22. februar 2022

Debatindlæg: Der er mange veje til en mere praktisk folkeskole

Alt for mange børn mister motivationen i folkeskolen. Flere praktiske elementer i undervisningen er en af løsningerne på den udfordring. Hvis vi altså ikke haster ud i one-size-fits-all-løsninger.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Praksisfaglighed. Begrebet har sværmet om folkeskolen, siden det blev introduceret af Christiansborg i 2018. Ingen ved dog rigtig, hvad det præcis betyder.

Er det fag, der involverer en hammer eller kagerulle? Er det, når eleverne måler skolegården op for at få styr på arealer? Eller er det, når de skal komme med eksempler fra deres egen hverdag, når de analyserer digte?

Vi skal være enige om, hvad vi taler om, inden der bliver indgået nye politiske aftaler om en mere praktisk folkeskole.

Bred opbakning til en mere praktisk folkeskole

Det er der en oplagt anledning til nu, fordi praksisfaglighed er øverst på dagsordenen i partnerskabet Sammen om skolen.

I KL er vi glade for, at der er bred opbakning til at se på, hvordan vi får en mere praktisk orienteret folkeskole. Det er ikke svaret på alt, og folkeskolen skal stadig stå på et solidt fagligt fundament, hvor den boglige og kritiske tænkning er vigtig.

De to ting udelukker ikke hinanden. Tværtimod kan en mere praktisk tilgang til de boglige fag være med til at skabe mere varieret og motiverende undervisning. Og det er der behov for. Børns motivation falder støt i løbet af deres folkeskoletid og har generelt gjort det de seneste år.  Samtidig er der ca. 50.000 unge under 25 år, som hverken er under uddannelse eller i job.

Men vi skal ikke haste ud i snuptagsløsninger. Vi skal tale med kommuner, ledere, medarbejdere og elever i og omkring folkeskolen og med ungdomsuddannelser, virksomheder, forskere m.fl. som beskæftiger sig med området. Med afsæt i deres erfaringer og viden skal vi styrke den praktiske dimension i folkeskolen.

En mere praktisk folkeskole vil gavne alle 

I KL tror vi på, at mere praktisk orienteret undervisning vil være til gavn for alle børn og unge. Alle har godt af at opleve, at de kan skabe noget med hænderne og møde voksne, som mestrer et håndværk. De har også gavn af at lære abstrakte begreber og teori gennem konkrete eksempler og fysiske oplevelser. Samtidig kan en generel styrkelse af den praktiske dimension i skolen sende et signal til vores børn om, at praktiske fag og metoder har lige så stor værdi som akademiske.

Vi mener bl.a. at det er nødvendigt at nytænke mål for og indhold i fagene og lempe kravene til timetal for fagene. Desuden skal vi se på, om vi har den rigtige sammensætning af fag, og om der er tilstrækkelig god sammenhæng mellem det, vi ønsker, at eleverne lærer, og prøvernes form og indhold. Disse ting vil naturligvis skulle afspejles i læreruddannelsen.

Endelig skal vi fjerne de bindinger, der er på praktisk-musiske valgfag, så de enkelte skoler kan styrke den praktiske dimension, som det giver mening lokalt. Fx i form af udskolingslinjer.

Hensyn til særlige behov

Samtidig er der en gruppe børn og unge, som er særlig udfordret i folkeskolen. Nogle kommer fra socialt belastede familier, andre har psykiske problemer og diagnoser. Nogle trives af forskellige andre årsager dårligt i skolen.

Her skal vi tænke i alternativer, og det gør mange kommuner og skoler allerede. Nogle har gode erfaringer med at lave særlige virksomhedsforløb eller praktiske udskolingslinjer. Andre arbejder systematisk med fritidsjob og mentorer. 

Der er ikke én løsning, der passer til alle børn og unge. Der skal være plads til, at den enkelte kommune, skole, lærer, pædagog, socialrådgiver og psykolog hjælper med at finde gode løsninger til den enkelte.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor den 22. februar 2022

×

Log ind