17. marts 2022

KL’s nye bestyrelse er nu på plads

De næste 4 år bliver det Kalundborg-borgmester Martin Damm, der skal stå i spidsen for KL. Det står klart, efter at KL’s bestyrelse torsdag har konstitueret sig. Jacob Bundsgaard bliver næstformand.

De politiske partier har på gruppemøderne på Kommunalpolitisk Topmøde valgt medlemmerne til KL’s bestyrelse i valgperioden 2022-2026. De 17 udvalgte har herefter konstitueret sig og peget på Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg, som ny formand.

”Nu går vi ombord i en ny periode, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med nye så vel som velkendte medlemmer i KL’s bestyrelse. Det er et stærkt nyt hold, vores medlemmer har valgt, som indeholder en række nye ansigter. Jeg ser frem til, at vi sammen skal kæmpe for at skabe de bedst mulige rammer for, at kommunerne kan levere god velfærd til danskerne. De kommende år vil store dagsordener fylde; en sundhedsreform, mere frihed til kommunerne, presset på det specialiserede sundhedsområde, et begrænset økonomisk råderum og høje forventninger og måske vigtigst af alt – hvordan vi skaffer hænder nok til at løse de store velfærdsopgaver. Der bliver nok at se til, og jeg glæder mig til at skulder ved skulder med det nye hold,” siger KL’s nye formand Martin Damm.

“Corona og krigen i Ukraine trækker lange skyer, som kommer til at påvirke såvel vores samfund generelt som den velfærd, vi kan levere i kommunerne. Jeg ser frem til sammen med KL’s nye bestyrelse at arbejde for at sikre de bedste løsninger for borgerne lokalt uanset, hvad fremtiden byder på. I kommunerne har vi tidligere vist, at vi er klar til at gå forrest, når krisen rammer. Det så vi fx under coronakrisen, og erfaringer derfra kan vi også fremadrettet trække på, når vi skal finde gode svar i den aktuelle krise i Ukraine og i fx læsningen af klimaudfordringerne,” siger Jacob Bundsgaard.

KL’s bestyrelse 2022-2026

Socialdemokratiet (A):

  • Jacob Bundsgaard (næstformand), borgmester Aarhus Kommune
  • Birgit Stenbak Hansen, borgmester Frederikshavn Kommune
  • Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester Holbæk Kommune
  • Peter Rahbæk Juhl, borgmester Odense Kommune
  • Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester Københavns Kommune
  • Thomas Gyldal Petersen, borgmester Herlev Kommune

Radikale Venstre (B):

  • Johan Brødsgaard, 1. viceborgmester Silkeborg Kommune

Det Konservative Folkeparti (C):

  • Frank Schmidt-Hansen, borgmester Vejen Kommune
  • Michael Ziegler, borgmester Høje-Taastrup Kommune
  • Sofia Osmani, borgmester Lyngby-Taarbæk Kommune

SF (F):

  • Tonni Hansen, borgmester Langeland Kommune

Venstre (V):

  • Martin Damm (formand), borgmester Kalundborg Kommune
  • Erik Flyvholm, borgmester Lemvig Kommune
  • Jens Ive, kommunalbestyrelsesmedlem, Rudersdal Kommune
  • Jesper Frost, borgmester Esbjerg Kommune
  • Ulrik Wilbek, borgmester Viborg Kommune

Enhedslisten (Ø):

  • Per Clausen, kommunalbestyrelsesmedlem Aalborg Kommune 

KL’s formandskab

På bestyrelsesmødet blev det desuden besluttet, hvem der skal sidde i KL’s formandskab. Formandskabet består af KL's formand og næstformand samt yderligere tre bestyrelsesmedlemmer.

Medlemmerne af KL's formandskab er:

  • Formand Martin Damm (V), Kalundborg Kommune

  • Næstformand Jacob Bundsgaard (A), Aarhus Kommune

  • Sophie Hæstorp Andersen (A), Københavns Kommune

  • Johan Brødsgaard (B), Silkeborg Kommune

  • Tonni Hansen (F), Langeland Kommune

Derudover deltager Michael Ziegler (C) fra Høje-Taastrup Kommune, i sin egenskab af formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, i formandskabsmøderne.

KL's udvalg 2022-2026

KL’s bestyrelse har også fordelt udvalgsposterne.

×

Log ind