22. april 2022

Energiøer på land er en grøn genvej til uafhængighed af russisk gas

Energiøer på land kan blive afgørende for udfasning af russisk gas, grøn omstilling og lokal udvikling. Vi håber, at Folketinget er klar til samarbejde. Det skriver formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, Birgit. S. Hansen, og formand for KL's adhoc-udvalg for klimasamarbejde, Frank Schmidt-Hansen, i et fælles indlæg med adm. direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard.

Af Birgit S. Hansen, Frank Schmidt-Hansen og Kent Damsgaard. Henholdsvis formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, formand for KL's Adhoc-udvalg for klimasamarbejde og adm. direktør i Forsikring & Pension.

Vi vil gerne kvittere for regeringens nylige udspil ’Danmark kan mere II’, hvor ambitionen blandt andet er at firedoble grøn energi på land inden 2030. Det er en ambitiøs, konkret og helt nødvendig målsætning. Den seneste opgørelse fra Klimarådet viser nemlig, at Danmark hvert år frem mod 2030 mangler grøn strøm til 1 million husstande, svarende til 1000 MW.

Skal vi have lukket hullet og accelereret den grønne omstilling, skal vi – udover yderligere massive investeringer i vindmøller til havs – også sætte skub i etableringen af både solcelleanlæg, biogasanlæg, PtX-anlæg og landvindmøller.

I 2023 og 2024 forventer energibranchen for eksempel ikke, at der bliver stillet en eneste mølle op i det danske landskab. Det er ikke godt nok.

Flere udfordringer

Omstillingen til mere vedvarende energi er imidlertid ikke helt så enkel, som den måske lyder. Etableringen af både landvindmøller, biogasanlæg, PtX-anlæg og solceller er nemlig udfordret af flere forhold:

For det første kan det være svært for rigtig mange borgere og lokalsamfund at se gevinsterne ved de nu store energianlæg. Statens 2021-udbud af vindenergi til havs gav 2,8 milliarder kroner til staten, som kunne bruges til gavn for borgerne. Til lands er projekternes tilsvarende værdi ikke mærkbar for naboer og borgere.

For det andet mangler der simpelthen fysisk planlagt plads, da der allerede i dag er planer og ønsker for 140 procent af Danmarks areal.

For det tredje er den nuværende udbygning af elnettet en flaskehals, da de mange spredte og ”uplanlagte” anlæg med vindmøller og solceller kræver spredte elnetetableringer og -investeringer fra Energinet.

Og for det fjerde betyder benspænd i den nuværende lovgivning, at energiprojekter falder på grund af naturkrav, klagenævnsafgørelser, med videre.

Energiøer er svaret

Hvordan løser vi disse udfordringer? Vi mener, at en væsentlig del af svaret ligger i et stærkt offentligt-privat samarbejde om store energilandskaber i lighed med de energiøer på havet, staten allerede har besluttet. Vi foreslår kort sagt at etablere såkaldte energiøer på land.

Det kan ske ved, at kommunale arealudviklingsselskaber udbyder en byggemodnet ret til at etablere solceller, biogasanlæg, PtX-anlæg og vindmøller – og samtidig igangsætter initiativer, der skal være med til at udvikle lokalområdet og gøre det mere attraktivt til gavn for de borgere, der bor der. Konstruktionen kendes og bruges allerede i flere kommuner i forhold til byudvikling.

På den måde vil vi dels kunne sikre mere opbakning fra de lokale borgere, dels sikre at vi bruger den sparsomme fysiske plads og den eksisterende infrastruktur mest fornuftigt.

Samtidig kan det være medvirkende til, at de danske energiprojekter får en størrelse, der gør dem attraktive at investere i for blandt andet de danske pensionsselskaber.

Energiøer på land kan blive et helt afgørende redskab for både den grønne omstilling, udviklingen af landdistrikterne og udfasningen af russisk gas. Vi håber, at både regeringen og Folketinget er klar til at samarbejde, for energiøer kan oplagt etableres i et partnerskab med staten og for eksempel gøres mulige ved hjælp af en anlægslov.

I regeringens nye udspil ’Danmark kan mere II’ efterlyses en hurtigere kortlægning af, hvor der kan laves nye vedvarende energiprojekter på land. En sådan afdækning kan kun ske i et tæt samarbejde mellem stat og kommuner, så der både tages højde for nationale beskyttelseshensyn og lokal planlægning og opbakning.

Vi kan kun gøre det her i fællesskab.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 24. april 2022.

×

Log ind