20. september 2021

Social- og sundheds­uddannelserne er blevet fagligt styrket

Det faglige niveau på de to social- og sundhedsuddannelser er steget, og uddannelserne matcher i høj grad arbejdsmarkedets behov. Sådan lyder konklusionen i en ny evaluering af uddannelserne.

Opgaven med at pleje vores ældre og syge er en af de vigtigste velfærdsopgaver og den bliver mere og mere kompleks ikke mindst, fordi vi lever længere, samtidig med, at ældres sygdomsforløb bliver mere komplicerede.

Det er en opgave, som skal håndteres i både den kommunale og regionale sundhedssektor, og derfor er det vigtigere end nogensinde, at de medarbejdere, der uddannes til at arbejde med opgaven, også har de rette kompetencer og høje faglighed. Og en ny evaluering, som konsulenthuset Rambøll har lavet for KL, Danske Regioner og FOA, viser nu, at det er tilfældet.

I 2017 blev social- og sundhedsuddannelsen revideret og delt i to selvstændige uddannelser – til social- og sundhedshjælper og til social- og sundhedsassistent. Samtidig blev social- og sundhedsassistentuddannelsen styrket bl.a. ift. farmakologi og medicinhåndtering, sygepleje og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, mens social- og sundhedshjælperuddannelsen fik et stærkere fokus på rehabilitering.

Højere fagligt niveau og godt match

Rambølls evaluering af de nye uddannelser viser, at det generelle faglige niveau på de to social- og sundhedsuddannelser er steget siden 2017, og at uddannelserne i høj grad matcher arbejdsmarkedets behov.

”Vi har fået 2 uddannelser, som stiller os stærkere i udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi har fået slået fast, at vi nu har 2 uddannelser, der matcher arbejdsmarkedets behov. Vi er lykkedes med at løfte det faglige niveau på uddannelserne. Dét er vitterligt nogle positive resultater! Vi ser ind i en meget nær fremtid med flere ældre med plejebehov, og flere medarbejdere, der går på pension, og derfor får vi brug for dygtige, faglærte medarbejdere, som kan træde til og bidrage til den store opgave, vi står med i kommunerne for at sikre vores borgere den nødvendige pleje og omsorg. Det er vores uddannelser grundlæggende godt rustet til,” siger Jette Skive, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.

”For eleverne betyder omlægningen af uddannelserne, at de er klædt bedre på til opgaverne – både når de skal i praktik og når de træder ud fra skolerne og skal starte karrieren i sundhedsvæsenet. Samtidig er den fagidentitet, man har som social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper blevet styrket. Samlet set er erfaringen med at dele uddannelserne og styrke det faglige indhold positiv. Nu skal vi sørge for, at langt flere af dem, der starter på uddannelserne, også gør den færdig – og her spiller praktikvejlederne en vigtig rolle,” siger næstformand i social- og sundhedssektoren i FOA Vinni Jakobsen.

”Jeg er utrolig glad for, at niveauet på social- og sundhedsuddannelserne er steget, og vi i dag står med to uddannelser, der i højere grad matcher de behov, der efterspørges i sundhedsvæsenet fremover. Det betyder, at patienter på hospitaler og det øvrige sundhedsvæsen fremover vil få en endnu bedre omsorg og pleje,” siger Anders Kühnau, formand for Løn- og Praksisudvalget, regionsrådsformand i Regioner Midtjylland.

Link

Link Læs hele evalueringen her

Evalueringen viser:

  • Før 2017 var de to selvstændige social- og sundhedsuddannelser én trindelt uddannelse, hvor uddannelsen til social- og sundhedshjælper var trin 1, som alle elever skulle igennem, hvorefter de, der ønskede at blive social- og sundhedsassistent, kunne gennemføre trin 2.
  • Omlægningen sigtede på at styrke hver af de to uddannelser fagligt – herunder bl.a. gøre deres respektive faglige profiler tydeligere.
  • Det er lykkedes, og det har for social- og sundhedsassistentuddannelsen resulteret i et fagligt løft inden for bl.a. farmakologi og medicinhåndtering, mens social- og sundhedshjælperuddannelsen er blevet skærpet indenfor rehabilitering.
  • Evalueringen viser også, hvor der er behov for mindre justeringer. Det gælder bl.a. relationskompetencer, og inden for demensområdet skal der for eksempel ses på kommunikation og inddragelse af pårørende. I forvejen fylder disse kompetencer meget på uddannelserne, men der er brug for mindre kvalitetstjek, fordi de faglige krav kun vil stige fremover.
  • Ligeledes viser evalueringen, at samarbejdet og sammenhængen mellem lærepladserne og skoleundervisningen skal styrkes.
  • Og sidst men ikke mindst viser evalueringen, at der er stor opbakning til den nye EUX social- og sundhedsassistentuddannelse. Dog peger evalueringen på, at tilrettelæggelsen af EUX’en er udfordret på sammenhængen mellem erhvervsuddannelserne og det gymnasiale system.