02. marts 2021

Mens vi venter på regeringens plan for klimatilpasning, bringer KL og DANVA nyt forslag på bordet

KL har længe presset på for en national klimatilpasningsplan og har sendt en række forslag til regeringen om, hvad planen bør indeholde. Regeringens store plan er dog tidligst klar i 2022. Derfor er KL og DANVA gået i forvejen med et nyt forslag til håndtering af grundvand i byer.

Det er efterhånden et kendt problem, at boligejere mange steder i landet oplever sjaskvåde græsplæner, kældre og stuer efter perioder med kraftig regn. For aldrig før har vi fået så meget nedbør.

Det er en af årsagerne til, at regeringen har sat arbejdet med en national klimatilpasningsplan i gang. Den store plan er dog tidligst klar i 2022, og dermed er der lange udsigter til at få styr på vandmasserne.

"Vi ved, at hvis vi handler med rettidig omhu, kan vi holde omkostningerne og skaderne nede, og få fordele for både borgerne, vandselskaberne, kommunerne og i sidste ende vores klima og natur."
Birgit S. Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg


KL og DANVA mener, det haster med især højtstående grundvand og benytter ventetiden til at bringe et nyt forslag på bordet.

”Vi ved, at hvis vi handler med rettidig omhu, kan vi holde omkostningerne og skaderne nede, og få fordele for både borgerne, vandselskaberne, kommunerne og i sidste ende vores klima og natur. Kommunerne har længe været klar med de rigtige løsninger med logisk lovgivning og nye måder at finansiere på. Der er brug for hurtig handling, og derfor er KL og DANVA gået i forvejen med arbejdet og har lavet et fælles forslag til håndtering af stigende grundvand i byerne,” siger Birgit S. Hansen, formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg.

”Det er afgørende for byerne, at der kommer en helhedsorienteret sammenhængende håndtering af den stadig stigende mængde klimarelateret regn. Det kan være med til at minimere skader og sikre fremkommeligheden. Derfor er det vigtigt, at vandselskaberne får mulighed for at tage sig af det højtstående grundvand, og at der skabes lovgrundlag for kommuner og vandselskaber til at finansiere de løsninger, som også er de samfundsøkonomisk hensigtsmæssige løsninger,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.


Brug for hurtig handling

KL har længe efterlyst ny lovgivning for højtstående grundvand, og senest med et klimatilpasningsudspil fra januar 2020. Nu går KL og DANVA skridtet videre med et konkret løsningsforslag. Forslaget går på flere ben.

Kommunerne skal have lovhjemmel til at planlægge indsatsen og beskrive den i spildevandsplanerne.

Vandselskaberne skal have lovhjemmel og økonomi til at lave de tekniske løsninger, der leder grundvandet væk. Mens det skal være muligt for kommunalbestyrelsen at beslutte fordelingen af udgifter til indsatsen.

Udgifter til indsatsen fordeles i et spænd fra fuld kollektiv finansiering inden for vandselskabets område til finansiering fra ejere af fast ejendom inden for et udpeget område. I begge tilfælde betaler grundejerne gennem taksterne.

Spørgsmålet er, hvor bredt et geografisk område finansieringen skal fordeles på. Kommunalbestyrelsens beslutning om finansiering afhænger af lokalpolitiske prioriteringer og de lokale forhold.


Lovgivning giver samfundsøkonomisk gevinst

KL og DANVAs arbejde har før vist, at den sammensatte lovgivning, der regulerer kommuners og vandselskabers virksomhed i dag, ikke giver mulighed for at tage udfordringer med grundvandet op i byer.

Ligesom der er en samfundsgevinst ved at lede det højtstående grundvand væk fra bygninger og veje. Derfor er det samfundsøkonomisk en god ide at lave en lovgivning om det stigende grundvand. Der er gevinst for den enkelte boligejer og det lokale samfund i det hele taget.

KL og DANVAs forslag til, hvordan problemer med stigende grundvand i byen kan håndteres

  1. Områder med fare for oversvømmelse fra højtstående grundvand udpeges i kommuneplanen.
  2. Byområder med højtstående grundvand udpeges mere detaljeret i spildevandsplanen i samarbejde mellem kommune og spildevandsselskab.
  3. Samfundsmæssig gevinst ved løsning af spildevandsplanens beskrevne problemer med højtstående grundvand vurderes i samarbejde mellem kommune og spildevandsselskab.
  4. Kommunalbestyrelsen beslutter finansieringsmodel for løsningen. Udgifter til indsatsen kan fordeles i et spænd fra fuld kollektiv finansiering inden for spildevandsselskabets område til finansiering fra lodsejerne inden for et udpeget område.
  5. Spildevandsplanen sendes i høring med beskrivelse af indsatsområder, finansieringsmodel og prioriteringsnøgle for tidsfølge af indsats.
  6. Kommunalbestyrelsen vurderer høringssvar og godkender spildevandsplanen med de elementer, som har opbakning.
  7. Spildevandsselskabet detailprojekterer nødvendig indsats.
  8. Spildevandsselskabet udbyder eller udfører projektet.