08. juni 2021

Model for særlige psykiatripladser bør laves om

En evaluering fra VIVE viser med al tydelighed, at modellen for de særlige pladser i psykiatrien rummer en række problemer. Konstruktionen er uhensigtsmæssig og bør laves om, mener KL-udvalgsformand.

VIVE har tirsdag offentliggjort evalueringen af de særlige pladser i psykiatrien, som har virket siden 2018. Pladserne blev oprettet for at tage hånd om en særlig gruppe borgere i kølvandet på en række tragiske hændelser på kommunale og regionale botilbud.

Evalueringen viser med al tydelighed, at modellen for de særlige pladser rummer en lang række problemer vedrørende finansiering, kapacitetsstyring og visitation.

”Vi har hele tiden ment – og mener stadig – at pladserne bør omlægges til almindelige sengepladser i psykiatrien, men forbeholdt samme type af borgere med længerevarende behandlingsbehov. Konstruktionen er uhensigtsmæssig, og det understreger evalueringen også. Derfor er der brug for ændringer af modellen,” siger Ulrik Wilbek, formand for KL’s Socialudvalg.

Penge ud ad vinduet

Evalueringen viser bl.a., at de særlige pladser fra 2018 til 2020 har kostet kommunerne i alt 432 mio. kr., hvoraf de 38 pct. eller 164,7 mio. kr. er gået til pladser, der har stået tomme. Selvom der har været en mindre national medfinansiering, er langt størstedelen af de 432 mio. kr. taget ud af kommunernes budgetter til bl.a. den kommunale socialpsykiatri, som yder bostøtte, botilbud og aktivitetstilbud til borgere med svære psykiske funktionsnedsættelser. Samtidig har nogle borgere efter alt at dømme haft botilbud stående tomme og ventet på, at borgerne blev udskrevet fra de særlige pladser.

”Vi står med et specialiseret socialområde, hvor flere og flere borgere får brug for kommunernes hjælp og støtte. De skal selvfølgelig have hjælp, og det lægger et pres på kommunernes budgetter. Og når vi så kan se, at vi har kastet penge direkte ud ad vinduet til pladser, der har stået tomme, så må vi selvfølgelig lave dem om,” siger Ulrik Wilbek.

Han peger derfor på, at der er nødt til at blive fundet en model, der i højere grad sikrer, at pengene på området bruges til borgernes bedste.

”Evalueringen er samlet set et rigtig godt bidrag ind i drøftelser om de særlige pladsers fremtid. Vi håber, at vi nu for alvor kan få taget livtag med modellen og justeret den til, så borgere, der har brug for en særlig indsats, også får den. Samtidig med at vi ikke har pladser, der står tomme,” siger KL-udvalgsformanden.

Evalueringen adresserer da også de uhensigtsmæssige rammevilkår og anbefaler klart, at rammen for de særlige pladser justeres.

Vi skal lære af de gode erfaringer

Evalueringen, som blandt andet baserer sig på interviews og surveys med medarbejdere og ledere på tværs af sektorer, samt interviews med enkelte borgere og pårørende, viser også, at regioner og kommuner har udviklet et godt og konstruktivt samarbejde om etablering og drift af de særlige pladser, og at de trods svære forhold er lykkedes med at få etableret og drevet pladserne. Samtidig er der opnået nyttig faglig viden gennem forsøget med de særlige pladser.

For så vidt angår udbyttet på borgerniveau, er det blandt andet vurderingen, at nogle borgere med svære problemstillinger har oplevet stor nytte af det længerevarende ophold i skærmet hospitalsmiljø, hvor der har været den fornødne tid til og mulighed for at blive udredt for såvel psykiske som somatiske sygdomme og komme i gang med et stabilt medicinsk behandlingsforløb. Vanskeligst vurderes det af de adspurgte at have været for regionerne at løfte opgaven omkring misbrugsbehandling. 

Evalueringen bekræfter også, at der mangler kommunale botilbudspladser til nogle af borgerne efter endt ophold på de særlige pladser, da de har svære og omfattende problemstillinger, som kræver en længerevarende indsats i kommunalt regi.

”Der er ingen tvivl om, at der er gjort faglige erfaringer her, som vi skal have bragt ind i videre arbejde på området, og i de drøftelser, der skal være om pladsernes fremtid,” siger Ulrik Wilbek.