07. marts 2022

Debatindlæg: Danmark er ikke godt nok sikret mod vådere og vildere vejr

Vi er som samfund ikke godt nok rustet til fremtidens vekslende skybrud og stormfloder, der de seneste år har medført skader i milliardklassen. Derfor er der akut behov for en national plan for klimatilpasning, der sikrer flere penge og sammenhængende regler.

Af Birgit S. Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg 

Så skete det igen.

Kun 3 uger efter stormen Malik blæste ind over Danmark, truede en ny storm med at gå i land.

Nora gav heldigvis ikke samme skader som frygtet. Ikke desto mindre viser to storme på under en måned endnu engang, at vi mærker konsekvenserne af klimaforandringerne lige nu.

Ingen kan altså længere være i tvivl om, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke forbereder danske byer, kyster og landområder til vådere, varmere og vildere vejr.

Det kalder på en hurtig og vedvarende indsats. Derfor har KL længe presset på for at få regeringen til at levere en national klimatilpasningsplan.

Hvis ikke vi investerer i at forebygge skader, bliver vi mødt med enorme udgifter senere.

Kommunerne går forrest

Arbejdet med en national klimatilpasningsplan blev sat i gang i november 2020, men der er ikke blevet sat mange streger siden da, og Miljøministeriet er også fortsat ved at tegne udfordringsbilledet for klimatilpasning.

Mens vi venter på regeringens nationale plan, går kommunerne forrest i arbejdet med at klimasikre landet.

Næsten alle landets kommuner indgår i kommunernes klimasamarbejde DK2020. Her forpligter kommunerne sig til at lave klimahandleplaner, der både skal angive konkrete indsatser til at sænke CO2-udledningerne i kommunens område og til at sikre robusthed over for klimaforandringerne.

En række kommuner er gået skridtet videre og har gennemført innovative klimatilpasningsprojekter, der går hånd i hånd med natur og skaber rekreativ værdi. Ligesom kommunerne løbende udvikler bedre data, nye metoder og planlægningsværktøjer, som kan målrette de ofte dyre indsatser. 

Klimasikring kræver flere penge og nye regler

Men der er brug for flere penge og sammenhængende regler, hvis vi som samfund skal kunne forebygge tilstrækkeligt. Derfor er KL gået sammen med Dansk Industri og Dansk Vand- og Spildevandsforening med forslag til nationale tiltag. Sammen efterspørger vi tre løsninger.

For det første bør Folketinget tilføre 800 millioner kroner årligt til en fond, der skal sikre landet mod vildt vejr. Eksempelvis mod storme som Malik og Nora. Det skal være med til at sikre, at vanskelige og dyre projekter rent faktisk bliver gennemført.

Hvis ikke vi investerer i at forebygge skader, bliver vi mødt med enorme udgifter senere.
Birgit S. Hansen

For det andet skal rammerne for det tværkommunale samarbejde styrkes. Mange vandløb og kyststrækninger strækker sig igennem flere kommuner. Klimatilpasning er en opgave, der kræver indsatser på en række områder, hvor kommunerne har myndigheds-, ejer- og planlægningsansvar.

Derfor skal kommuner forpligtes til at arbejde sammen og lave en plan for, hvordan de håndterer klimatilpasningen. Og der skal defineres faste og fælles rammer for opgaven. Til gengæld er der ikke behov for at indføre et ekstra administrativt lag.

For det tredje er der brug for en sammenhængende regulering. Vandet kommer fra mange sider, men i dag er reguleringen af klimatilpasning siloopdelt. Lige nu står lodsejere alene med at håndtere højtstående grundvand, mens kommuner og forsyninger gerne må hjælpe med løsninger ift. skybrud. Dét skal ændres.

Mangler en samlet plan

Nu mangler vi, at det arbejde, der blev sat i gang i 2020 af regeringen, færdiggøres. Nu mangler vi en samlet plan for klimatilpasning, der sætter de rigtige rammer for, at de lokale klimaløsninger kan blive gennemført.

I KL har vi selv givet input til klimatilpasningsplanen, og vi har blandt andet spillet ind med kommunernes mange erfaringer med, hvad der virker, og hvor regler og rammer bør forbedres.

Lige nu går det for langsomt med at klimasikre Danmark mod skybrud, storme og stigende grundvand.

Situationen kalder på akut handling, for den manglende finansiering og de nuværende regler gør, at der ganske enkelt ikke bliver lavet de nødvendige løsninger.

Debatindlægget er bragt i Altinget Miljø den 7. marts 2022

×

Log ind