21. april 2022

Debatindlæg: Vi har et samfund, der skal hænge sammen – det nytter ikke at fokusere på særinteresser

Det nytter ikke at fokusere på særinteresser som kvadratmeterkrav og klasselofter, når vi står over for en hidtil uset stor opgave med integration af omkring 11.500 flygtningebørn i dagtilbudsalderen, skriver formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

4.229.

Så mange flere pædagogiske medarbejdere har kommunerne ansat i landets dagtilbud de sidste 2 år.

Det vidner om en markant prioritering af området og høje ambitioner for at sikre vores børn et godt børneliv.

Derfor ærgrer det mig også, når BUPL’s formand Elisa Rimpler i et debatindlæg her på Altinget siger, at kommunerne skruer ned for ambitionerne for et godt børneliv i denne situation, hvor tusindvis af ukrainske børn kommer til landet og har brug for vores hjælp. 

Ifølge regeringen skal vi forberede os på et scenarie med 100.000 fordrevne flygtninge. Man regner med, at godt halvdelen er børn, og heraf vil omkring 11.500 være i dagtilbudsalderen. Det er nogenlunde det samme antal børn, som går i 200 daginstitutioner. 

Det er jo en hidtil uset stor opgave. Læg dertil, at det er børn, som er helt nye i vores samfund, ikke kan sproget – og måske bærer på traumer og kan have særlige behov.

Det er altså ikke en opgave, vi kan løse inden for normalområdet alene. Og det kommer til at kunne mærkes for alle de andre børn, der skal have et godt børneliv.

Vores nok største udfordring er manglen på arbejdskraft. Den rammer bredt på alle velfærdsområderne og også på dagtilbudsområdet. At kommunerne så alligevel har ansat over 4.000 flere medarbejdere, er flot. Men det ændrer ikke på, at opgaven med så mange flygtningebørn kræver en kraftanstrengelse. 

Det er en kæmpe udfordring. Det er jeg helt enig med BUPL’s formand i. Og vi skal være kreative og ambitiøse i vores løsninger både på kort og langt sigt. Men det er altså at stikke forældrene blår i øjnene at sige, at det ikke kommer til at påvirke de pædagogiske tilbud – både for børnene i vores dagtilbud og for de ukrainske børn. At tage et stort ansvar i en alvorlig flygtningekrise vil komme til at påvirke os alle på tværs af velfærdssamfundet. Det er uærligt at påstå andet. Opgaven er at finde de bedst mulige løsninger.

Og derfor er det så vigtigt, at kommunerne får så fleksible rammer som muligt til at levere et godt dagtilbud til børnene. Både til de danske børn og de ukrainske. Det handler ikke om at være uambitiøse på børnenes vegne, men om at være realistiske. Det nytter ikke noget, at vi skal leve op til rigide regler om fx kvadratmeterkrav eller klasselofter. For holder vi fast i dét, mister vi muligheden for at tænke kreativt og løse opgaven på den måde, man bedst kan lokalt under de her ekstraordinære forhold. Til børnenes bedste.

Dagtilbudsområdet er ét område, der bliver påvirket af den nuværende situation. Så er der skoleområdet. Ældreområdet. Sundhedsområdet. Boligområdet. Og mange flere. Vi har et samfund, der skal hænge sammen – på tværs. Det er en samlet opgave – ikke kun for os i kommunerne, men for alle parter. Vi kan ikke nøjes med at fokusere på særinteresser. Om vi så postede alverdens penge ud i systemet, så kan vi ikke skaffe hænderne.

En forudsætning for at finde en fælles løsning er en fælles forståelse af omfanget og kompleksiteten af opgaven. Kun sådan kan vi finde de bedste svar. Det handler om at give de nytilkomne ukrainere ordentlige forhold og om at passe bedst muligt på vores velfærdssamfund.

Debatindlægget er bragt i Altinget d. 20. april, 2022.

×

Log ind