09. september 2021

Debatindlæg: Kronikertaskforce skal fokusere på forebyggelse

Sundhedsvæsenet skal selvfølgelig stadig hjælpe de syge, men der ligger en stor og meget vigtig opgave i at forebygge, at borgerne bliver syge. Det kræver, at vi tør behandle forskellige borgere forskelligt, skriver formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg Jette Skive.

Af Jette Skive, formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg

Kronisk sygdom bliver den helt store udfordring i det danske sundhedsvæsen i årene, der kommer. Det skyldes blandt andet vores livsstil. Mens en stor del af den brede befolkning for eksempel er holdt op med at ryge, så fastholder en mindre gruppe deres rygevaner.

Det har i den grad en social slagside. En mindre gruppe danskere har korte uddannelser og en dårlig sundhedstilstand. Kronisk sygdom rammer særligt denne gruppe. Rygning er hér en del af hverdagen for rigtig mange. Og det er en farlig cocktail i kombination med begrænset fysisk aktivitet, overvægt og forkert kost.

En lidt gammeldags, men stadig ret udbredt opfattelse af sundhedsvæsenet er, at det er sat i verden for at gøre de syge raske igen. Operation, recepter og et par gode råd med på vej af ud ambulatoriet har været løsningen gennem mange år.

Vi er simpelthen nødt til at udvide den opfattelse – også i praksis. Det primære fokus skal flyttes, så sundhedsvæsenets fornemmeste opgave bliver at understøtte borgernes sundhed.

Taskforce skal fokusere på forebyggelse

Sundhedsvæsenet skal selvfølgelig stadig hjælpe de syge. Men der ligger en stor og meget vigtig opgave i at forebygge, at borgerne bliver syge. Den opgave ligger ikke kun i sundhedsvæsenet, men hos os alle i fællesskab: i skolerne, i supermarkederne, på uddannelsesinstitutionerne, hos virksomhederne og ikke mindst i Folketinget.

Og når det så går galt, skal sundhedsvæsenet samarbejde på tværs af sektorgrænser og med borgeren om at få styr på sygdommen. Tænk, hvis danskerne kunne blive verdenskendte for at være gode til at leve med deres kroniske sygdomme. Så kronisk sygdom bliver en mindre hindring for at have et godt familie- og arbejdsliv. Så den enkelte slipper for følgesygdomme, unødig belastning i hverdagen og tidlig pension.

Den drøm bør regeringen dele. Regeringens taskforce for kronisk sygdom og ulighed, som er ved at se dagens lys, bør fokusere på dét mål. Og regeringen bør også i sit arbejde med en sundhedsreform fokusere på at nå dét mål.

Taskforcen kommer med sit fokus på teknologi og data til at skubbe til forandringer i vores tilgang til kronisk sygdom og ulighed. Men der skal derudover en stærk faglig og innovativ proces til at gentænke hele området for, hvordan vi behandler kronisk sygdom i Danmark. Det er en opgave, som regering og Folketing bør tage på sig, når de om lidt skal forhandle en sundhedsreform på plads.

Vi skal behandle borgerne forskelligt

Der skal være et langt større fokus på tidlige indsatser, egenomsorg og træning, så sygdom og sygdomsforværring forebygges. Vi skal se på, hvad vi bruger pengene på, og om vi kan bruge dem klogere og få en større virkning for den enkelte borger.

Det kræver, at vi tør behandle forskellige borgere forskelligt, så sundhedsvæsenet kan indrette behandlingen efter borgerens behov og ressourcer – og ikke omvendt. Og det kræver, at vi tør gøre op med hellige køer og se med nye øjne på, hvad vi tilbyder hvilke borgere, og hvem der skal gøre det.

Til sidst vil jeg også slå et slag for nærhed. I kommunerne ved vi, at nærhed til tilbuddene har en stor betydning for, om borgerne overhovedet tager imod dem. Det er også en af grundene til, at flere og flere kommuner med succes overtager ansvaret for hjerterehabilitering fra sygehusene. Flere borgere – også de sårbare – møder op, når tilbuddet findes i nærområdet.

Det er en af grundene til, at mange kommuner arbejder med at gøre deres forebyggelsestilbud lettere at komme til. Eksempelvis ved at kommunen ikke kun har tilbuddene placeret i sundhedshuset inde i byen, men også rykker ud på landet i lokaler, der findes i forvejen, eller med mobile enheder, når der skal leveres rygestop, træning, sygdomsmestring og rådgivning om kost og motion til borgerne. Telesundhedsløsninger anvendes også.

Nærhed må selvfølgelig aldrig ske på bekostning af kvalitet i indsatsen, og det gør det heller ikke. Men hvad er et flot tilbud værd, hvis dem, der har allermest brug for det, ikke møder op?

Debatindlægget er bragt på Altinget Sundhed den 9. september 2021