19. marts 2021

Debatindlæg: Lad os sammen sætte retning for folkeskolen

Løsrevne forslag til, hvordan folkeskolen skal se ud i fremtiden, kommer ikke til at gøre nogen forskel. Folkeskolen har i stedet brug for, at vi i et fællesskab mellem politikere, praktikere, kommuner og forskere finder holdbare løsninger, skriver Thomas Gyldal Petersen.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Hvordan skal fremtidens folkeskole se ud? – spørger Altinget i disse uger alle os, der arbejder med folkeskolen. Tak, fordi I stiller os spørgsmålet. Det er på tide, at vi sammen forholder os til, hvor vi vil hen med folkets skole.

Hvad skal vores børn og unge have ud af deres 10 års skolegang? Hvordan sørger vi for, at folkeskolen er indrettet, så de får en bagage med videre i livet, der ruster dem til en fremtid, vi endnu ikke kender og måske helt forstår?

Det har ikke skortet på politisk idérigdom de senere år, når det kommer til at løse de udfordringer og dilemmaer, der følger med at drive folkeskole: Sænk klasseloftet, indfør obligatoriske valgfag i praktisk musiske fag, hæv timetallet, sænk timetallet. Der kan føjes mange flere til listen.

Der er ikke garanti for politiske tiltag, som rydder avisforsider. Til gengæld er jeg sikker på, at det vil stille folkeskolen – og vores børn og unge – markant bedre, hvis vi sammen tager det lange lys på og sætter fælles retning for folkets skole.
Thomas Gyldal Petersen

Tid til en åben drøftelse

Men løsrevne tiltag som disse kommer ikke til at gøre en forskel for, hvordan vores børn og unge oplever deres tid i folkeskolen. Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen taler om et forpligtende samarbejde, hvor vi i fællesskab tager ansvar for skolens udvikling og udvikler gennemtænkte løsninger på baggrund af solid viden. Jeg kunne ikke være mere enig.

Politikere, kommuner, praktikere og forskere skal sammen have en åben drøftelse af, hvor vi vil hen med vores allesammens folkeskole. Og på den baggrund skal vi tale om, hvordan vi bedst følger og udvikler kvaliteten i den retning, vi ønsker.

Følgeforskningen af folkeskolereformen er afsluttet. De nationale test vil blive afløst af et nyt bedømmelses- og evalueringssystem. Elevplanerne skal nytænkes. Der er momentum for, at aktørerne omkring folkeskolen sætter sig sammen og sætter fælles retning for folkeskolen. Hvad skal folkeskolen være for et sted? Og hvad bliver vi i den forbindelse nødt til at skrive ud af ligningen? For vi kan ikke det hele.

Fokus på styring af skolen

KL har selvfølgelig nogle konkrete bud på, hvad der er behov for at se nærmere på. Det handler bl.a. om, hvordan vi styrer folkeskolen. KL har foreslået, at de nationale måltal og kvalitetsrapporten og minimumstimetallet afskaffes. Vi skal styrke kvaliteten i skolen ved at skabe gode rammer for lokal dialog og samarbejde om hele tiden at gøre tingene endnu bedre. Ikke ved at opstillet snævre måltal, som dikterer pensumlister og fører til ”teaching to the test”.

KL har også foreslået, at vi tænker Fælles Mål helt anderledes. Helt konkret kunne det fx betyde, at vi havde færre detaljerede mål om, at eleverne ”har viden om carbons og nitrogens kredsløb” eller ”kan opstille modeller om fordøjelsessystemet”. I stedet kunne der være mere fokus på, at eleverne lærer at anvende den naturvidenskabelige metode, tænke kritisk, samarbejde og løse komplekse problemstillinger om fx bæredygtighed. Hvis vi mener det alvorligt, at den danske folkeskole skal motivere børn og unge til at være nysgerrige, kritiske og i stand til ikke kun at finde svar men også formulere spørgsmålene, skal vi turde tænke rammerne for undervisningen grundlæggende anderledes.

Vi skal finde løsninger i fællesskab

Men disse og andre forslag er bare vores perspektiver på, hvad der er behov for at se på. Hele pointen er, at vi har brug for at sætte os sammen og lytte til hinandens perspektiver og til forskningen og på den baggrund finde holdbare løsninger i fællesskab.

Vi har startet drøftelsen op. Men vi vil meget gerne opfordre en bredere kreds omkring folkeskolen til at tage den svære men afgørende snak om, hvad vi vil med vores folkeskole. Der er ikke garanti for politiske tiltag, som rydder avisforsider. Til gengæld er jeg sikker på, at det vil stille folkeskolen – og vores børn og unge – markant bedre, hvis vi sammen tager det lange lys på og sætter fælles retning for folkets skole.  

Debatindlægget er bragt i Altinget Uddannelse den 18. marts 2021