18. maj 2021

Konstruktive forhandlinger med sygeplejerskerne er nu landet

Forligsmanden har tirsdag fremsat mæglingsforslag mellem Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner og KL. Forslaget skal nu til afstemning hos parterne.

”Vi har haft nogle konstruktive drøftelser i Forligsinstitutionen og gjort os meget umage med at få fundet en vej. Nu har forligsmanden fremsat et mæglingsforslag, som vi ser frem til at drøfte i KL’s bestyrelse og få tilbagemeldingen på fra Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes os at komme hertil. Det er jo et klart tegn på, at den danske model virker på det offentlige område,” siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Læs mæglingsforslaget her.