19. januar 2022

Debatindlæg: Investering i læreruddannelsen er også investering i folkeskolen

Lad os sammen udvikle verdens bedste læreruddannelse til gavn for vores børn og unge. Det kræver investeringer i både kommuner og professionshøjskoler, hvis vi skal i mål med ambitionerne, skriver KL, DLF, Lærerstuderendes Landskreds og Danske Professionshøjskoler i et indlæg.

Af Caroline Holdflod Nørgaard, Gordon Ørskov Madsen, Thomas Gyldal Petersen og Camilla Wang, hhv. forperson for Lærerstuderendes Landskreds, formand for Danmarks Lærerforening, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg og næstformand for Danske Professionshøjskoler.

Vi skal have en fremragende folkeskole.  Politisk er der fra rød til blå og dem indimellem en fast tro på, at folkeskolen er en af vores allervigtigste samfundsbærende institutioner. Det er her, vores børn for første gang møder og bliver en del af det stærke og værdibårne fællesskab, som er med til at gøre Danmark til det foregangsland, vi på mange måder er.

De fleste ved, at der bag en god skole står gode, uddannede lærere. Lærere, som med naturlig autoritet, stærk grundfaglighed og engagement møder og inspirerer vores børn og gør dem nysgerrige på hinanden og på verden.

I dag har vi en god læreruddannelse. Men den kan blive bedre. Det konkluderede en evaluering fra 2018, som bl.a. viste, at ambitionsniveauet ikke var højt nok, strukturen uhensigtsmæssig og antallet af mål alt for mange. Det anerkender vi, og vi vil gerne tage ansvar for en stærkere læreruddannelse.

Men vi har brug for hjælp fra Christiansborg. Konkret har vi to ønsker: For det første er der brug for flere investeringer. Ambitionen er en uddannelse med flere undervisningstimer, flere og mere krævende prøver, flere øvelsestimer, udveksling af lærere i folkeskolen og undervisere på professionshøjskolerne og styrket praktik med mere integrerede skoleforløb, som bl.a. skal sikre, at de studerende bliver bedre rustet til at træde ud i lærerjobbet, som byder på mange, og indimellem svære, opgaver, som fx klasseledelse og inklusion. Det kræver styrket undervisning, praktik og mere samarbejde mellem uddannelsessted, skole og kommune.

Lad os sammen udvikle skolen

Lykkeligvis viste den politiske opbakning til læreruddannelsen sig helt konkret kort før jul, hvor et bredt flertal af partier med finansloven sagde ja til en permanent investering på 125 mio. kr.. En solid investering, vi er glade for, men som desværre ikke er tilstrækkelig til at indfri de ambitioner, der er lagt op til. Der er derfor behov for yderligere investering i læreruddannelsen, hvis vi skal helt i mål og sikre dygtige fagprofessionelle lærere, som er en forudsætning for at komme i mål med ambitionerne, parterne i ’Sammen om skolen’ har for folkeskolen.

Det andet, vi ønsker os, er, at politikerne på Christiansborg vil være med i et vigtigt og langsigtet projekt: Lad os sammen udvikle verdens bedste læreruddannelse til gavn for vores børn og for Danmark. Med ’Sammen om skolen’ har politikere og skolefolk skabt en succesfuld alliance. Lad os være visionære og bygge videre på den succes ved at skabe alliancen ’Sammen om læreruddannelsen’, hvor faglige og politiske kræfter står sammen om at få visionerne til at blive til virkelighed.

Der er flere afgørende grunde til, at investeringer og opbakning til læreruddannelsen ikke bør stoppe her: Én er, at læreruddannelsen i alt for mange år har lidt under en alt for ringe finansiering. Det retter den seneste investering delvist op på, men heller ikke mere.

Dernæst er det afgørende at udnytte den solide opbakning, der er til læreruddannelsen og sikre danske børn de dygtige og veluddannede lærere, de fortjener.

Debatindlægget er bragt i Avisen Danmark den 19. januar 2022

×

Log ind