Debatindlæg: Kære regering: Vi skal styrke de almene tilbud i dagtilbud og skoler – det kræver samarbejde

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

Skolen har svært ved at rumme alle elever. Drengene halter efter pigerne fagligt. For mange elever keder sig i skolen. Og der er stadig for mange elever, der ikke får en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det skal vi ændre sammen.

Vi skal skabe mere rummelige dagtilbud og skoler. Vi skal bruge viden om, hvordan undervisningen og skoledagen kan tilrettelægges, så der også tages hensyn til dem med særlige og individuelle behov, og som samtidig kommer det brede børnefællesskab til gode. I dag trækker den stigende segregering af børn og unge løsninger og medarbejdere med specialpædagogiske kompetencer væk fra de almene tilbud. Den spiral skal vi have vendt.

Vi skal arbejde med pædagogikken i de almene tilbud

Folkeskolen har en særlig rolle som fællesskabsbærende institution. Men folkeskolen er kun folkets skole, hvis vi har et stærkt alment tilbud, som størstedelen af alle børn og unge trives og lærer i.

Derfor skal det pædagogiske miljø i højere grad inddrages, når løsningerne skal findes. Her har eksterne støttestrukturer som fx Pædagogisk Psykologisk Rådgivning en vigtige rolle for, i tæt samarbejde med lærere og pædagoger, at tilvejebringe de redskaber der kan skabe gode rammer for en mangfoldig børnegruppe. En større del af ressourcerne skal bruges til at understøtte fællesskabet og til at udvikle læringsmiljøet med fokus på forebyggende indsatser til gavn for alle børn. Det samme gælder i dagtilbud, hvor flere børn viser tegn på at have det dårligt tidligere.

Samtidig skal de pædagogisk psykologiske vurderinger være langt mere handlingsrettede, så de giver flere børn mulighed for at være en del af fællesskabet med kammeraterne ved hjælp af forskellige pædagogiske tiltag. Det kan fx være ved brug af co-teaching, hvor andre kompetencer kommer i spil i klasseværelset, sammen med læreren. Muligheden for at konvertere den understøttende undervisning, forkorte skoledagen og bruge ressourcerne til det, der hvor det skønnes relevant, er et vigtigt greb.

Samarbejde er afgørende, hvis vi skal lykkedes med gode dagtilbud og skoler

Der findes ingen nemme og hurtige svar på de udfordringer, der er i folkeskolen. Det kræver en grundlæggende samtale om, hvad folkeskolen skal. En fælles samtale med elever, forældre, lærere, pædagoger, bestyrelser, skoleledere, kommuner og politikere er helt afgørende for, at vi lykkes med at finde en fælles indsats, der peger fremad.

Det skal også være fællesskabet, der er afsættet, når kommuner og skoler skal sættes mere fri.

Frihed bør ikke være ensbetydende med, at vi skal have 1200 selvstyrende skoler - det vil skabe et A- og B-hold af skoler, og kun forstærke fællesskabskrisen.

Frisættelse skal sætte medarbejdernes faglighed og dømmekraft i centrum, så de får bedre muligheder for at lave skoler af høj kvalitet og skabe rammer for stærke fællesskaber til vores børn og unge. Frisættelse skal gå hånd i hånd med et stærkt samarbejde om at løse de svære udfordringer, vi står overfor – både nationalt og lokalt.

Vi afleverer derfor en række budskaber til regeringen på KL’s Børn & Unge Topmøde 2023, hvor vi beskriver, hvad vi tror der skal til, hvis vi skal lykkes med at skabe bedre rammer for, at flere børn og unge trives i skolen. Vi glæder os til at samarbejde med den nye regering, de øvrige partier på Christiansborg og parterne om at styrke vores dagtilbud og folkeskole, så flere børn og unge får en god start på livet.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor den 27. januar 2023.