04. oktober 2021

Gå på opdagelse i kommunale nøgletal

Kommunalvalget står for døren. 16. november 2021 skal vi til stemmeurnerne. Men hvad stemmer vi egentlig om? Dyk ned i en række kommunale nøgletal og bliv klogere på de kommunale opgaver.

Mere end hver femte vælger til KV21 er førstegangsvælger i den kommune, de bor i i dag.

Over de seneste 10 år har kommunerne mere end fordoblet åbningstiderne på hovedbibliotekerne ved at åbne for selvbetjening.

Danskerne pendler i gennemsnit 3 km længere på arbejde over de sidste 10 år.

Det er bare nogle af de konklusioner, man kan finde frem til, når man dykker ned i KL’s nye interaktive Danmarkskort.

Inden for 9 kommunale kerneområder er der samlet en række tal. Her er der fx tal på både kommuneniveau og landsplan for hjemmehjælpstimer, ladestandere til elbiler, anbringelser, elever i specialtilbud og meget meget mere.

Besøg kortene her og undersøge udviklingen og status på en række temarelevante nøgletal på kommuneniveau. Derudover kan man sammenligne en kommune med andre kommuner inden for hver af temaerne. Tallene kan desuden downloades.

Kommunalvalg 2021

Gå på opdagelse i KL's interaktive Danmarkskort