18. maj 2021

Økonomiforhandlinger 2022: Rammerne skal afspejle forventningerne

En treårsplan for socialområdet og en service- og anlægsramme, der afspejler de forventninger, der er til den velfærd, kommunerne kan levere. Det er blandt hovedtemaerne, når KL tirsdag starter årets økonomiforhandlinger.

Tirsdag lyder startskuddet til de årlige forhandlinger mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi.

”Størrelsen på servicerammen skal gøre det muligt for os i kommunerne at løse opgaverne inden for de forventninger, der er – både fra borgere og fra Christiansborg. Vi skal kunne følge med, når der kommer flere ældre og børn. Vi skal sikre, at der allerede i år er den fornødne økonomi til, at kommunerne kan indhente det efterslæb, coronakrisen har skabt på fx ældreområdet, børn og unges trivsel, sundhed, socialområdet og klimaet. Og så skal vi have økonomi til at kunne løse de opgaver, vi måtte udskyde i 2020 og 2021,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.

Med til forhandlingerne har KL’s forhandlerteam også et forslag om en treårsplan for socialområdet.

”Vi har store ambitioner for udviklingen af de kommunale velfærdsløsninger, og det glæder vi os til at drøfte med regeringen. Det gælder ikke mindst på socialområdet, hvor vi højt og tydeligt hører meldingerne fra Christiansborg om behovet for et kvalitetsløft. Vi vil derfor gerne bruge økonomiforhandlingerne til at lægge linjerne for fremtidens socialområde. Helt konkret foreslår vi en treårsplan på op mod 5 mia. kr., der bl.a. indeholder elementer som flere sagsbehandlere, styrket retssikkerhed, borgerinddragelse og højere kvalitet i sagsbehandlingen,” siger KL’s næstformand Martin Damm.

Læs mere om KL’s forslag til en treårsplan for socialområdet her.

Et fornuftigt anlægsniveau

KL’s forhandlerteam går også ind til forhandlingerne med en forventning om en anlægsramme, der i 2022 giver gode muligheder for at foretage investeringer.

”Kommunerne står fortsat med store behov for at vedligeholde gamle bygninger og veje m.v., og samtidig er der et stort ønske om at kunne energirenovere vores bygninger som et led i den grønne omstilling og lave de nødvendige klimatilpasninger, så vi fx er sikret, når vandet vælter ind fra alle sider. Og endelig skal vores bygninger jo også kunne omstilles og tilpasses til de ændringer, vi ser i demografien. Det kræver et fornuftigt anlægsniveau,” siger Jacob Bundsgaard.

KL ser også frem til at drøfte nogle mere principielle emner, der presser sig på efter coronakrisen.

”Coronakrisen har forskubbet dagsordenen på en lang række områder, men nu hvor hverdagen nærmer sig, tårner de velkendte udfordringer sig op igen. Vi mangler stadig at få landet en sundhedsreform. I kommunerne er vi mere end klar til at sætte ambitiøse klimamål for reduktion af CO2. Vi skal have lagt sporene til en nærhedsreform på især beskæftigelsesområdet, som er alt for centralt styret og regeldomineret. Og på folkeskoleområdet skal vi tilbage til en normal hverdag post-corona med lokale frihedsgrader og folkeskolen som en del af et stærkt kommunalt fællesskab. Så der er rigeligt at tage fat på,” siger Martin Damm.