18. maj 2021

Debatindlæg: Det er lokalt, vi bedst finder vejen til bedre trivsel

Der bør være friere rammer for at bruge de trivselspakker, som Christiansborg har vedtaget. Når der følger en detaljeret instruks med tilskuddet, er det svært at lave tiltag, som både giver mening på Nørrebro og i Thy, skriver formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen i et debatindlæg.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

2020 blev coronaens år. Det er 2021 også indtil videre. Men nu er der heldigvis begyndende tegn på, at epidemien mister terræn, og foråret er på vej. Flere og flere børn og unge vender tilbage i skole. Selvom fjernundervisningen mange steder er gået godt, har de fleste længtes efter at kunne mødes med kammeraterne.

Der er skrevet meget om børn og unges mistrivsel det seneste år. Men hvad siger de unge egentlig selv? Hvordan har de oplevet at være afskåret fra de sociale og faglige fællesskaber i så lang tid? Og hvad ønsker de, at samfundet gør for at hjælpe børn og unge godt tilbage efter månedsvis på sit værelse?

KL’s formand Jacob Bundsgaard inviterede for et par uger siden en række kommunale ungeråd og ungeorganisationer til en samtale om, hvor de ser de største udfordringer, og hvor samfundet kan støtte op om børn og unge fremadrettet.

Stort arbejde forude

På mødet kom der mange interessante perspektiver frem. De unge efterspurgte bl.a., at man fra skolernes og fritidstilbuddenes side bruger den næste tid på at sætte ekstra fokus på at støtte op om de sociale fællesskaber og sikre bedre hjælp til uddannelsesvalg og overgange. De ønskede også, at de voksne i og omkring skolerne og fritidstilbuddene hjælper de børn og unge, som i stigende grad føler sig ensomme.

De udsagn skal vi lytte til og handle på.

I kommunerne møder vi børnene og de unge i folkeskolerne. Her skal vi lytte til, hvad de efterspørger og lave undervisning, aktiviteter og fritidstilbud, som støtter op om deres fællesskaber, trivsel og læring. Vi skal give støtte og hjælp til de børn, unge og deres familier, som har særlige behov på grund af tiden med corona – eller måske i det hele taget.

Alt for mange steder har elevrådene ligget stille det seneste år. Her skal vi lægge nogle kræfter, for elevrådene er vigtige samarbejdspartnere, når vi skal have boostet fællesskaberne og øget trivslen. KL er derfor i tæt dialog med Danske Skoleelever om, hvordan vi igen får sat skub i elevrådsarbejdet lokalt.

Desværre er pengene blevet øremærket i sådan en grad, at kommunerne er nødt til at tilpasse deres indsatser til de kasser, som Christiansborg har defineret - og ikke de unge.
Thomas Gyldal Petersen

Vi må ikke generalisere

Alle Folketingets partier indgik den 18. februar 2021 en aftale om en trivselspakke med 164,5 millioner kroner til kommunerne. Pengene skal bidrage til at øge fagligheden og løfte trivslen på skolerne i kølvandet på corona. Det er positivt, at der er bred politisk opbakning til at gøre en indsats her, og i kommunerne sætter vi pris på Folketingets opmærksomhed og villighed til at prioritere området økonomisk.

Desværre er pengene blevet øremærket i sådan en grad, at kommunerne er nødt til at tilpasse deres indsatser til de kasser, som Christiansborg har defineret. Også selvom det ikke nødvendigvis er de mest hensigtsmæssige tilbud til børn og unge i den enkelte kommune og på den enkelte skole.

Ungdomsforsker Noemi Katznelson advarer mod at generalisere, når vi taler om ungegenerationen. Unge er ikke bare unge. De er – ligesom alle andre – vidt forskellige hver især og umulige at sætte på formel. Også når det kommer til, hvordan de har reageret på den lange nedlukning.

Afgørende med fleksible midler

Derfor er det afgørende, at trivselspakker fra Christiansborg giver kommunerne og skolerne fleksible rammer for at lave tilbud, der giver mening for børn og unge i lokalområdet. Når der følger en detaljeret instruks med tilskuddet, når pengene skal bruges inden for et par måneder, og når kommunerne skal redegøre for, hvordan hver en krone er brugt, er det svært at lave målrettede tiltag, som er menings- og effektfulde for børn og unge på Nørrebro, i Thy eller Faaborg.

Folketingets politikere har det seneste år anerkendt, at velfærdsstaten og kommunerne har bestået prøven, når det kommer til at sikre den bedst mulige håndtering under omstændighederne. Deres anerkendelse er berettiget, og derfor er det indlysende, at de selv samme folketingspolitikere bør have tillid til, at kommunerne og vores medarbejdere kan sikre den bedst mulige genåbning.

Snart går forhandlingerne om endnu en trivselspakke til skolerne i gang på Christiansborg. Jeg håber derfor, at der denne gang følger færre bindinger og mere fleksibilitet med pengene. Det vil give forvaltninger, ledere, medarbejdere, forældrebestyrelser og ikke mindst børnene og de unge selv mulighed for at definere, hvordan pengene bedst støtter op om trivsel, fællesskaber og læring lokalt.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor den 18. maj 2021