Den beskæftigelsesrettede integrationsindsats

Under vores hjemmebesøg hos gravide og barslende kvinder, oplever vi, at kvinder på tværs af nationaliteter ofte er usikre på de samme ting i forbindelse med graviditet, fødsel og det at blive forælder. Flygtningene har oftest ingen familie eller nære venner i lokalområdet, som de kan støtte sig til, hvorfor de oplever at stå alene med deres følelser og tanker. I forhold til det jobrettede fokus, kan vi konstatere, at mange af mødrene er meget isoleret under barslen og derved mister dansksproglige kompetencer, da de kun i begrænset omfang får hørt og talt dansk.  

På baggrund af disse observationer startede vi i juni 2015 en mødregruppe.

Det overordnede formål med mødregruppen er, at den enkelte mor skal føle sig kompetent som forælder ift. at håndtere forventninger og udfordringer omkring familieliv, børneopdragelse og beskæftigelse imellem 2 kulturer. Metoden er først og fremmest at yde hjælp til selvhjælp via netværksdannelse og erfaringsudveksling mødrene imellem på tværs af kulturer. Grundlæggende tager mødregruppen form i en praksisform, hvor mødrene øver sig sammen – og borger til borger tanken. Denne frigørelse fra de professionelle er for os en vigtig del af integrationsstrategien.

I mødregruppen mødes kvinderne med børn og en familiekonsulent hver mandag fra kl. 11-13.

Under møderne prøver vi med udgangspunkt i aktuelle udfordringer sammen at omsætte mødrenes egne erfaringer og den viden og rådgivning, som forældrene får fra læge, sundhedsplejerske m.fl. til praksis. Vi taler ikke om babygrød og mos - vi tilbereder det hele fra bunden i køkkenet. Vi bader børnene, vi leger med børnene på gulvet, vi laver gymnastik, babysvømning, laver budgetter med ”pengesedler” og handler ind samt mange andre hverdagspraktiske gøremål.

Familiekonsulenternes vejledning foregår ofte ud fra en fælles dansk basisforståelse, fx hvad er pædagogernes opgave i vuggestuen/børnehaven, hvornår er man sløj, syg eller skal ringe 112, hvorfor skal vi gå til forebyggende læge- og tandlægeundersøgelser m.m. En basisforståelse, som for os er selvoplevet eller overgivet fra vores forældre. Denne basisforståelse har vores integrationsborgere ikke, hvilket gør, at vores sproglige rådgivning og vejledning i værste fald er uforståelige og i bedste fald svær omsættelig for forældrene. Først når vi forstår, hvilken basisforståelse forældrene har med fra deres opvækst og hjemland, kan vi møde forældrene der, hvor de er, og støtte dem i at forene det for dem bedste fra flere kulturer.

I mødregruppen oplever vi, at kvinderne reflekterer og aktivt tager stilling til dilemmaer omkring familiens liv og børnenes udvikling og trivsel. F.eks. opvejer fordele og ulemper ved dagpleje eller vuggestue, tager reflekterede valg omkring prævention og familieplanlægning, omskæring, babys ernæring, økonomi, job/uddannelse m.m. Ligeledes oplever vi, at mødrene i barselsperioden bliver bevidste om deres position som rollemodel for børnene og er meget åbne og motiverede for udvikling og livstilsændringer.

Den personlige udvikling med øget tillid til egen formåen, som kvinderne udvikler i mødet med ligestillede i mødregruppen, motiverer borgeren såvel i familiesammenhæng som i beskæftigelsessammenhæng.

Du skal lære dansk først

Basel Mahmoud kom til Danmark fra Syrien for 4 år siden. Jeg ville gerne have et arbejde, så jeg kunne tjene nogle penge og hjælpe til i familien, fortæller han.

Derfor tog jeg fat i Jobcentrets virksomhedskonsulent, Araz, og bad ham hjælpe mig. Araz fortalte mig, at jeg var nødt til at lære det danske sprog først, så jeg fortsatte på sprogskolen. Der gik næsten et halvt år mere, og så begyndte vi at lede efter praktikker. Efter en praktikperiode et andet sted, kom jeg til Café Banken i Assens, hvor jeg efter en måneds praktik og en løntilskudsperiode kunne jeg påbegynde min 2-årige IGU, fortæller Basel Mahmoud med et stort smil.

Første - men ikke sidste IGU-elev i Café Banken

Basel er Café Bankens første IGU elev, men han bliver ikke den sidste, fastslår caféejer, Dean Coles, der selv oprindeligt er fra England. Jeg påtænker allerede at starte en ny, fortæller han. Jeg er meget tilfreds med systemet. IGU-aftalen er god for alle parter, og jeg har kun haft gode erfaringer med syriske praktikanter i caféen. De er ekstremt fleksible og de arbejder hårdt. De springer ikke over, hvor gærdet er lavest, og de skuffer dig ikke, understreger caféejeren, og tilføjer at han har haft ærgerlige erfaringer med personale, der sprang fra lige inden den travle forårs- og sommersæson.

Basel arbejder i køkkenet, og jeg er meget tilfreds med det, han laver, bekendtgør Dean Coles. Han startede uden erfaring, og har i løbet af de to år udviklet sig til en fyr, jeg virkelig stoler på og er afhængig af, så det var naturligt at ansætte ham, da IGU-forløbet blev afsluttet.

Lange bønner eller Haricot Verts – vi finder ud af det.

Det kan give lidt ekstra sproglige barrierer, når chefen helst taler engelsk, og eleven kun taler en smule dansk. Dean ved godt, jeg er ny i Danmark og også ny på arbejdet, fortæller Basel Mahmoud, så selvom det kan være svært, er det også sjovt.

25-årige Basel Mahmoud arbejdede som møbelsnedker sammen med sin far i Syrien, men nu er det hans drøm at tage en uddannelse som kok. Uddannelse er vigtigt i Danmark, understreger han. 

Nogle gange taler han engelsk til mig, og så svarer jeg ham; ’jeg forstår ikke engelsk, bare snak dansk til mig’, griner han. Nogle gange arbejder vi sammen med en af de andre tre kokke i køkkenet. Så kan de forklare mig tingene på dansk. Og så har vi brugt Google Translate, tilføjer han med et smil.

Basel kalder dem lange bønner, og jeg siger Haricot Verts eller nogle gange green beans, bemærker Dean Coles med et grin. Men vi finder ud af det, og det første vi gjorde, var i øvrigt at sætte labels på tingene med de danske navne, tilføjer han.

Alle skal have en chance

Men er der en speciel baggrund for at tage en syrisk flygtning ind på sin arbejdsplads og give ham en chance? Jeg synes overhovedet ikke, det burde være et spørgsmål, om man skal give folk en chance, fastslår Dean Coles. Selvfølgelig skal man det! I har et fantastisk uddannelsessystem i Danmark. Det kan godt være folk beklager sig over det, men I bruger flere penge på uddannelse end nogen andre lande i verden. Det gør I for at give folk en rigtig god start. Nogle af de folk, jeg har haft i praktik her, har ikke været så heldige. Overhovedet. Så hvis du ikke hjælper folk, vil det bare give problemer i fremtiden. At få folk i arbejde, at give dem en uddannelse, de kan bruge, er den første trædesten på vejen, og i dag drejer livet sig om trædesten.

Nu drømmer Basel om kokkeuddannelsen

I Syrien arbejdede Basel Mahmoud som møbelsnedker sammen med sin far. Men er det stadig hans drøm? Nej, jeg skal være kok, svarer Basel hurtigt. Det var nok ikke planen i starten, men når kunderne fortæller mig, at jeg har lavet noget mad, der smager rigtig dejligt, så bliver jeg rigtig glad, forklarer han. Jeg skal lige være færdig med sprogskolen først, og bagefter skal jeg tage en dansk 9. klasse. Og efter 9. klasse vil jeg på Teknisk Skole. Jeg vil prøve, og håber at få en uddannelse, for det er vigtigt at have en uddannelse i Danmark, slutter Basel Mahmoud.

Odder Kommune har succes med et plejehjemsprojekt for nyankomne flygtningekvinder, som ikke var i job i hjemlandet. Formålet er at styrke kvindernes arbejdsidentitet og gøre dem job eller uddannelsesparate. Indsatsen består i en 3 måneders forpraktik på et af Odders plejehjem og efterfølgende et 2-årigt IGU-forløb samme sted. 12 kvinder er startet i IGU-forløbet i 2018. Målet er ikke, at alle kvinderne skal arbejde med pleje på sigt men derimod, at de skal have et fremtidsperspektiv på arbejdsmarkedet.

Kvinderne skal ved opstart vælge, om forløbet skal foregå i rengøringen, i køkkenet eller i plejen, men kan undervejs skifte eller vælge at kombinere disse. Projektet appellerer således til en bredere gruppe flygtningekvinder og understøtter deres udvikling. Uddannelse er motivationen for mange af flygtningekvinderne i plejehjemsprojektet, og selvom uddannelsesplanen er tilrettelagt med 12 ugers brancherettet dansk først og dernæst 8 ugers AMU, så påbegynder kvinderne AMU-forløbene tidligere, så de kan mærke, at IGU’en også er uddannelse.

Følgende elementer er afgørende for, at plejehjemsprojektet lykkes:

• Tæt tværfagligt samarbejde mellem kommunens integrations- team, undervisere og plejecentrene, som sikrer stabilitet, hel- hed og tryghed.
• Rullende optag, så nye kvinder kan starte i projektet undervejs, hvis andre kvinder fx overgår til ordinært job eller uddannelse.
• Ugentlige motivationsworkshops for at styrke kvindernes arbejdsidentitet. Indsatsen har resulteret i: > Bedre danskkundskaber blandt flere af flygtningekvinderne
• Stabilt fremmøde i både praktik, IGU og danskundervisning
• Halvdelen af kvinderne ønsker at tage en SOSU-uddannelse
• Større motivation og arbejdskulturforståelse hos kvinderne

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldende – men der ligger fortsat en stor opgave for kommunerne i at integrere de mange flygtninge og familiesammenførte, der er kommet de seneste år. Kommunerne har historisk mange borgere i integrationsprogrammet. Tallet lå i april 2018 på knap 26.000 borgere.

Kommunerne har sat målrettet ind for at få de nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job, og det er i stor udstrækning lykkedes. Næsten fire ud af 10 er kommet i job efter tre år i landet – til gavn for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Der er dog stadig et godt stykke vej til regeringens målsætning om, at 50 pct. skal i job inden for tre år. Samtidig kræver de flygtninge og familiesammenførte, der ikke er kommet i job endnu, ofte en ekstra indsats.

Derudover er der også en stor gruppe ikke-vestlige indvandrere, hvoraf mange har været i landet i en længere periode, men som ikke er en del af arbejdsmarkedet og det bredere samfundsliv i øvrigt. Målt i antal knytter integrationsopgaven sig i dag for størstedelens vedkommende an til de grupper, der har været i Danmark i længere tid. Denne gruppe kræver fokus. De nyankomne i alt udgør ca. en fjerdedel af alle flygtninge og indvandrere. Hvis man ser på antallet af dem, der ikke er lønmodtagere, udgør de nyankomne ca. en tredjedel af den samlede gruppe.

Læs hele KL's udspil "Veje til fællesskabet" her: 

Her handler det om mad - og meget mere

Frederiksgade42 i Aarhus lægger både navn og adresse til en lille restaurant med ansvarsfølelse for at gøre noget ved verdens problemer.

For Christian Bøjlund, ejer af Frederiksgade42, handler arbejdet på en restaurant ikke kun om måltidet, men også om at skabe en bæredygtig virksomhed – for den enkelte ansatte og vores fælles klode.

”Med vores 80/20-koncept ønsker vi at inspirere mennesker til at spise mere bæredygtigt. 80 % grønt og 20 % kød, fisk og mejeri – naturligvis med fokus på årstidens lokale råvarer,” forklarer Christian, inden han fortsætter:

”Og så er der den enkelte ansatte. Ingen danskere gider skære løg eller skrælle kartofler, og derfor ansætter restauranter billig udenlandsk arbejdskraft, men det er jo de facto løndumping. Derfor ansætter jeg integrationsborgere, som endnu ikke har fundet deres plads på vores arbejdsmarked, gennem integrationsgrunduddannelsen (IGU).”

Bæredygtighed betaler sig

Jobcenter Aarhus spiller en vigtig rolle for Christians ambition om at skabe en bæredygtig arbejdsplads. Der er både en virksomhedskonsulent og en jobkonsulent, som - i samarbejde med Christian – laver forarbejdet for at finde det helt rigtige match til de arbejdsfunktioner, som tilbydes.

Helt konkret finder jobcentret mulige kandidater, som Christian kan vælge at tage til samtale og ansætte på den toårige IGU. Der er især fokus på, hvad det skal føre til, og Christian formidler selv til de kommende ansatte, hvilke forventninger han har, så der er fokus på udviklingen af deres relation og forståelsen for det danske arbejdsmarked fra start. Efter en borgers opstart på arbejdspladsen er der et tæt samarbejde mellem jobcentret, Christian og borgeren selv omkring opfølgning på ansættelsen.

 ”Jeg ansætter ikke ud fra kompetencer, men personlighed. Gennem IGU’en skræddersyr jeg så et forløb, der minder om uddannelsen til køkkenassistent, med ambitionen om at gøre mine ansatte i stand til at kunne få et job og forsørge sig selv i Danmark,” fortæller Christian, hvis mission er at skabe en bæredygtig virksomhed, fordi det betaler sig. For det enkelte menneske, der kommer i arbejde. For samfundet, der skal løfte i flok. Og for den jord, vi bor på sammen.

”Vi vil være med til at skabe mennesker. For vi er alle verdensborgere, om vi vil det eller ej, og derfor handler det om at tage ansvar for mere end sig selv,” afslutter Christian, inden han går i køkkenet for at hjælpe med at skrælle kartofler.

Fakta

• Frederiksgade42 har lidt mere end 20 ansatte, hvoraf seks af dem har anden etnisk baggrund end dansk
• Jobcenter Aarhus har hjulpet Frederiksgade42 med ansættelsen af integrationsborgere
• Borgere på integrationsgrunduddannelsen er en gevinst for små og mellemstore virksomheder – og det skal udnyttes til at få flere i arbejde i Aarhus Kommune.

Projektet er målrettet flygtninge og indvandrere, og VR-filmene introducerer til det ufaglærte arbejdsmarked i Danmark og er optaget på en konkret arbejdsplads inden for fem brancher med ufaglærte jobåbninger,

• Transport
• Detail
• Hotel
• Rengøring
• Pleje og omsorg

Hver film varer 5-7 minutter og er indtalt på seks sprog: dansk, engelsk, arabisk, farsi, somali og tigrinya. 

Hvordan VR-filmene anvendes i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Roskilde kommune

I Roskilde kommune anvendes de 5 VR-film af kommunens sprogudbyder som et led i beskæftigelsesindsatserne KIBB ’Kvinder i Bæredygtig Beskæftigelse' og MIBB 'Mænd i Bæredygtig Beskæftigelse'. Indsatser, der forbereder integrationsborgerne på deres kommende arbejdsliv. 

Filmene bliver brugt til brancheintroduktion forud for, at jobcenterets kursister sendes i praktik. På den måde bliver kursisterne inddraget og kan på oplyst grundlag være proaktive i forhold til valget af praktik. De er tilmed bedre forberedt til at kunne indgå i arbejdet i en dansk virksomhed.

Sprogudbyderen har udviklet en række beskæftigelsesrettede og brancherettede opgaver til filmene.

Ved brug af VR-brillerne opdeles kursisterne i par, så der altid er en makker, der kan passe på den kursist, der har brillerne på. Det sikrer en tryg og god oplevelse.

Ofte vil det første gennemsyn foregå på den pågældende kursists modersmål for at skabe maksimal tryghed omkring situationen og forståelse for konteksten. Herefter genfortæller kursisten filmen på dansk til sin makker for efterfølgende at gense filmen på dansk. Når kursisten genser filmen på dansk, skal han/hun lægge mærke til udvalgte elementer, som f.eks. beskæftigelsesrettede verber, der knytter sig særligt til enten branchen eller særlige arbejdsrutiner, beskæftigelsesrettede/branchespecifikke substantiver så som arbejdsredskaber, kropssprog, sproglige emner og temaer, der tages op i en frokostpause mm. Disse elementer kan kursisten genfortælle mundtligt, skrive ned eller afkrydse i matchopgaver, hvor ord skal matches med billede etc.

Sprogudbyderen kalder VR-filmene virtuelle virksomhedsbesøg, idet filmene skaber en oplevelse på linje med et reelt virksomhedsbesøg. Kursisterne vil som følge af oplevelsen huske det, de ser gennem VR-brillerne meget bedre, end hvis de havde arbejdet med materialet på traditionel vis gennem enten bog-materiale eller ved en normal 2-D film. At bære VR-brillerne giver en oplevelse af at være der selv. Disse virtuelle virksomhedsbesøg er selvsagt langt mindre tidskrævende at sætte i værk end traditionelle virksomhedsbesøg. Tilgængeligheden til sprog og information er høj – også på begyndermoduler – og vi oplever, at VR-filmene øger både motivation og læring hos kursisterne. 

Mere om filmene

Hver film giver indsigt i en flygtnings egen fortælling og oplevelse af sin arbejdsplads, samt de krav og forventninger, han eller hun er blevet mødt med. Samtidig sætter filmene spot på den danske arbejdspladskultur, herunder de mange uskrevne regler, som er så svære at forklare, men som skal opleves.

Filmene kan anvendes af kommuner, sprogcentre, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og civilsamfund m.fl.

For yderligere info om projektet og bestilling af VR:

Video om KIBB-projektet i Roskilde: https://www.facebook.com/365570635100/posts/10157359710630101/

Klip fra TV2 Lorry om beskæftigelsesrettede projekter i Roskilde og Helsingør: https://www.tv2lorry.dk/ny-i-job/helsingor-og-roskilde-viser-vejen-sadan-far-vi-flygtningekvinder-i-job

Video om hvordan VR-brillerne bruges i undervisningen: https://m.youtube.com/watch?v=Ng7sPYDM_iM

For yderligere info og bestilling af VR-briller:  https://www.kl.dk/nyheder/center-for-vaekst-og-beskaeftigelse/integration/2019/juni/virtual-reality-skal-styrke-beskaeftigelsesindsatsen-for-flygtninge-og-indvandrere/