Debatindlæg: Lad landskaberne multitaske og imødekom den grønne omstilling

Af Birgit S. Hansen, formand for KL´s Klima- og Miljøudvalg, og Johan Brødsgaard, formand for KL’s Kultur- Erhverv- og Planudvalg.

Vi har rigtig mange politiske ønsker og planer for det danske ganske land.

Så mange, at vi allerede med de aftaler, der var indgået i 2017, kunne fylde 140 pct. af Danmarks areal ud med bl.a. gode initiativer om flere solceller, mere biodiversitet og klimatilpasning. Og ambitionerne er vokset lige siden.

Så når vi nu i fællesskab skal lægge fremtidens landskabspuslespil, bliver vi nødt til at samarbejde, tænke smart og gøre op med gamle tankemønstre.

Hvis vi tænker smart, kan puslespillet gå op

Det åbne land har i mange år primært været anvendt til landbrugsproduktion. Men det er tiden ikke længere til. De danske landarealer har potentiale til meget mere, og for at sikre et grønnere Danmark skal vi blive bedre til at multitaske i det åbne land.

Hver gang vi placerer en brik af landareal i det danske landskabspuslespil, skal den kunne flere ting. Man kan fx både lave klimatilpasningsprojekter, mountainbike-spor og forbedre biodiversiteten i det samme landområde og løse flere udfordringer på samme tid og sted.

I nogle områder er det ligetil at få forskellige initiativer til at spille sammen. Men andre steder kræver det en større omfordeling. Så man ikke bruger god landbrugsjord til at opsætte solceller, men i stedet bruger arealer, hvor man udtager lavbundsjord. Men præcis som det også påpeges i Realdanias projekt om fremtidens bæredygtige landskaber, kan den omfordeling kun lade sig gøre, hvis vi nytænker lovgivningen i et bredere perspektiv fremfor at se på sektorerne hver for sig.

Vi skal bruge erfaringer på land fra by

Her kan vi lære meget af måden, kommunerne de sidste mange år har byudviklet. For rigtig mange steder er vi lykkedes med at lave løsninger, hvor bygninger og områder har mange forskellige funktioner; parker der fungerer som skybrudssikring, boldbaner på byens tage, blomsterbede der øger biodiversiteten mv.

Nu skal vi til at udvikle landområderne med samme tankegang. For det er afgørende, hvis vi skal komme i mål med alle de planer, der er for vores land. Fx kræver ambitionen om at firedoble vores produktion af vedvarende energi et areal, der er over tre gange så stort som Samsø.

Kræver samspil med Christiansborg

Der skal følge handling med Folketingets ambitioner, så vi kan lave en holdbar løsning, som ikke munder ud i, at landboere ender som taberne. En af løsningerne kan være, at det skal være lovpligtigt, at investorerne i vedvarende energi overfører en del af produktionsværdien til lokale fonde – fx foreslår Concito 10 pct.

Og så skal vi have en lovhjemmel til at oprette lokale projektudviklingsselskaber, der kan udbyde energiparker, som private investorer kan byde ind på. På den måde kan den økonomiske gevinst gå til udvikling i lokalområderne. Endelig skal det være muligt at stille krav om ejerskab – fx at ejerandelene deles ligeligt mellem investor, borgere og kommuner.

Som det ser ud nu, kan kommuner ikke stille krav til investorerne. Derfor ender de økonomiske gevinster ubeskåret i lommerne på dem, mens borgere, der får vindmøller i ”baghaven”, ikke får så meget som en krone. Den frustration kan resultere i en reel og alvorlig splittelse mellem landområderne, hvor energien bliver produceret - og byerne, der nyder godt af den.

Så for ikke at ende i situation, hvor den grønne udvikling ender med at blive landområdernes afvikling, bliver vi nødt til at finde et samspil mellem investorer, politikere og ikke mindst borgere.

Debatindlægget er bragt i Altinget d. 19. september 2022.