20. maj 2021

Debatindlæg: Vi skal planlægge og tilpasse os til fremtidens vejr

Data er afgørende for, at vi kan planlægge os ud af fremtidens klimaforandringer. Derfor er der brug for, at dataindsamling, sikker opbevaring og udstilling sikres en langsigtet finansiering, skriver KL og DMI i et fælles indlæg.

Af Laila Kildesgaard, direktør KL, og Marianne Thyrring, direktør DMI

Klimaforandringer er ikke kun noget, der truer i horisonten.

Allerede nu påvirker klimaforandringerne både borgere og kommuner direkte. Voldsomme skybrud, stigende grundvandsspejl og talrige oversvømmelser sætter både borgere og kommuner under pres.

Man skal bygge på sikker grund, siges det, men de seneste års vilde vejr viser os, at vores viden om ”sikker grund” er mangelfuld. Vi har ikke været helt forberedte på skybrud, stormflod og tørke, og det giver mange skader på vores boliger, virksomheder og trafikanlæg. Vi skal planlægge og tilpasse os til fremtidens vejr, og vores handlinger skal bygge på modeller, der beskriver fremtidens klima, og data om klimatilpasning.

Data er vigtige for en effektiv og målrettet klimatilpasning. Det er fx nødvendigt at tilpasse bygninger og veje til klimaforandringerne. Det koster milliarder. Til sammenligning koster det kun millioner at sikre de rette klimatilpasningsdata. Og der findes masser af data, og flere og flere kommer til. BBR viser, hvor bygningerne ligger, vi har kort, der viser oversvømmelser, og modeller der kan beregne skadesomkostningerne.

Bevillinger til drift er politisk set kedelige. De giver ikke avisforsider og events med eksponering, men de er nødvendige, og derfor bruger vi her vores spalteplads til at slå et slag for sikker langsigtet drift og udvikling.
Laila Kildesgaard og Marianne Thyrring

Vandtætte planer

I flere år har landets kommuner været i gang med at klimatilpasse og håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne lokalt. Samtlige kommuner har udarbejdet og revideret klimaplaner. Tidligere har kommunerne selv skullet skaffe viden om, hvor ekstremt vejret kan blive i fremtiden, men siden 2019 har DMI’s Klimaatlas udrustet de danske kommuner med data om fremtidens klima på lokalt niveau frem mod år 2100.

Et eksempel på en kommune, der har gjort brug af Klimaatlas, er Halsnæs. Halsnæs Kommune er omgivet af vand, og en stor del af kommunens bebyggede arealer er beliggende på tidligere havbund. Det betyder, at områderne ligger lavt, hvilket giver udfordringer i forhold til at sikre kommunen mod klimaforandringer. Halsnæs Kommune har bl.a. brugt Klimaatlas til at tydeliggøre for en gruppe lodsejere, at de udfordringer, lodsejerne oplever i dag med stigende havvandsniveau, kun bliver værre i det lange løb. Lodsejerne er blevet præsenteret for dokumentation, og de kan så mentalt og økonomisk begynde at forberede sig og bl.a. få etableret et digelag med de øvrige berørte lodsejere.

Et andet eksempel er Hjørring Kommune, der, selvom kommunen ligger relativt højt og ikke forventer de store problemer med oversvømmelse, forbereder sig og gør brug af data fra Klimatlas vedrørende nedbør og vandstandsstigning i deres risikokortlægning af potentielle oversvømmelser i kommunen.

Der findes også andre offentlige portaler, fx Danmarks Miljøportal og Kortforsyningen. Sammen med DMI’s Klimaatlas er de rygraden, der både samler og udstiller anvendelige data til brug for blandt andre kommunerne. Det er data, der er indsamlet af offentlige myndigheder gennem årtier, data der giver os mulighed for at træffe beslutninger, der rækker 100 år ud i fremtiden. Det er data, der skaber værdi for både beslutningstagere, leverandører, borgere og virksomheder. De er med andre ord med til at understøtte handling, skabe arbejdspladser og give basal tryghed.

Kontinuiteten er altafgørende, og derfor skal dataindsamlingen, sikker opbevaring og udstilling sikres en langsigtet finansiering. Bevillinger til drift er politisk set kedelige. De giver ikke avisforsider og events med eksponering, men de er nødvendige, og derfor bruger vi her vores spalteplads til at slå et slag for sikker langsigtet drift og udvikling.

Soleklar værdi

Både DMI’s Klimaatlas og den fællesoffentlige Danmarks Miljøportal har et støt voksende træk på deres services. Det er borgerne, virksomhederne, staten og kommunerne, som trækker data. I øjeblikket er 66 kommuner i regi af klimapartnerskabet DK2020 ved at skrive planer for klimatilpasning. Da noget tilsvarende skete i 2014, blev data samlet i hånden. Hundredvis af datasæt blev downloadet og bearbejdet, inden der kunne laves oversvømmelseskort. Nu kan alle relevante fremskrivninger af nedbør, vandstand og temperatur hentes på lands-, region- og kommunalt niveau, blot ved få klik på Klimaatlas. Fra Danmarks Miljøportal kan man samtidig hente oplysninger om miljø og naturdata, opdaterede vandstandsdata og hjælpeværktøjer til beregninger af konsekvenser af oversvømmelser.

Alle kommuner skal i kommuneplanen udpege områder, der er i risiko for oversvømmelser. Det er en opgave, der ville være næsten umulig, hvis ikke portalerne havde samlet data. Udpegningen skal gentages og opdateres hvert 4. år, så længe planloven forlanger det. Det er ikke svært at se værdien af kvalitetsdata, der samles sømløst.

Derfor vokser både gevinsten af de data, der er samlet, og forventningerne til, at denne service også leveres i fremtiden. Og derfor er det i alles interesse, at portalerne får en langsigtet fast bevilling. På den måde kan vi træde et skridt tættere på mere langsigtede løsninger for håndtering af fremtidens ekstreme vejr.

Debatindlægget er bragt på Altinget Forsyning den 20. maj 2021