11. november 2021

Sæt turbo på vindmøllerne

Den danske omstilling til vedvarende energikilder går alt for langsomt i forhold til at opfylde klimamål. Derfor foreslår KL nu 4 løsninger for at bringe den danske udledning i et vedvarende og hurtigt fald.

Der er brug for hastighed i den grønne omstilling, hvis klimamålene skal nås inden 2030. Vedvarende energi er helt centralt.

Det kræver flere og mere markante virkemidler, hvis Danmark for alvor skal øge mængden af landvindmøller og solcelleanlæg, som er langt billigere at etablere end fx havvindmøller. Men det sker ikke uden nye rammer. Senest har det teknologineutrale udbud 2021, der havde et samlet udbetalingsloft for staten på 1,2 mia. kr., ikke fået nogen bud. Ingen investorer har ville søge midlerne under de gældende rammer og muligheder.

”Etablering af landvindmøller er næsten gået i stå. Det skyldes manglende placeringsmuligheder og voldsomt stigende borgermodstand. Klimakrisen kalder på, at vi hurtigst muligt får vendt den udvikling. Hvis der skal sættes mere vedvarende energi op på land, så kræver det, at rammerne ændres markant for landvindmøller og solceller. Derfor præsenterer KL nu 4 konkrete løsninger på, hvordan Danmark for alvor kan sætte turbo på den vedvarende energi,” siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

KL ønsker bindende rammeaftale

Det er baggrunden for, at KL ønsker at indgå en bindende rammeaftale med Folketingets partier om, at kommunerne i fællesskab bidrager til Folketingets fastsatte mål for landbaseret vedvarende energi i 2030.

”KL vil meget gerne indgå en rammeaftale med regeringen, hvor kommunerne bidrager til et bindende nationalt 2030-mål for landbaseret vedvarende energi. Det kræver til gengæld, at borgere og kommuner får en række redskaber, der muliggør planlægning og realisering. De nuværende markedsbaserede forretnings- og arealudviklingsmuligheder bør bevares, men der er markant behov for nye måder at skabe fremdrift på for bl.a. at imødekomme borgerne, da de færreste ønsker en 200 meter høj vindmølle som nabo,” siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

Der er flere problemer, der hindrer den danske omstilling i dag, som KL og kommunerne gerne vil ændre på. Derfor foreslår 4 konkrete løsninger.

  1. Der mangler fysisk plads
    Teknologirådet og mange andre aktører påpeger, at der mangler plads til alle de nationale planer, der er for det danske areal. Der er derfor behov for at arealpuslespillet lægges på ny, så vedvarende energi i højere grad placeres på planlagte og udvalgte steder. KL foreslår, at kommunale selskaber skal udvikle områder til vedvarende energiparker. Ved udbud kan projektejere så byde ind dér, og ikke som nu, hvor det er projektejerne, der forhandler, hvor der skal være vedvarende energikilder. På den måde kan kommunerne opkøbe og evt. ekspropriere arealer med henblik på udvikling af energilandskaber, landdistrikter, natur og bosætning. 
  2. Flere økonomiske incitamenter
    Det skal være muligt at kompensere flere naboer og ekspropriere flere ejendomme, så fx vindmøller og solceller bliver mere attraktivt for borgerne. KL foreslår derfor, at den eksisterende salgsoptionsordning udvides til flere nabohuse. Den eksisterende ordning har vist sig at være utilstrækkelig. Den gælder kun for naboer i afstanden 4-6 gange møllehøjde og 0-200 meter for solceller.
  3. Strategisk tilgang til udbygning af elnettet
    I dag udvikler Energinet kapaciteten i elnettet på baggrund af vedtagne projekter. Det er en reaktiv flaskehalstilgang først at opføre anlæg og så bagefter skulle vente på at elnettet bygges, så strømmen kan blive anvendt. KL foreslår derfor, at udbygningen baseres på efterspørgsel og tværkommunal planlægning, så der fx gives plads til nye store virksomheder og energianlæg som Power-to-X.
  4. Lovgivning spænder ben – kombinér natur og VE
    Lovgivning spænder i mange tilfælde ben for nye energilandskaber i form af vindmøller, klimaskov og solceller. Derfor foreslår KL en justeret lovgivning i forhold til beskyttelseslinjer, herregårdslandskaber og udsyn fra kirker. Der mangler en samlet afvejning af samfundshensyn i forhold til at nå klimamålene ligesom ved store vejprojekter. Med inspiration fra fx Sverige og Tyskland bør det også være muligt at opstille vindmøller i produktionsskove. Der bør også kunne gives hjemmel til at opføre nye boliger nye steder i landzonen til erstatning for nedrevne huse, der ligger tæt på fx vindmøller og solcelleanlæg.