04. februar 2022

Debatindlæg: Den danske model fungerer, og justeringer er op til parterne

KL mener grundlæggende, at den danske model er et partsanliggende, og sådan skal det forblive. Men vi skal sammen kigge på, hvordan vi kan inden for modellens rammer kan gøre vores for at få endnu bedre forhandlinger og løsninger.

Af Michael Ziegler, formand for KL’ s Løn- og Personaleudvalg

Den danske arbejdsmarkedsmodel lever i bedste velgående. Det er en model, der inspirerer og hyldes verden over. Alene i løbet af de seneste fire år har vi i kommunerne landet to vanskelige overenskomstforlig, en arbejdstidsaftale med lærerne, flere vigtige aftaler og erklæringer, der har hjulpet os igennem coronakrisen, ligesom vi har deltaget i en lang række trepartsaftaler for hele arbejdsmarkedet.

Den danske model er parternes eget ansvar, også når den skal udvikles og forfines. Vi skal sammen drøfte, hvordan vi tager ansvar for at løse de udfordringer, vi står med. Hvordan vi mindsker konfliktniveauet? Hvordan sikrer vi ordentlige løn- og arbejdsvilkår samtidig med at vi sikrer en effektiv offentlig sektor? Det er diskussioner, der aldrig stopper. Men der er ikke behov for indblanding fra hverken Folketinget eller EU.

Det høje konfliktniveau er ikke holdbart

Der er ingen tvivl om, at vi for ofte har været i konflikt på det offentlige område sammenlignet med både den private sektor og de andre nordiske lande. Og det skete igen i 2021. Det skal vi kigge på. 

 Kigger vi til den private sektor, er det tankevækkende at se, hvor anderledes de forhandler og indgår aftaler. Både i forhold til hvor meget af forhandlingerne der foregår i medierne. Men også i forhold til godkendelsesprocesserne, hvor flere forlig samles under ét mæglingsforslag og sendes til én samlet afstemning. Faktisk indgik sygeplejerskernes oprindelige en aftale i et samlet forlig som en del af Sundhedskartellet, som der blev stemt klart ja til. Men alligevel valgte sygeplejerskerne efter afstemningen at ændre reglerne for at gå i konflikt. Det var aldrig kommet så vidt på det private område.

Det høje konfliktniveau er ikke godt for den offentlige sektor. Og vi skal som parter gøre alt for, at det ikke fortsætter.

Løn spiller afgørende rolle

Løn spillede en afgørende rolle for konflikten i 2021. Og der er ingen tvivl om, at strukturerne på det offentlige område er meget fasttømrede, og at der ikke er tradition for at ændre på fordelingen mellem de forskellige faggrupper. Det betyder blandt andet, at det er vanskeligt at bruge løn som et effektivt instrument til at imødegå rekrutteringsudfordringer. Det er ikke overraskende, at det forholder sig sådan, for det er – med få undtagelser – det vi aftaler hver eneste gang ved overenskomstforhandlingerne. Men det er et godt spørgsmål, om det er holdbart, når det har stået på i flere årtier.

Der er nu nedsat en lønstrukturkomite som skal kulegrave området og give et bud på, hvorfor lønstrukturerne ser ud som de gør, og hvordan de kan ændres på det offentlige område. Fra KL’s side hilser vi komiteen velkommen, og vi prioriterer det højt. Det er altafgørende, at vi har et fælles afsæt forud for de næste overenskomstforhandlinger. Der er meget, vi som parter selv kan gøre for at ændre på stive lønstrukturer, hvis vi ønsker det. Hvis vi kan finde bedre løsninger her, kan vi måske samtidig mindske konfliktniveauet i fremtiden.

Debatindlægget blev bragt af A4 medier den 4. februar 2022

×

Log ind