12. marts 2021

Flere børn møder op til nødpasning

KL’s seneste stikprøve viser, at genåbning af skolerne har betydet, at flere udsatte elever, møder op til nødpasning i denne uge.

KL’s seneste stikprøve viser, at 86 procent af børn i dagtilbud i gennemsnit var mødt op mandag den 8. marts. Fremmødet varierer mellem 96 pct. og 72 pct. 82 kommuner har svaret på spørgeskemaet.

Fremmødet ligger på niveau med sidste uge, hvor 85 procent af børnene i dagtilbud var mødt frem.

Mandag d. 8. marts var det gennemsnitlige fravær blandt det pædagogiske personale på 10 pct. Til sammenligning lå det tal på 9 pct. i sidste uge.

Flere benytter nødpasning

Blandt de udsatte børn i 5.- 9. klasse var der mandag den 8. marts et fremmøde til nødpasning, der svarer til 7,5 pct. af alle elever i den aldersgruppe. I sidste uge lå tallet på 6,2 pct. Stigningen i fremmødet ses på tværs af alle kommuner.