i lokalområdet.

Jobbutik lanceret i juni 2019

Herlev Kommune lancerede sin Jobbutik i juni 2019. Jobbutikken, som er bemandet af virksomhedskonsulenter med arbejdsmarkedskendskab, er indgangen til Herlev Kommune for både borgere og virksomheder.

Tidligere, når borgere henvendte sig for at søge uddannelseshjælp eller kontanthjælp, blev de mødt af en administrativ medarbejder, som bemandede jobcentrets modtagelse i åbningstiden. Borgeren blev vejledt om ret og pligt i forhold til at stå til rådighed, fik udleveret ansøgningsskema og fik udleveret tidspunkt for visitationssamtale.

Forvaltningen ønskede at skærpe fokus på borgerens jobsøgning og stille krav om straksaktivering i umiddelbar forlængelse af borgerens henvendelse. Målet er, at borgeren hurtigt vendes i døren og kan dette ikke lade sig gøre, stilles der krav om søgning af job.

Jobbutikken blev lanceret i juni 2019 og bakker op om Herlev Kommunes vision om at sætte jobsøgningen forrest og skærpe måden, borgere mødes på, når de henvender sig med en ansøgning om uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det betyder i praksis, at alle borgere som hovedregel mødes som jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate med krav om straksaktivering (medmindre det er åbenlyst formålsløst).

Når borgeren henvender sig i Borgerservice, vil han eller hun således blive mødt af en medarbejder, som registrerer vedkommende og henviser til, at ansøgningen om kontanthjælp skal foretages digitalt. Dernæst henvises borgeren straks til en visitationssamtale i Jobbutikken, som bliver afholdt samme dag eller den efterfølgende dag. Jobbutikken vil være bemandet af en virksomhedskonsulent, og her skal borgeren finde mulige jobs eller uddannelser, som drøftes med virksomhedskonsulenten. I Jobbutikken synliggøres konkrete jobåbninger, og borgeren har mulighed for jobrettet sparring i forhold til det brede arbejdsmarked og områder med gode jobmuligheder. Borgeren vil også kunne få hjælp i forhold til sin jobplan, konkrete jobåbninger, sparring på sin jobsøgning og hjælp til Jobnet mv.

Virksomheder

For virksomheder betyder Jobbutikken, at de har en direkte indgang, når de skal rekruttere arbejdskraft. Hensigten er at gøre rekrutteringsvejen så kort som mulig og i bedste fald sikre et hurtigt match mellem en nytilmeldt borger og en virksomhed.

Virksomheder kan samtidig få direkte adgang til en virksomhedskonsulent, som har kendskab til arbejdsmarkedet – også det private, og som kan give råd og vejledning om alt fra rekruttering af nye medarbejdere, opkvalificering af ledige, ansættelse af fleksjobbere og voksenlærlinge, rekruttering via virksomhedspraktik og løntilskud mv.

Straksaktivering

Allerede ved borgerens første henvendelse informeres han/hun om, at Herlev stiller krav om straksaktivering. Målet er at reducere antallet af ledige og vende de mest ressourcestærke i døren og fra starten lære øvrige borgere at for at modtage hjælp, skal man arbejde. Flygtninge og integrationsborgere vil ligeledes være omfattet af straksaktivering. I forbindelse med visitationssamtalen vil der ske henvisning til straksaktivering i form af nytteindsats, som foregår på konkrete kommunale arbejdspladser. Til de borgere, som vurderes at have særlige udfordringer, kan jobrådgiveren vælge at tilbyde forløb hos en privat aktør med et mere afklarende sigte. Det vægtes at bruge en privat aktør med stor erfaring inden for beskæftigelsesområdet, hvor produktion er i fokus.

Det er erfaringen, at borgere, som henvises til straksaktivering, hurtigere kommer i arbejde. Samtidig er der sket et mindre fald i antallet af borgere, som visiteres til kontanthjælp, efter Jobbutikkens lancering.

Hjælp til jobsøgning

Sideløbende med straksaktiveringen henviser virksomhedskonsulenten i Jobbutikken til jobs. Der følges op på disse henvisninger, idet der formaliseres en opfølgning på den konkrete jobsøgning. En del af de borgere, som får hjælp til jobsøgning i Jobbutikken, er digitalt udfordrede, som har brug for vejledning i forbindelse med udarbejdelse af et aktivt præsentations-CV, brug af Jobnet, sende mails og printe samt oprette en mailadresse. Der tilbydes også konkret sparring i at skrive en ansøgning samt tips og tricks til jobsøgning.

Unge

For de unge, der søger ydelse, er Jobbutikken også indgangen. Udover straksaktivering og job henvises de til uddannelsesvejledning, så deres uddannelsesønsker og deraf uddannelsespålæg kvalificeres.

Efter lanceringen af Jobbutikken er der sket et kraftigt fald i antallet af unge, som visiteres til uddannelseshjælp. Mange af de unge så at sige vendes i døren, og det er Herlev Kommunes vurdering, at krav om straksaktivering samt italesættelse af ”timeløn” på uddannelseshjælp versus timeløn i et ordinært arbejde gør uddannelseshjælp mindre attraktivt, og dermed får de unge til i højere grad at søge uddannelse eller arbejde.

JOBGARANTI ER AFGØRENDE FOR DE LANGTIDSLEDIGE BORGERES MOTIVATION

Rigtig mange langtidsledige borgere har mistet troen på, at virksomhedspraktikker og andre kommunale tilbud kan føre til et lønnet arbejde. De har ofte fået ros men ikke arbejde, fordi der som regel lige har manglet det sidste. I rengøringsprojektet er der plads til langtidsledige borgere med komplekse problemstillinger. Vigtigste krav til dem er, at de er motiverede og har viljen til at gennemføre optræningsforløbet. Der er flere afgørende faktorer for, at projektet er blevet en succes. Den vigtigste for at borgerne bevarer troen og motivationen er dog, at de fra starten får en garanti for et lønnet job i så mange timer, at de bliver selvforsørgende, hvis de efter endt forløb kan leve op til de gængse krav om stabilitet, effektivitet og kvalitet. Undervejs erstattes praktiktimer med løntimer, og derfor oplever borgerne meget konkret, at der er progression i forløbene.

ALLE SKAL HAVE MULIGHED FOR AT BIDRAGE MED DET DE KAN PÅ ARBEJDSMARKEDET

I en del brancher er der mangel på arbejdskraft, og derfor kan det være interessant for mange virksomheder at ansætte borgere fra kanten af arbejdsmarkedet i deltids- eller fuldtidsstillinger til at løse opgaver, som kan aflaste de øvrige medarbejdere. Der bliver derved skabt plads til, at alle kan bidrage med det de kan. Rengøringsbranchen har mange deltidsjob, og derfor er det en god mulighed for de borgere, der godt kan arbejde effektivt, når det blot er på mindre end fuld tid. De bliver stolte af at have et job, tjene deres egne penge og bidrage med det de kan, men for de fleste er det ligeså vigtigt at være en del af et arbejdsfællesskab. › SOCIALT ANSVAR SKAL VÆRE EN GOD FORRETNING FOR VIRKSOMHEDERNE Coor har flere motiver for at ansætte medarbejde fra kanten. Først og fremmest er det er en nødvendighed for fortsat at kunne rekruttere medarbejdere, og det passer perfekt med deltidsmedarbejdere til rengøringsopgaver. Rekruttering fra kanten er blevet en vigtig del af Coors CSR-strategi, men en forudsætning for det sociale ansvar er oplevelsen af, at de nye medarbejdere skaber værdi og ikke er en byrde eller en omkostningstung pligt. Derfor er det sociale ansvar ikke et mål i sig selv for Coor, fordi ansættelser af borgere fra kanten først og fremmest skal være en god forretning i kraft af loyale og kompetente medarbejdere, der kan arbejde effektivt og med høj kvalitet.

DET INKLUDERENDE ARBEJDSMARKED ER ET FÆLLES ANSVAR

De bedste resultater skabes, når private virksomheder som fx Coor og kommunen arbejder sammen om at finde de rigtige løsninger for, hvordan udsatte borgere kan hjælpes i beskæftigelse og derved samtidig løse en rekrutteringsudfordring. Ingen af parterne kan hver for sig løse udfordringerne med samme store succes. Begge parter skal være villige til at investere ressourcer i samarbejdet, for at det i den sidste ende skal blive en gevinst for alle. Udgangspunktet for et godt samarbejde må være, at virksomhederne skal betale for den arbejdsværdi de får, mens kommunen kompenserer for resten.

Under et virksomhedsbesøg får en virksomhedskonsulent gennem medarbejderne viden om, at virksomheden anvender faglærte kompetencer på rengøringsopgaver. Kompetencer der var bedre anvendt ind i virksomhedens kerneopgave og produktion. Denne viden bringer virksomhedskonsulenten hjem til jobcentrets rådgiver, som efterfølgende kontakter virksomheden og foreslår et praktikforløb for en borger på rengøringsopgaver.

• Flere skal med i arbejdsfællesskabet – herigennem vokser vi
• Opsporing af praktikmuligheder og småjobs
• Indsigt i og opfyldelse af virksomhedernes behov

Virksomheden er åben for at tage et møde med borger omkring en mulig praktikperiode. Gennem fælles afstemning af behov mellem virksomhed og borger aftales et forløb på 3 måneder med 8 ugentlige arbejdstimer. Der aftales opfølgning halvvejs i forløbet og ellers opfølgning ved slut, hvor der skal tages stilling til, om virksomheden har haft det ønskede udbytte, og om borger kan løfte opgaven. Hvis dette er tilfældet, er det på forhånd aftalt, at borger får ansættelse i disse timer fremadrettet.

Det lykkes. Borger er ansat pr. 1. marts i de 8 ugentlige timer, men endnu bedre: Virksomheden har fået øje på endnu et område, hvor samme model ønskes afprøvet, så der forventes nu oprettet endnu et praktikforløb for borger. Dette sker sideløbende med de ordinære timer, hvor det skal vise sig, om også disse praktiktimer kan omsættes til ordinære timer.

Virksomheden er yderst tilfreds med ordningen og får sat tid på nogle opgaver, der skal løses. Det giver samtidig virksomheden mulighed for at få set borger an i praktikperioden.

Borger er ovenud lykkelig- specielt fordi vedkommende ikke havde forestillet sig nogen sinde at kunne arbejde mere end få ugentlige timer.

Efterhånden som forløbet er skredet frem, har borger oplevet en parathed til at eksperimentere med at øge sit timeantal. Det fik borger til at tage udfordringen op i de nu velkendte rammer i virksomheden. Borger udtrykker selv, at den afgørende forskel for at kunne øge sin arbejdsindsats yderligere var begrundet i den særlige tilrettelæggelse af praktikken, fordi det ikke pressede vedkommende til at præstere ud over egen formåen. Da der for borger ”kun” var tale om praktik i de nye timer, skulle der ikke være bekymringer om at skuffe arbejdsgiver, hvis opgaven alligevel blev for meget. Borger er ligeledes blevet berettiget til jobpræmie oven i timelønnen.

”Vi vil bryde den negative sociale arv”. Det kan alle rådgivere og fagprofessionelle sikkert blive enige om, giver god mening. Alle kan sikkert også blive enige om, at det lyder langt lettere på papiret, end det er i virkeligheden. For hvilke socialrådgivere og øvrige fagprofessionelle vil ikke gerne give sårbare familier de bedste forudsætninger for at lykkes?

Omdrejningspunkt for projektet er at udleve grundstenen i Jammerbugt kommunes beskæftigelsesstrategi i mere end ord. Med projektet vil vi gå nye veje ift. at arbejde helhedsorienteret og håndholdt og gøre det, der giver mening.

Projektet handler i høj grad også om at være ærlig og fastholde modet til faktisk også at gå nye veje, når spørgsmålene melder sig rundt om på kontorerne – Hvordan arbejder vi helhedsorienteret? Hvordan koordineres familie- og beskæftigelsesindsats i én samlet plan?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været en sejltur, som virkelig har krævet samarbejde, omstillingsparathed og til tider en følelse af ”at famle i blinde”. Rådgiverne har berettet om, at de har følt sig kastet ud på ukendt grund – ”du skal gøre arbejdet som du plejer, men alligevel gerne på en anden måde”. Bl.a. har rådgiverne skullet give familierne lov til at drømme samtidig med, at de har skullet støtte familierne til at nå frem til en realistisk drøm. Ikke mindst har rådgiverne skullet pakke deres egne løsninger væk, så det ikke blot blev en ”forloren drøm” tilpasset systemet.

Men i takt med, at rådgiverne er kommet længere i processen og har draget sig nogle erfaringer på godt og ondt, så begynder projektet at give mening. Bl.a. er en fordel set fra rådgivers vinkel, at der bliver brugt meget mere samtaletid med familierne end tidligere.

Hvor det ofte lykkes i en overordnet plan at tydeliggøre, hvordan det, at fx mor kommer i job, også er børnenes drøm.

At give mere tid til grundigere samtaler med primært forældrene har ført til, at det i svære familie- og beskæftigelsessager har givet helt nye åbninger og en anden motivation ift. den plan, der hidtil har været i sagen og ift. borgers syn på egne ressourcer. Bl.a. har den grundigere tilgang medført, at myndighed med forståelse for hele familiesystemet kan give den nødvendige tid til at forældrene får struktur på dagligdagen, før der fx stilles krav om deltagelse i praktik i en virksomhed. Nogle gange kan en praktik endda være med til at understøtte, at der kommer mere struktur i familiens dagligdag.

Projektet har også medført en større kreativitet i indsatserne.  Fx har det været muligt at  bevillige bostøtte fra myndighedsafdelingen, selv om der er lang ventetid, og mor egentlig ”bare” helst vil beholde sin støttekontaktperson.

Et praksisdilemma er ofte, at ventetiden ikke forsvinder, før bevillingen er lavet.

Projektet har medført, at der f.eks. i en sag efter 4 års ressourceforløb kan laves bevilling på bostøtte, som iværksættes inden for ganske kort tid samt med en aftale om opstart af virksomhedspraktik i nærmeste fremtid.

Indsatsen kunne formentlig godt være sket, selv om det havde været en helt almindelig ressourceforløbssag, hvor de respektive afdelinger kørte deres egne sager, og så måske alligevel ikke?  For hvorfor er det lige nu, at borgeren rykker sig?

• Fordi samarbejdet mellem familieafdelingen og jobcenter har været godt.
• Fordi faglighederne supplerer hinanden, og fordi der bliver spurgt grundigere ind til udfordringerne.
• Det gør en kæmpe forskel, at alle involverede fagpersoner, familien og familiens netværk er samlet omkring bordet. Alle hører det samme, bliver enige om den samme plan og ikke mindst – koordineringen, hvem har ”hånd på bolden” i den videre plan.

Samlet set har de koordinerede fora i projektet givet så meget mening! Ikke mindst for borgerne, som oplever, at der bliver taget hånd om udfordringerne.

Opgaverne for rådgiverne opleves pludselig mere overskuelige. Opgaver, som rådgiverne tidligere skulle have båret videre og koordineret via mail og telefon, bliver allerede løst i de koordinerede fora, fordi et flerfagligt team byder ind, og alle ressourcer kommer i spil omkring og sammen med familierne.

Det er socialt arbejde, der giver mening og noget, som giver en tro på, at en tværfaglig og stærkt koordineret indsats gør en forskel – både for familien, rådgiverne og de samlede resultater i kommunen.

”Jeg fortæller min historie for at hjælpe andre i en lignende situation”

Tilbage i 2015 blev Nikolaj sygemeldt med stress og har siden haft en lang og sej kamp for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Samarbejdet med Jobcenter Kolding endte med et resurseforløb, hvor Nikolaj fandt Kolding virksomheden Videofabrikken, der kunne tilbyde de rette rammer og den støtte Nikolaj havde brug for, for at vende tilbage i job.

”Jeg turde næsten ikke tro på fremtiden” Nikolaj fortsætter ”Noget af det sværeste er, at man kan være i positiv udvikling, men så blive presset af rammerne. Rammerne skal være i orden. Miljøet er det vigtigste for at komme godt ud på den anden side” Det afgørende for Nikolajs tilbagevenden til arbejdsmarkedet var, at Videofabrikken var en virksomhed med plads til, at Nikolaj kunne udvikle sig i de rammer og det tempo, der passede til ham.

Specielt at hans nye kollegaer kendte til hans forløb og havde forståelse for, det han havde været igennem var et vigtigt parameter. Endvidere er godt samarbejde med konsulenten fra jobcenteret altafgørende for, at det lykkes at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

”Alle dem jeg mødte i Jobcenter Kolding ville mig det bedste. Da jeg var i forløbet var det nogle gange være svært at forstå nogle af beslutningerne, men efterfølgende har meget af det givet mening”

Det har været essentielt, at Nikolaj kom i det rette forløb for at komme godt videre og det kræver et stærkt samarbejde og en god forståelse fra Jobcentret. Den forståelse er bl.a. rodfæstet i Kolding Kommunes politik om det rummelig arbejdsmarked, hvor der er fokus på, at få mennesker til at vokse ved at bringe alle deres kompetencer og evner i spil.

En af de ting Nikolaj havde fokus på var, at han gerne ville  tilbage til sin branche. Han ville gerne kunne bruge sin erfaring og de kompetencer han havde fra tidligere. ”For mig har det været vigtigt at komme tilbage til samme branche. Der hvor jeg har al min erfaring og viden. Mit fokus har været på arbejdsopgaver og ikke timetal. Timetallet var en stressfaktor for mig i starten. Med et resurseforløb fjerner man fokus på timetal og ligger mere vægt på arbejdsopgaver og den individuelles situation. Jeg startede med få timer og arbejdede mig stille og roligt op”.

Selvom tanken om et ressourceforløb skræmte ham i starten, var det løsningen til at fjerne tidsperspektivet i hans forløb, så han kunne fokusere på arbejdet. Dog var det vigtigste, at matchet med virksomheden var helt perfekt. Nikolaj fik en hverdagsrytme og kollegaer der satte stor pris på ham og kunne bruge hans viden. Videofabrikken fik en medarbejder med en masse erfaring, de kunne bruge, i deres mange projekter. 

Stærkt samarbejde mellem Jeroso og Jobcenter Kolding

Tilbage i februar 2019 fik Søren Roed Jensen, medejer af Jeroso, øjnene op for nogle af alle de muligheder og services, som Jobcenter Kolding tilbyder. Søren stod blot med behov for lidt ekstra hjælp på lageret og havde af omveje hørt, at Jobcenter Kolding kunne hjælpe ham. Søren fik hurtigt besøg af en virksomhedskonsulent og kort tid efter stod han med en ny medarbejder til at løse en masse mindre arbejdsopgaver

”Det gik så hurtigt det skal I i Jobcenter Kolding holde fast i”, siger Søren Roed Jensen, medejer af Jeroso. Og han fortsætter : Hele vejen igennem har vi fået så god behandling. Vi havde slet ikke forventet det. Jobcenter Kolding gav sig tid til at lytte til vores behov”. Det stærke samarbejde mellem Jeroso og Jobcenter Kolding skabte på ganske kort tid det rette match til Jeroso og de fik løst daglige arbejdsopgaver ” Det rodede alle vegne, han kommer og rydder op, sætter på plads han fik styr på det hele ”, ”Vi er gode til at rose medarbejderen men der er jo også fordi han fortjener det. Vi er så glade for ham”, fortæller Søren Roed Jensen, medejer af Jeroso.

Det er en win win situation

Der er ingen tvivl om, at samarbejdet både giver Jeroso og borgeren rigtig meget. Jeroso får løst en masse arbejdsopgaver, som der ellers ikke havde været tid til at prioritere. Derudover skaber det selvtillid og livsglæde for borgeren. Det at have ansat borgeren har også haft positiv effekt på arbejdskulturen hos Jeroso. ” Vi er blevet lidt mere menneskelige vi har lært at vise mere omsorg. Vores virksomhed er jo vores familie”, siger Søren Roed Jensen, medejer af Jeroso.

Når virksomheder tager et socialt ansvar, giver det bestemt noget igen. Vi oplever gang på gang at virksomheder oplever mere luft og overskud i hverdagen, da de mindre uløste arbejdsopgaver nu bliver løst. Derudover er det personlige aspekt også i fokus. ”Man skal ikke forklejne, at vi og I i Jobcenter Kolding giver jo nogle mennesker indhold i hverdagen. Det betyder alting”, slutter Søren Roed Jensen.

God virksomhedsservice er en vigtig del i Jobcenter Kolding

Hos Jobcenter Kolding er vi helt enige og glade for, at vi både har hjulpet Jeroso med at få løst arbejdsopgaver, men også hjulpet en borger i relevant arbejde.

Vi yder en god virksomhedsservice fordi:

1. Vi lytter til virksomhedens behov
2. Hurtigt og effektiv eksekvering

Følger op og hjælper virksomhederne med at tage socialt ansvar

Det er rigtig vigtigt for Kolding Kommune, at vi yder en god service for kommunens virksomheder. Derfor er det essentielt at vi lytter til deres behov og hjælper med netop det virksomheden søger hjælp til, om det måtte være rekruttering, fastholdelse eller opkvalificering af medarbejdere eller noget helt fjerde. Vores samarbejde med virksomhederne i kommunen er centralt for at kunne efterleve politikken om kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice.

46-årige Anne Sofie Raarup er vokset op med Aspergers syndrom og ADHD, hvilket ofte har givet udfordringer gennem livet. I voksenlivet har det været svært at opnå fast tilknytning på arbejdsmarkedet. Ikke fordi Anne Sofies kompetencer fejler noget, men fordi hun handler og reagerer anderledes end de fleste andre mennesker, hvilket flere gange har kostet hende jobbet. Tilbage i 2018 var troen på at finde et jobmatch derfor ikke stor, og livsglæden var langsomt ved at slippe op, da telefonen ringede og døren til Anne Sofies nuværende drømmejob blev åbnet.

- Jeg var ved at miste modet fuldstændig tilbage i 2018. Jeg var fyldt op af de mange kortvarige ansættelser, hvor jeg hurtigt røg ud af virksomheden, når mine udfordringer viste sig. Jeg har både Aspergers syndrom og ADHD i en svær grad, som gør, at jeg fungerer anderledes som menneske og har brug for særlige skånehensyn på arbejdspladsen.

Mit handicap har medført flere opsigelser, som resulterede i, at jeg mistede troen på mig selv og mine kompetencer og hellere trak stikket fra arbejdspladsen end kæmpe videre for min berettigelse, siger Anne Sofie Raarup. Anne Sofie er uddannet landmand og hundeadfærdskonsulent og har derudover taget supplerende certifikater som eksempelvis rørlægger. Kompetencer som under en ledighedsperiode i 2018 blev spottet og bragt rigtigt i spil i et samarbejde mellem Mariagerfjord Kommune, Anne Sofie og virksomheden Mortalin. Mortalin er en førende dansk virksomhed inden for skadedyrservice og fødevaresikkerhed.

- Jeg kunne godt spotte potentialet i Anne Sofie, da vi tilbage i 2018 var i dialog med Mariagerfjord Kommune om et muligt praktikforløb i Mortalin. Men jeg var også bekymret for, om vi kunne håndtere opgaven og tvivlede derfor på, om det nu også var den rigtige løsning at tilbyde Anne Sofie en praktikplads. Vi sprang dog ud i det, og det er vi meget taknemlige for i dag. Anne Sofie er blevet fastansat i Mortalin i kraft af sine kompetencer. Hun er en værdifuld medarbejder og kollega og en af vores gode hundeførere, fortæller Faglig Serviceleder i Mortalin Karsten Thomsen, som er Anne Sofies direkte leder i det daglige.

Samarbejde mellem kommune og virksomhed er afgørende

Karsten lægger ikke skjul på, at der også indimellem har været bump på vejen i forløbet, og her har Mariagerfjord Kommune været en afgørende sparringspartner og medspiller.
- Vi har haft et fantastisk samarbejde med Mariagerfjord Kommune og Anne Sofie omkring de udfordringer, vi er stødt på undervejs. Vores kompetente samarbejdspartner i kommunen har hjulpet både Anne Sofie og Mortalin, så vi i fællesskab har kunnet etablere en arbejdsplads, der rummer Anne Sofies behov. Fagpersonerne i kommunen har kendskab til diagnosernes betydning og hvilke støtteordninger, der vil være optimale og brugbare. Parametre som vi ikke har en jordisk chance for at gennemskue som virksomhed.

Og netop samarbejdet mellem alle tre parter har været afgørende for, at forløbet lykkedes, og at vi i dag har en god fastansat medarbejder og kollega, siger Karsten Thomsen.
I 2019 iværksatte Beskæftigelsesministeriet en stor handicapindsats med en klar målsætning om, at 13.000 personer med et større handicap skal i job frem mod 2025. Analyser foretaget i den forbindelse peger også på samarbejdet som et afgørende parameter for, at flere mennesker med et handicap får tilknytning til arbejdsmarkedet.

- På beskæftigelsesområdet i Mariagerfjord Kommune tager vi ministeriets handicapindsats alvorligt. Det er et vigtigt politisk mål, at flere mennesker med et handicap kommer ind på arbejdsmarkedet og derfor også et tema, vi har valgt at give større fokus i vores Beskæftigelsesplan for 2021-2024, fordi vi ved, hvor stor betydning det har for den enkelte borger og virksomhederne, siger Formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse Edin Hajder.
Arbejdsmarkedschefen i Mariagerfjord Kommune supplerer udvalgsformanden og gør det klart, at resultaterne ikke kommer af sig selv. Det kræver et godt samarbejde kommune og erhvervsliv i mellem.

- Nøglen til at lykkes med vores beskæftigelsesmål på området er samarbejdet med virksomhederne. For uden virksomhederne, kan vi ikke indfri målsætningen om at få flere med et handicap i job. Det er derfor dejligt at se, hvordan virksomheder som eksempelvis Mortalin tager et stort socialt ansvar ved at ansætte Anne Sofie, og det er et godt eksempel på, hvilken værdi det giver for virksomhederne på bundlinjen. Og så er det jo ikke mindst fantastisk at opleve, hvad ansættelsen har betydet for Anne Sofies liv, siger Arbejdsmarkedschef Simon Mæng.
Ansættelsen hos Mortalin har haft stor betydning for Anne Sofies selvbillede og livsglæde. Hun er i dag ansat på fuldtid som skadedyrsbekæmper. Anne Sofie har fået bevilget et antal personlige assistancetimer fra Mariagerfjord Kommune, hvilket giver det overskud, hun har brug for i de tilfælde, hvor hendes handicap står lidt i vejen for hverdagen.

- Det er en helt uvirkelig følelse at opleve, at en arbejdsplads vil mig, kæmper for mig og lytter til mig. Jeg føler mig virkelig som en ligeværdig del af holdet i Mortalin, og det gør mig tryg. Jeg tør at åbne mig selv meget mere op og bidrage til løsninger i teamet uden længere at være bange for at fejle og blive fyret. Jeg ved godt, jeg er anderledes og har mine udfordringer, men jeg oplever det bliver respekteret på min arbejdsplads og anvendt positivt i teamet frem for, at jeg bliver et problem. At blive fastansat hos Mortalin har givet mig en masse ro og livsglæde. Jeg bliver helt bevæget ved tanken og kan fortsat ikke helt forstå, at jeg har været så heldig at finde det rette match på arbejdsmarkedet for mig, siger Anne Sofie Raarup.

På baggrund af de gode erfaringer vil Mortalin fortsætte med at integrere social ansvarlighed på deres arbejdsplads. Ønsker din virksomhed også at tage et socialt ansvar og række ud til de mennesker, der har brug for en hånd til at komme ind på arbejdsmarkedet, står Virksomhedsservice Mariagerfjord klar til at hjælpe din virksomhed godt på vej.

Kontakt Virksomhedsservice Mariagerfjord allerede i dag på deres direkte virksomhedslinje 97 11 33 62.

TECHCOLLEGE og Jobcenter Aalborg har i samarbejde udviklet 13U; et brobygningsforløb for uddannelses- og aktivitetsparate unge, der modtager Uddannelseshjælp. Gennem 13 uger deltager de i undervisningen på uddannelser på TECHCOLLEGE, hvor de vælger mellem tre hovedområder: food, byggeri eller auto og metal.

Der er flere årsager til, at 13U skaber gode resultater. For det første bliver de unge i løbet af 13 uger præsenteret for fem til seks forskellige uddannelser inden for samme område – enten food, byggeri eller auto og metal. Derudover får de unge tilknyttet en mentor, der følger dem hver dag og laver vejledende og sociale aktiviteter i de tidsrum, hvor der ikke er værkstedsaktiviteter. Og for det tredje kommer de unge ud i et uddannelsesmiljø, hvor de møder andre unge på samme alder.

13U er godt for den unge – og for samfundet

Uafklarede og uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp, bliver tilbudt at deltage i forløbet, som indeholder nogle af de uddannelser, hvor der også mangler faglærte. Målet er at give de unge lyst til uddannelse, gøre dem klar og vise dem forskellige fag, så uddannelsesvalget bliver lettere.

Forløbet følger den ordinære undervisning, så deltagerne oplever, de er ligesom de andre elever, og de lærer både skolen, lokalerne og underviserne at kende, så de føler sig forberedte til at påbegynde en uddannelse.

Derfor er 13U er både godt for den enkelte unge, der får en trædesten til uddannelsessystemet, og så er det også et godt projekt i et større samfundsmæssigt perspektiv. Udover Aalborg Kommune viser andre kommuner også interesse i at være en del af projektet, så de kan nu tilbyde samme forløb til deres unge.

FAKTA OM 13U:

• 13U er et 13 ugers brobygningsforløb for unge mellem 18 - 29 år, der er på Uddannelseshjælp.
• 13U er bygget op med 10 ugers værkstedsfag på TECHCOLLEGE og mulighed for 3 ugers virksomhedspraktik.
• I løbet af 13U stifter de unge bekendtskab med ca. 6 forskellige uddannelser inden for samme område.
• Man kan vælge tre forskellige 13U-forløb på TECHCOLLEGE: Food, Byggeri, Auto og Metal. 

Plantorama tilpasser sig sæsonens behov med fleksjobbere 

For Plantorama i Egå er fleksjobbere en integreret del af medarbejderstaben – og det er der både forretningsmæssige og menneskelige grunde til.

”Vi arbejder med en høj- og en lavsæson. Det stiller store krav til vores fleksibilitet, og fleksjobbere hjælper os med at tilpasse og optimere forretningen, så vi altid kan imødekomme kundernes behov,” forklarer centerchef hos Plantorama i Egå Tommy Høgh Andersen.

Plantorama i Egå arbejder tæt sammen med Jobcenter Aarhus om at finde de helt rigtige kandidater til virksomheden. Det betyder, at jobcentret fungerer som en slags jobbank, som Tommy kan kontakte, når behovet melder sig:

”Når vi har brug for ekstra folk, ringer jeg til vores kontaktperson i jobcentret. Hun kender vores virksomhed og ved derfor, hvilke kandidater der vil passe ind,” siger Tommy, inden han fortsætter: ”Det er afgørende, at alle vores ansatte har en god udstråling og overskud til kunderne. Hvis vores kontaktperson mener, at kandidaten har det, jamen, så er han eller hun næsten allerede ansat.”

Ved fleksjobansættelserne kan der ud fra en individuel og konkret vurdering igangsættes en forudgående virksomhedspraktik. Målet med virksomhedspraktikken er at sikre det bedste match og samtidig vurdere behovet for skånehensyn. Hvis ikke en praktik fører til ansættelse, så er Plantorama med til at afdække borgerens arbejdsevne og dermed medvirkende til at afklare en vej til det rette jobmatch.

Plads til succes

For Plantorama i Egå er der forretningsmæssige fordele ved at ansætte fleksjobbere. Men det er ikke den største drivkraft. Nej, det handler først og fremmest om at hjælpe mennesker godt ind på arbejdsmarkedet – og se dem vokse med opgaven i de rette rammer. 

”Det er bedre at kigge på blomster end at kigge ind i en hvid væg. Hos os kan man få lov til at arbejde i fantastiske omgivelser, og vi har det menneskelige overskud til at rumme dem, som måske ikke lige passer ind andre steder. Så ja, det betaler sig at ansætte fleksjobbere. Både økonomisk og socialt,” afslutter Tommy.

Plantorama vil gerne være med til at tage et socialt ansvar, og derfor ansætter eller hjælper de med at afklare borgere med nedsat arbejdsevne. I Egå er samarbejdet med Jobcenter Aarhus derfor en ægte win-win-situation, der betaler sig for forretningen – og ikke mindst for det enkelte menneske.

Fakta

• Plantorama i Egå er Danmarks næststørste havecenter
• Der er cirka 65 ansatte, hvoraf omkring 15 er ansat via Jobcenter Aarhus.
• Fleksjobbere er en gevinst for små og mellemstore virksomheder – og det skal udnyttes til at få flere i arbejde i Aarhus Kommune.