12. marts 2021

Debatindlæg: Hvem gør hvad i den cirkulære økonomi?

Handlingsplanen for cirkulær økonomi definerer ikke opgavefordeling og ansvar tydeligt nok. Uklarhederne vil skabe gnidninger mellem aktører, skriver Birgit S. Hansen i et debatindlæg.

Af Birgit S. Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Hvor der er mennesker, opstår der affald. Det er uundgåeligt. Men hvad vi gør med det affald, dét er det store spørgsmål. I kommunerne deler vi visionerne om mindre affald, bedre udnyttelse af naturressourcerne og mere og bedre genanvendelse. Og vi kommer ikke uden om, at kommunerne sidder i en nøgleposition i forhold til at opfylde visionerne. Vi er nemlig tæt på borgerne og erhvervslivet og har ansvaret i den kommunale affaldshåndtering. Og vi er klar til at rykke yderligere. 

Men hvis vi skal lykkes med visionerne i regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi, er opgaven og ikke mindst ansvarsfordelingen nødt til at blive defineret meget tydeligere. Hvem gør hvad? Hvad virker? Og hvem har ansvaret for at rykke på hvilke dagsordener?

Masser af viden i kommunerne

Vi har i kommunerne opbygget en masse viden fra den kommunale affaldshåndtering, hvor vi i årevis har arbejdet med cirkulær økonomi, genanvendelse og mere genbrug. Det er oplagt at bruge disse erfaringer i bestræbelserne på at knække affaldskurven med mindre affald, mindre spild og mere genbrug.

Handlingsplanen udgør blandt andet rammen for de affaldshåndteringsplaner, kommunerne skal udarbejde – men hvis planen skal være direkte anvendelig for os i kommunerne, skal de kommunale ansvarsområder og opgaver i handlingsplanen være tydeligere defineret. Af udkastet til handlingsplan er det fx uklart, om kommunerne fremover får en rolle med affaldsforebyggelse – en rolle vi ikke har i dag, men som vi ser som en naturlig forlængelse af de opgaver og den dialog, vi allerede har med borgere og virksomheder.

Kommunerne kan også bidrage til at sikre innovation og udvikling i nationalt regi og sikre vækst og udvikling lokalt og regionalt. Men det kræver, at der er de rette rammer for et sådant samarbejde. De private skal håndtere sorteringen og genanvendelsen af affaldet – men fra kommunerne modtager affaldet, til det overgives til de private aktører, er det uklart, præcis hvordan og hvor meget kommunerne må omlaste, frasortere urenheder mv. Det skaber usikkerheder og vil skabe gnidninger mellem aktørerne – da der vil opstå forskellig tolkning af reglerne. Disse uklarheder skal fjernes. I kommunerne er vi kun interesseret i et godt samarbejde med erhvervslivet om denne svære problemstilling, men det er væsentligt, at omstillingen kan lykkes omkostningseffektivt for samfundet og med borgerne i centrum.

Forpligtende partnerskaber 

Derfor er samarbejde mellem alle aktørerne – fra forbrug over genanvendelse til bedre udnyttelse af ressourcerne – helt afgørende. Vi mener derfor, at handlingsplanen bør initiere forpligtende partnerskaber. Hvis de 126 initiativer skal rykke på omstillingen til cirkulær økonomi, er det vigtigt med øget koordinering og samarbejde. På tværs af ansvarsområder kan vi fra kommunal side især spille ind med den tætte dialog med borgere og virksomheder, som begge er helt afgørende for den omstilling, vi står i.

For det tredje er viden og data om affald afgørende for en smartere håndtering og dermed forebyggelse, genbrug og øget genanvendelse. Vi skal vide, hvad der virker. Og vi skal kunne handle smart på det. Som en del af indsatsen bør man derfor medtage den fællesoffentlige digitalisering i handlingsplanen, så data bruges klogt til at komme i mål. 

Endelig er det vigtigt at fastholde kommunernes anvisningsret og -pligt på jord, som er affald. I handlingsplanen ligger et forslag om at ophæve de to samt udfase de kommunale jordbehandlingsanlæg. Fjernes kommunernes muligheder for at anvise den jord, der betragtes som affald, vil det svække den langsigtede strategiske tilgang med at nyttiggøre overskudsjorden, som vi i Danmark har en god tradition for – fx i forbindelse med større og mindre anlægsprojekter. Dermed svækkes den bæredygtige håndteringen af jorden – og vi risikerer, at der i stedet anvendes nye råstoffer på steder, hvor overskudsjorden kunne være anvendt. Det strider direkte imod visionerne i handlingsplanen.

I kommunerne står vi altså klar til at rykke yderligere på den cirkulære dagsorden. Men vi har brug for klare rammer for at kunne fremme de cirkulære løsninger.

Debatindlægget er bragt på Altinget Forsyning den 12. marts 2021