Debatindlæg: Er det lokale folkevalgte eller statslige embedsmænd, der skal træffe beslutningerne om velfærden?

Af Martin Damm og Jacob Bundsgaard, formand og næstformand for KL.

I det skjulte foregår der i disse år en forskydning af, hvem der træffer beslutningerne om velfærden i Danmark. Væk fra de lokale folkevalgte i byrådene og ind bag skrivebordene i staten.

For mens skiftende regeringer har prædiket, at kommunerne skal spare på administrationen – senest med sparekravet på 3 milliarder kroner i regeringsgrundlaget – er statens egne styrelser og departementer eksploderet i størrelse.

Alene de sidste fem år er antallet af medarbejdere i statens styrelser vokset med 41 procent, mens departementerne er vokset med 32 procent. Det svarer til henholdsvis 10.400 og 1.300 ekstra ansatte.

For at sætte stigningen i perspektiv: Hvis man ansatte 10.400 ekstra fuldtidsansatte i vores børnehaver, ville man kunne indføre minimumsnormeringerne tre gange til. Og ansatte man de 10.400 i hjemmesygeplejen, vil man kunne tredoble antallet af medarbejdere.

Kig jer selv i spejlet

Vi er selvfølgelig helt med på også at reducere bureaukratiet i kommunerne, og vi lægger os hvert år i selen for at spare på vores administration. Siden slutningen af 2016 har vi for eksempel nedbragt antallet af administrative chefer med 11 procent. Til sammenligning er ansatte på kontorchefniveau i staten vokset med 28 procent i samme periode.

Men hvis regeringen mener, at der skal spares milliarder hos kommunerne, kunne den passende starte med at holde et spejl op og kigge på det bureaukrati, den selv har bygget op.

For når den såkaldte Udviklings- og Forenklingsstyrelse er oppe på svimlende 80 kontorchefer og 1.700 ansatte, bør alle alarmklokker ringe.

Et hav af regler og detailkrav
Ét er, at det vil klæde regeringen at tage sin egen medicin i stedet for nok engang at svinge sparekniven over kommunerne.

Noget andet er, at væksten i styrelserne har direkte betydning for kommunernes arbejde med at levere velfærd.

For de mange ekstra statslige embedsmænd skal selvfølgelig bestille noget. Derfor har de i løbet af de seneste år produceret en absurd mængde nye regler, detailkrav, tilsynsafgørelser og andet bureaukrati, som kommunerne skal retter sig efter.

Hver eneste nye regel skaber mere administration lokalt, og det betyder, at vores medarbejdere skal bruge mere og mere af deres tid på at dokumentere og udfylde skemaer. Konsekvensen er, at de har mindre tid til at gøre det, de er sat i verden for og allerhelst vil: At være sammen med og hjælpe borgerne.

Når Ankestyrelsen for eksempel kræver, at kommuner indhenter oplysninger om alt fra katteallergi til kokosolie, så er der vist ikke tvivl om, at vi har nået et skråplan.

Lokaldemokratiet på spil

Derfor mener vi også, at det er vores pligt at råbe vagt i gevær og spørge Christiansborg:

Ønsker I et Danmark, hvor pædagoger, skolelærere, SOSU’er og sygeplejersker løber spidsrod mellem utallige statslige regler og dokumentationskrav – i stedet for at bruge tid med børnene, de ældre og de sårbare?

Ønsker I et Danmark, hvor titusindvis af embedsmænd i styrelser, departementer og tilsyn i stigende grad detailstyrer vores velfærdssamfund på bekostning af lokaldemokratiet?

For det er den fremtid, vi kigger ind i, hvis vi blindt lader udviklingen fortsætte og ikke tør tage et opgør med den bureaukratiske spændetrøje, statens styrelser i stadig højere grad lægger kommunerne i, i takt med at mængden af ansatte vokser.

Vores holdning er klar: Vi skal bremse udviklingen og i stedet overlade beslutningerne om vores nære velfærd til de lokale folkevalgte, der til daglig er i tæt dialog med både lokalsamfund og medarbejderne.

Derfor er statens bureaukrati og det lokalpolitiske beslutningsrum også et helt centralt tema på årets Kommunalpolitisk Topmøde, hvor vi blandt andet får besøg af statsministeren, Folketingets partiledere og flere af regeringens ministre.

Vi har ikke fantasi til at forestille os, at politikerne på Christiansborg er uenige med os.

Men der er brug for, at de stopper deres stiltiende accept og hurtigst muligt tager ansvar for at ændre udviklingen.

Det er vores lokaldemokrati og velfærd, der er på spil.

Indlægget er bragt i Avisen Danmark den 16. marts 2023.