08. oktober 2021

Debatindlæg: Lokal udvikling bremses af langsomme klageafgørelser

Lange sagsbehandlingstider bremser den lokale udvikling, som de folkevalgte politikere er opsat på at lykkes med. Det bør være et mål, at alle klagesager kan klares inden for maksimalt 6 måneder, skriver Leon Sebbelin, formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg.

Af Leon Sebbelin, formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg

Fem års arbejde, store investeringer og ikke mindst en bred inddragelse af borgere og interessenter er gået forud for et stort projekt i Holstebro om at sikre byen mod oversvømmelse fra Storåen. Så kom der én klage med ønske om en alternativ løsning, som er vurderet urealistisk, og nu bremses projektet i op mod et år.

I december 2018 vedtog kommunalbestyrelserne i Aalborg og Vesthimmerland kommuner en samlet plan for en ny vindmøllepark, som skal understøtte den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning. Projektet blev påklaget. For det første kom afgørelsen fra klagenævnet først i november 2020, knap to år efter kommunalbestyrelserne havde truffet beslutning om planen. For det andet blev projektet ophævet og skal behandles på ny i kommunen. Årsag: Flyvemønstrene for damflagermus var ikke beskrevet grundigt nok.

Det her er blot to eksempler ud af mange. Og hos kommunerne er frustrationen over de lange sagsbehandlingstider stor, fordi de er en bremse for den lokale udvikling, som de folkevalgte politikere er opsat på at lykkes med. De private bygherrers investorer har bundet deres penge for en kort periode, og når projekterne bremses ud af det blå, finder de andre projekter at binde deres penge i. Dermed kan projekterne falde til jorden på grund af en lang sagsbehandlingstid i klagenævnet.

Statsrevisorer utilfredse med sagsbehandlingstid

For nyligt udgav Statsrevisorerne en rapport, hvor de kritiserer Erhvervsministeriet for ikke at lykkes med den effektivisering og øgede produktivitet, som udflytningen af Nævnenes Hus skulle give. Hele formålet med øvelsen var at sikre tilfredsstillende sagsbehandlingstider – men i praksis ser vi det modsatte. Sagsbehandlingstiderne er enten steget eller i bedste fald er de uændrede i de fleste nævn.

Derudover har effektiviseringsøvelsen kun ført til mindre dialog mellem kommuner og nævnet.

Kommunerne klar til at tage ansvar for udviklingen

I kommunerne er vi optaget af at sikre vækst, lokal udvikling og grøn omstilling. Vi står med komplekse projekter, hvor mange samarbejdspartnere, deltagende borgere og lokale fortalere og modstandere har brugt energi og ikke mindst fritid på at kæmpe for netop deres sag. Og derfor er det kun på sin plads, at afgørelser over klager sker på baggrund af en dialog. Og inden for en rimelig tidsfrist.

Når klagenævnet ophæver en kommunal afgørelse og beder kommunen om at behandle sagen på ny, skal kommunen til at engagere samtlige parter igen. Det er en noget nær umulig opgave, og kun de mest standhaftige borgere holder ved. Samtidig kritiseres kommunerne for ikke at lytte til de indspil, der er kommet tidligere, at behandle borgerne dårligt med en uskøn sagsgang, og for at projekter presses igennem.

Meget kunne undgås, hvis der var mere dialog mellem klagenævn og kommune, så processen blev mindre kompleks og mere gennemsigtig for borgerne.

Tag bare sagen fra Aalborg og Vesthimmerland kommuner, hvor flyvemønstret fra damflagermusen ikke var beskrevet godt nok. Den pragmatiske tilgang ville have været, at kommunen fik lov at til undersøge flyvemønstret, for at vurdere om det havde konsekvens for projektet. Hvis der ingen konsekvens var, ville sagen ikke skulle starte forfra.

Eller tag et eksempel fra Tønder Kommune, hvor Nævnet omgjorde en landzonetilladelse til en gyllebeholder, da kommunen ved en fejl baserede tilladelsen på baggrund af to paragraffer i stedet for en, som de kunne havde nøjes med. Kommunen måtte starte forfra. Og endelig eksemplet med udvidelsen af Danmarks Rostadion ved Bagsværd Sø, som har været mere end 3 år undervejs, fordi flere tilladelser er bortfaldet på grund af forældelse.

Forslag til bedre praksis

I KL mener vi derfor, at det vil være gavnligt for samfundet som helhed, at nævnet optager en mere pragmatisk og dialogpræget tilgang til behandling af sagerne. Konkret foreslår vi, at:

  • Det bør være et mål for nævnet, at alle klagesager kan klares inden for max 6 måneder
  • Der skal i mindre grad gives et rent afslag og i stedet være dialog om afklaringen
  • Der bør være et prioriteret kø-system, så de store komplekse sager, klager med opsættende virkning samt sager der behandles for anden gang kommer foran i køen, så det er muligt at nå fristen på 6 måneder
  • Som 7 organisationer allerede gør det i dag, bør KL kunne indstille et planfagligt medlem af nævnet til ministeren. På den måde vil kommunerne kunne tage ejerskab til nævnet og bidrage til at nå de ønskede produktivitetsmål.

Klageadgangen er et vigtigt element for nærdemokratiet, for selvfølgelig skal kommunernes afgørelser kunne efterprøves. Men når det bliver en udmattelseskamp om at bevare fokus på sagen, også fra klagers side, virker det undergravende for tilliden til det offentlige system. Vi har brug for ændringer og en mere dialogbaseret tilgang. Det vil være bedre brug af både kommunens og nævnets tid samt de implicerede parters tålmodighed.

Debatindlægget er bragt den 8. oktober 2021 på Altinget By og Bolig