26. oktober 2021

Kommunerne er langt med at beskytte drikkevandet

Rent drikkevand er en fælles opgave, og landets kommuner er nået rigtig langt med deres del. På lidt over et år har kommunerne løst 80 pct. af opgaven med at risikovurdere områder med drikkevandsboringer, og mange flere er i gang.

80 procent af de obligatoriske risikovurderinger af de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder er nu gennemført af kommunerne. Langt størstedelen af kommunernes bundne opgave med at beskytte drikkevandet mod forurening af sprøjtemidler er dermed løst, her et år inden, arbejdet skal være færdigt.

KL indgik en aftale med den tidligere regering om at gøre de boringsnære områder sprøjtefri. Det var afgørende for den tidligere regering, at aftalerne var frivillige, og at det foregik i god ro og orden. KL har noteret sig, at denne regering har tempo som et selvstændigt mål. Det kunne give en overvejelse om, hvorvidt aftalen skal genåbnes, og der skal gives nye redskaber til kommunerne, når nu målet har ændret sig.

80 pct. af opgaven løst på kort tid

Hvis vi lader tallene tale for sig selv, har landets kommuner på kun lidt over et år løst over 80 procent af opgaven.

Hele 3.827 beskyttelsesområder er risikovurderet og indberettet til staten.  Reelt er der foretaget endnu flere risikovurderinger. Men flere af dem afventer politisk godkendelse, før end de kan indberettes.

Med det tempo, som kommunerne har sat, er Laila Kildesgaard, direktør i KL, overbevist om, at hele opgaven vil være gennemført inden for den fastsatte frist i 2022.

”Det er utrolig vigtigt for kommunerne, at vi beskytter vores drikkevand. Derfor glæder det også KL, at kommunerne så hurtigt efter, staten var klar med vejledning til opgaven, er så tæt på mål. Kommunerne har i den grad kridtet skoene og på kort tid leveret flere tusinde vurderinger, og endnu flere er på vej,” siger hun.

Fælles ansvar med rent drikkevand

På baggrund af risikovurderingen skal kommunerne vurdere, om der er brug for en indsats. Ophør af erhvervsmæssig brug af pesticider er én løsning ud af flere, når grundvandet skal beskyttes. Det er en lokalpolitisk vurdering, hvilke løsninger der giver bedst mening i de enkelte kommuners indsatsplaner. Andre løsninger kan være skovrejsning, jordfordeling eller noget helt tredje.

Vurderes det, at der er brug for ophør af brug af pesticider, skal kommunerne ifølge den politiske aftale fra 2019 i så vidt omfang som muligt afsøge muligheden for at lave frivillige aftaler med lodsejerne. Det er vandværkerne, der skal indgå de frivillige aftaler med lodsejerne, og aftalerne går på, at lodsejerne stopper med erhvervsmæssig brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder mod at få økonomisk kompensation fra vandværkerne.

”Rent drikkevand er et fælles ansvar, og når det kommer til de frivillige aftaler, er der flere parter involveret, som den politiske aftale også understreger. Vandværker og lodsejere skal blive enige, og det kan tage tid. Ikke mindst når det har været svært at fastlægge det rigtige erstatningsniveau til lodsejerne,” siger Laila Kildesgaard, direktør i KL.

Ministeren vil indkalde til drøftelse i lyset af den seneste status. KL ser gerne på, om aftalen skal ændres, så kommunerne forbliver en del af løsningen.