18. september 2022

Debatindlæg: Lad den grønne omstilling blive et vendepunkt for vores landdistrikter

Hvis ambitionen om at firedoble vedvarende energi på land skal lykkes, er der behov for, at Folketinget for alvor prioriterer løsninger, der udvikler – ikke afvikler – de berørte lokalsamfund. Det skriver KL og Landdistrikternes Fællesråd i et fælles debatindlæg.

Af formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, Birgit S. Hansen, formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Johan Brødsgaard, og formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Sommerens tørke har sammen med invasionen af Ukraine skåret det ud i bølgepap for os alle: Der er mere end nogensinde brug for en massiv grøn omstilling af vores energiforbrug.

Derfor var det bestemt positivt, at et bredt flertal i Folketinget før sommerferien indgik en aftale om at firedoble den samlede produktion af sol- og vindenergi frem mod 2030.

Vi deler Folketingets ambitioner om en storstilet udbygning af solceller og vindmøller på land. Samtidig arbejder vi også for at sikre et Danmark i balance, hvor det er lige så attraktivt at bo, leve og arbejde i landdistrikterne som i de større byer.

Opsætning af vedvarende energi og det gode liv på landet kan måske lyde som hinandens modsætninger. For hvem har ikke hørt skrækhistorier om vindmøllevinger i baghaven og rækker af solcellepaneler dér, hvor der tidligere var udsigt til kornmarker.

Men sådan behøver det ikke være: Omstillingen fra naturgas til vedvarende energi rummer en unik mulighed for både at gå forrest i klimakampen og sikre en stor gevinst til landdistrikterne.

Det kræver dog, at der bliver skabt positive incitamenter for de lokalsamfund, der bliver nabo til de nye vindmøller og solceller. Borgermodstand er i dag den største barriere for opførelsen af energianlæg. Ikke fordi man ikke vil den grønne omstilling på landet. Tværtimod. Men hvis vi skal i mål med at firdoble produktionen af vedvarende energi, er det nødvendigt, at vi laver den grønne omstilling på en måde, så den udvikler – ikke afvikler – lokalsamfundene.

Heldigvis har vi alle muligheder for at lykkes. Jorden i landdistrikterne vil i de kommende år opleve en enorm værditilvækst, hvis de store energiparker bliver til virkelighed. Det kan blive en stor fordel, der skaber ny udvikling i de nærliggende lokalområder.

Men det forudsætter, at Folketinget følger deres ambitioner op med handling og sørger for, at værditilvæksten tilfalder lokalsamfundene og ikke kun – som nu – energiproducenterne.

Man kan skabe lokale gevinster på flere måder. Én mulighed er at gøre det lovpligtigt for investorerne at overføre en del af produktionsværdien til en lokal fond, som kan udbetale midlerne til projekter i lokalsamfundene og dermed finansiere eksempelvis forbedringer af lokale mødesteder, ombygning af områdets skole og lokal erhvervsudvikling.

En anden mulighed er at give lovhjemmel til at oprette lokale projektudviklingsselskaber, som selv udvikler og udbyder energiparker til etablering ved en privat investor og anvender den økonomiske gevinst til at skabe ny udvikling i lokalområdet over en længere årrække.

Fælles for begge løsninger gælder, at man bør supplere de kollektive gevinster med en markant større bonusordning for naboer til energianlæg, ligesom det skal være lettere at blive medejer – eller som borgere i lokalsamfundet måske hovedejere – af lokale energianlæg.

Dertil kommer, at økonomiske gevinster ikke er nok til at sikre bred opbakning fra de lokale borgere. Det er helt afgørende, at lokalbefolkningen fra start bliver inddraget og taget med på råd i planlægningen af nye energiparker. Selvom den grønne omstilling skal gå hurtigt, må det ikke føre til udemokratiske processer, hvor beslutninger træffes hen over hovedet på borgerne. Derfor er tæt borgerinddragelse også en vigtig del af både fondsmodellen og de lokale udviklingsselskaber.

Vi vil gerne sige det klart og tydeligt til Folketinget: Hvis vi skal lykkes med de vigtige ambitioner om at firedoble vedvarende energi på land, er der behov for, at I for alvor prioriterer løsninger, der udvikler – ikke afvikler – de berørte lokalsamfund. Vi står med en enestående mulighed for både at gå forrest i den grønne omstilling, styrke sammenhængskraften, øge forsyningssikkerheden og sikre landdistriktsudvikling for milliarder af kroner. Lad os udnytte den.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 18. september 2022.

 

FAKTA

  • Folketinget ønsker at firedoble den vedvarende energiproduktion på land. Ifølge staten kan det fx ske ved fordoble landvind (4,4 GW i 2021-tal) og tidoble sol (1,4 GW i 2021-tal)
  • Statens succesfulde 2021-udbud af havvindmølleparken Thor á 1 GW gav staten indtægter for 2,8 mia. kroner. Business-casen for investorerne er siden blevet meget bedre med Europas satsning på el-energi
  • Proportionalt set vil 0,1 GW landvind derfor tilsvarende kunne indbringe ca. 280 mio. kr. til lokalområdet – ved et udbud eller en lokal fondsmodel, når der er afsat midler til arealleje
  • 0,1 GW landvind svarer til ca. 16 store vindmøller á 6 MW – eller 15 mellemstore vindmøller og 140 ha sol. Det koster ca. hhv. 1 mia. kr. eller 1,3 mia. kr. i etableringsomkostninger
  • Ifølge Energistyrelsen er omkostningerne til landvind 30 % lavere end til havvind. Ved etablering af fx 0,1 GW landvind er der derfor et betydeligt 3-cifret millionbeløb til arealleje og differencen ml. land- og havvindsindtjening
    Ved etablering af 4,4 GW ny landvind – med 2021-indtjening før Ukraine-krisen – kan der derfor genereres ca. 12 mia. kr. til strategisk landdistriktsudvikling. Dertil kommer tilsvarende overskudsdeling på solceller på land.
×

Log ind