21. marts 2022

Fælles plan for at fremskynde beskyttelsen af drikkevandsboringer

Arbejdet med at beskytte boringsnære beskyttelsesområder skal op i tempo. Derfor er miljøminister Lea Wermelin, KL, DANVA, Danske Vandværker og L&F blevet enige om en plan for at sikre fremdrift i arbejdet.

For at beskytte vores drikkevand mod forurening fra sprøjtemidler er det en bunden opgave for landets kommuner at risikovurdere de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Den opgave er tæt på løst. De områder, der er vurderet i risiko, skal beskyttes ved aftaler med lodsejerne om, at der ikke bliver sprøjtet i områderne. Det drejer sig om ca. 2.000 områder.

Boringsnære beskyttelsesområder er de områder, der ligger omkring drikkevandsboringer. Her kan der være en større risiko for, at sprøjtemidler kan sive ned til det grundvand, som drikkevandsboringerne indvinder fra.

Arbejdet med at sikre BNBO mod forurening er hidtil ikke gået hurtigt nok, og deadline nærmer sig.

Derfor er parterne i arbejdet med BNBO nu blevet enige om en fælles for plan for, hvordan de sikrer fremdrift og kommer videre med arbejdet. Parterne tæller Miljøministeriet, Danske Vandværker, DANVA, Landbrug & Fødevarer og Kommunernes Landsforening.

"Vi skal kunne drikke rent vand fra vandhanen, og det skal de fremtidige generationer også. Det har vi alle en stor interesse i. Vores drikkevand skal ikke blive forurenet af sprøjtemidler. Desværre er arbejdet med at sikre drikkevandboringerne mod forurening indtil videre gået for langsomt. Derfor er jeg glad for, at alle parter er blevet enige om en fælles plan for, at der bliver sat turbo på arbejdet med henblik på at nå i mål," siger miljøminister Lea Wermelin.

”Vi er glade for, at der er enighed mellem alle parterne om, hvad der skal til for, at vi kan nå i mål med beskyttelsen af BNBO. Det er vigtigt for beskyttelsen, at alle gør sit til at få gang i processerne lokalt, og at man er indstillet på at komme hinanden i møde” siger direktør for Danske Vandværker, Susan Münster.

”I DANVA glæder vi os over, at vi nu har en fælles plan for, hvordan vi skal tage fat og prioritere i alle de områder, hvor der endnu ikke er indgået aftaler, eller hvor man måske ikke engang er i gang endnu,” siger formand for DANVA, Carl Emil Larsen.

”Vi er glade for, at der nu kommer fælles fokus på at komme i mål med de frivillige aftaler, der skal erstatte landbrugene for det værditab, de får, når afgrøder ikke længere må sprøjtes i BNBO. Fra mange af vores konventionelle og økologiske landmænd oplever vi en stor utålmodighed efter at blive kontaktet om indgåelse af en aftale”, siger viceformand for Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.

”Rent drikkevand er en fælles opgave. Derfor glæder det KL, at parterne er blevet enige om en fælles plan med en klar rollefordeling om at få sat skub i arbejdet. Landets kommuner prioriterer opgaven med at beskytte drikkevandet højt og ser frem til et styrket samarbejde om at sætte turbo på indsatsen,” siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Miljø og Forsyningsudvalg.

Planen indebærer blandt andet, at parterne afholder en række regionale møder, hvor vandforsyninger, kommuner og landboforeninger kan få svar på spørgsmål og få viden om gode eksempler. Derudover indebærer planen, at parterne følger op på hver enkelt BNBO og skubber på for, at de lokale aktører kommer i gang med beskyttelsen.

Kommunerne, vandforsyningerne og lodsejerne skal nå i mål med den frivillige beskyttelse af områderne inden udgangen af i år. Ellers har et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der vil komme et generelt forbud mod anvendelsen af pesticider i områderne omkring drikkevandsboringerne.

 

Fakta om beskyttelsen af områderne

  • Der er 5.607 BNBO per 1. januar 2022, Indtil videre er der vurderet en risiko for 2902 BNBO.
  • Miljøstyrelsen udpeger boringsnære beskyttelsesområder omkring alle drikkevandsboringer. Det er kommunernes opgave at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt med en beskyttelsesindsats omkring drikkevandboringer, inden for deres kommune.
  • Frivillige aftaler om beskyttelsesindsatser indgås mellem vandforsyning eller kommunen på den ene side og lodsejer på den anden. Aftalen består typisk af et tinglyst stop for brug af sprøjtemidler i området samt en erstatning til lodsejeren. Aftalerne kan også omhandle skovrejsning, salg af jord mv., der sikrer beskyttelsen af drikkevandet.
  • Kommunen kan træffe beslutning om, at der de steder, hvor man ikke kan blive enige om en frivillig aftale, udstedes påbud om forbud mod sprøjtning.
×

Log ind