23. november 2021

Evaluering viser tydelige udfordringer med pædagoguddannelsens kvalitet

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i dag offentliggjort evaluering af pædagoguddannelsen, som viser tydelige udfordringer med uddannelsens kvalitet. Det er især problematisk, at uddannelsen ikke klæder de nyuddannede godt nok på til det, der venter i praksis. Kvaliteten af pædagoguddannelsen skal hurtigst muligt forbedres, mener KL.

Regeringen igangsatte i 2020 en evaluering af pædagoguddannelsen med ønsket om at finde ud af, hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes.

Den samlede evalueringen blev offentliggjort i dag og bekræfter kommunernes billede af, at der er behov for et tydeligt løft af pædagoguddannelsens kvalitet.

Nyuddannede er ikke klædt godt nok på

Evalueringen viser blandt andet, at lederne i overvejende grad ikke er tilfredse med de nyuddannede pædagogers kompetencer. Kun 23 pct. af personaleledere oplever, at dimittenderne generelt er klædt godt på til det, der venter dem i praksis.

For Thomas Gyldal Petersen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, er der heller ingen tvivl om, at vi står med en udfordring.

”Pædagoguddannelsen skal klæde de studerende på til at varetage den pædagogiske opgave – også som nyuddannede. Det er et alvorligt problem, at uddannelsen ikke fuldt ud matcher behovet i praksis. En udfordring, der skal løses på grunduddannelsen og ikke gennem mere efteruddannelse. Veluddannede pædagoger med stærk faglighed er afgørende for at sikre den pædagogiske kvalitet i landets dagtilbud, og vi skal som samfund have høje ambitioner for, hvilke kompetencer vores pædagoger opnår gennem deres uddannelse. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i en bedre pædagoguddannelse,” siger han.

Evaluering af pædagoguddannelsen har været længe undervejs. Derfor er der nu brug for, at regeringen hurtigst muligt inddrager KL og de øvrige parter i det videre arbejde, hvor der bliver handlet på de problemer, som evalueringen viser.

”Professionshøjskolerne har et stort ansvar i forhold til at højne pædagoguddannelsens kvalitet. Det handler bl.a. om undervisernes kompetencer, uddannelsernes arbejde med at forbedre praksistilknytning, også udover de studerendes praktikforløb. Og så er det helt centralt, at der på uddannelsen kommer ekstra fokus på specialpædagogiske kompetencer, som vi mangler i kommunerne både i dagtilbud, skole og det specialiserede område,” siger Thomas Gyldal Petersen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL.

Praktik giver studerende højt læringsudbytte

En betydelig del af pædagoguddannelsen foregår i praktik. Evalueringen viser, at 77 pct. af de studerende mener, at de har opnået et højt læringsudbytte i deres seneste praktik.

Til gengæld oplever 41 pct. af praktikvejlederne, at de studerende er velforberedte ved praktikstart. Ligesom hver 5. praktikvejleder i mindre grad eller slet ikke oplever, at der er et godt samarbejde med professionshøjskolen.

”I kommunerne er vi med til at uddanne pædagoger, og vi har også selv et stort ansvar for at løfte kvaliteten af uddannelsen gennem praktikforløb af høj kvalitet. Derfor glæder det også KL, at de studerende overordnet er glade for kvaliteten af deres praktikforløb, men vi vil meget gerne være med til at se på, hvordan de studerendes praktikparathed løftes, og hvordan vi styrker samarbejdet om praktikken mellem professionshøjskole, kommuner og praktiksteder,” siger Thomas Gyldal Petersen. 

En stærkere uddannelse

KL mener, at der i det videre arbejde med pædagoguddannelsen er behov for konkret at prioritere: 

  1. Kvaliteten og fagligheden på pædagoguddannelsen skal styrkes
  • Der bør være fokus på høje ambitioner for professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder, der bygger på relevant og aktuel forskning.
  • Pædagoguddannelsen skal uddanne fagligt dygtige pædagoger, der afspejler aftagerfeltets aktuelle behov.
  • De social- og specialpædagogiske kompetencer bør styrkes på tværs af specialiseringerne, ligesom det tværfaglige samarbejde i højere grad understøttes i grunduddannelsen.
  • Der er behov for, at uddannelsen af pædagoger rykkes tættere på den praksis, der uddannes til. Fx ved, at underviserne på professionshøjskolerne får en tættere kontakt til praksis.

 

  1. Praktikken skal være et stærkt studie- og læringsrum
  • Der er behov for at styrke praktikken i kobling til den resterende del af uddannelsen. Det indebærer bl.a., at samarbejdet mellem professionshøjskoler og praktikinstitutioner styrkes. At forberedelsen af de pædagogstuderende før og under praktikperioder styrkes. At praktikvejledere har tilstrækkelige kompetencer til opgaven.

 

  1. Progression og tværfaglighed i fokus på uddannelsen
  • Strukturen på pædagoguddannelsen herunder tilrettelæggelse af praktikforløb bør justeres, så det i højere grad stemmer overens med praksis.
  • Pædagoguddannelsen skal fortsat være en enhedsuddannelse med en fællesdel, hvor alle studerende får en forståelse af den pædagogiske kernefaglighed og værdier efterfulgt af mulige specialiseringer.
  • De social- og specialpædagogiske kompetencer styrkes, ligesom det tværfaglige samarbejde i højere grad understøttes i grunduddannelsen.