17. maj 2022
Ses vi til Ungetræf i Kolding – se den foreløbige deltagerliste
Glæd dig til en dag hvor du får et indblik i, hvem de unge, som ikke kommer i uddannelse og job, er, og hvor gode kommunale erfaringer med at arbejde med de unge bliver delt. Der vil også være mulighed for at drøfte elementer i KUI-indsatsen.
Bliv bl.a. inspireret af projektet Byggepladsen, som Aarhus Kommune, FGU Aarhus og NCC arbejder sammen om. Projektet hjælper unge med afklaring og bidrager til at uddanne en ny generation af dygtige håndværkere.
Tårnby Kommune har haft stor succes med deres deltagelse i projektet "Unge med Kant." Hør nærmere om, hvordan de vil videreføre projektindsatsen i drift og udvide tilbuddet til flere unge i kommunen.
Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig, kan du nå at gøre det her, hvor du også har mulighed for at se den foreløbige deltagerliste og det foreløbige program.