16. september 2021

Debatindlæg: Fælles og langsigtet indsats er en forudsætning for flere hænder i ældreplejen

Manglen på hænder truer kernevelfærden på ældreområdet. Derfor er det afgørende, at vi tør sætte ambitionerne endnu højere, hvis vi sammen skal finde nye veje til at sikre fremtidens ældrepleje, skriver KL's formand i et debatindlæg.

Af Jacob Bundsgaard, KL’s formand

Når vi i dag sidder til Ældretopmøde 2021, er det for at evaluere og tage temperaturen på den viden og de mange indsatser, der er kommet ud af det seneste års udviklingsarbejde.

Der er sket meget på ældreområdet. Nye initiativer og indsatser er sat i gang – både i kommunerne og på nationalt plan. Der bliver afprøvet nye organiseringer af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, udviklet pejlemærker for god faglig ledelse i ældreplejen og arbejdet med kvalitet og bedre pårørendeinddragelse. Indsatser, der alle skal være med til at ruste vores ældrepleje til fremtiden.

Vi lykkes kun, hvis vi sikrer nok hænder

Hvis der er noget, det seneste år har vist, så er det, at vi kan meget sammen. Og det er der også behov for. For uanset hvor meget vi bestræber os på at skabe større kvalitet og mere værdighed i plejen, så hviler det på den grundlæggende forudsætning, at der er nok hænder til at kunne indfri alle de ønsker, vi har for vores ældrepleje. 

Udfordringen er ikke til at tage fejl af. Vi bliver flere og flere ældre for hver dag, der går, og antallet af borgere på 80 år og derover vil i løbet af de næste 10 år vokse med 160.000 personer. Samtidig står vi over for, at en stor gruppe af kommunale medarbejdere er på vej på pension i de kommende år, mens der stadigvæk skal arbejdes på at få flere ansøgere til social- og sundhedsuddannelserne og fastholde flere af dem, der går i gang.

Konklusionen er klar: Hvis ikke vi rykker tættere sammen nu, bliver det umuligt at sikre, at de ældre får den pleje, de har brug for og fortjener – både i en nær og i en fjern fremtid. Der er ikke et quick-fix. Det er et langt sejt træk, og vi skal lykkes på mange fronter, hvis vi skal nå i mål.

Vi skal have flere til at vælge fuld tid – og have lyst til at blive på det. Vi skal have medarbejderne til at blive længere på arbejdsmarkedet – også selvom de grå hår begynder at dominere på toppen. Vi har en stor opgave med at nedbringe sygefraværet. Vi skal fastholde flere på uddannelserne. Vi kan ikke løse manglen på arbejdskraft ved kun at fokusere på ét af disse temaer. Løsningen på rekrutteringsudfordringen skal findes i bredden.

Vi skal også blive bedre til at bruge teknologi og digitale løsninger i ældreplejen. For manglen på arbejdskraft vil ikke kun præge ældre- og sundhedsområdet i kommunerne, men hele samfundet i de kommende år. Skal vi skaffe hænder nok hele vejen rundt, kræver det, at vi tør arbejde smartere og anvende digitale løsninger i endnu højere grad end i dag, og at vi øger både borgere og medarbejderes digitale parathed. For at vi når derhen, skal vi både investere i velfærdsteknologi, tænke teknologien ind i hverdagen og sikre lokalt ejerskab til de nye digitale løsninger.

Vi skal styrke de eksisterende indsatser

Dermed ikke sagt, at der ikke allerede er en masse ting i gang. De seneste år er der gjort en massiv indsats for at løse rekrutte­ringsudfordringerne. Fx har arbejdsmarkedets parter igen ved seneste overens­komstforhandling taget flere skridt for at gøre faget mere attraktivt. Der er bl.a. aftalt en rekrutteringspulje, der giver alle so­cial- og sundhedsassistenter et ekstra løntrin og en ny karriestilling. Dermed er det blevet gjort mere attraktivt for ledige og voksne at uddanne sig til social- og sundhedsassistent. Og så er der indgået en ny femårig lærepladssaftale, som skal styrke social- og sundhedsuddannelserne og understøtte, at flere vil søge uddannelserne og færdiggøre dem. Det er rigtig positivt.

Kommunerne er også i fuld gang. Og her er man kommet langt siden 2018, hvor KL udgav handlingsplanen ”Flere hænder i ældre- og sundhedssektoren”.

KL følger op med ny handleplan

Derfor følger vi nu op med en ny handleplan med 26 anbefalinger, der fra tre forskellige vinkler adresserer rekrutteringsud­fordringen. Rekruttering til- og fastholdelse i uddannelserne, fastholdelse i faget og øget brug af smartere teknologier. Vores anbefalinger handler bl.a. om, hvordan vi skaber en større kønsdiversitet på uddannelserne inspireret af erfaringer fra Norge og Sverige. Vi foreslår også at indføre et plejeløfte i stil med lægeløftet for at løfte den faglige stolthed.

Og så ser vi et stort potentiale i uddannelsen EUX, hvor man både får en studenterhue og sin erhvervsuddannelse som SOSU-assistent samtidig. Det, tror vi, kan gøre det mere attraktivt for flere unge at vælge en erhvervsuddannelse, så den uddannelse skal udbredes mere. Og vi håber selvfølgelig, at både staten, uddannelsesinstitutioner og de faglige organisationer vil tage godt imod anbefalingerne og arbejde videre med udfordringen, ligesom vi vil i kommunerne.

Der er brug for, at alle parter trækker i samme retning i forhold til at sikre de bedst mulige rammer for, at flere vælger social- og sundhedsfaget, og at flere bliver i faget. Det skal være et populært uddannelsesvalg og forbundet med stor faglig stolthed at løfte opgaverne på sundheds- og ældreområ­det.

Men det kræver langsigtede indsatser, og at vi tør tænke i nye løsninger. Rekruttering skal være en førsteprioritet – både på Ældretopmødet og i de kommende år. 

Debatindlægget er bragt på Altinget Ældre den 16. september 2021