Gå til hovedindhold
Nyhed

KL’s delegeretmøde afholdt

KL har i dag afholdt sit årlige delegeretmøde. På mødet godkendte de delegerede regnskabet, ligesom der var debat om formandens tale. Derudover blev et medlemsforslag behandlet og godkendt.

16. mar. 2023
Ældre end 12 mdr.

Lars Horn/Baghuset

Indhold

    I forbindelse med Kommunalpolitisk Topmøde 2023 afholdt KL sit årlige delegeretmøde med deltagelse af delegerede fra de 98 kommunalbestyrelser.

    På mødet blev KL’s regnskab for 2022 godkendt, ligesom PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev valgt som KL’s revisionsinstitut. Valget skete på baggrund af et offentligt udbud.

    Derudover behandlede KL’s delegerede et forslag fra borgerrepræsentationen i Københavns Kommune om, at ”KL’s bestyrelse og KL’s Løn- og Personaleudvalg opfordres til at indkalde forslag til overenskomstkrav fra kommunalbestyrelserne forud for fastlæggelsen af KL’s krav til overenskomstforhandlingerne i 2024.”

    KL’s formand Martin Damm meddelte, at KL’s bestyrelse bakker op om forslaget. KL vil ligesom med økonomiforhandlingerne afholde fælles møder for kommunalbestyrelsesmedlemmerne forud for overenskomstforhandlingerne i 2024. Forslaget blev dernæst godkendt af KL’s delegerede.

    Afslutningsvis blev formandens tale på Kommunalpolitisk Topmøde debatteret.

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Morten Christensen

    Kommunikation

    Telefon: +45 3370 3689

    E-mail: moch@kl.dk