21. juni 2021

Godt med færre proceskrav i delaftale på beskæftigelsesområdet

Det er glædeligt, at regeringen og aftalepartierne har lyttet til kommunerne og med delaftalen om finansiering af Arne-pensionen letter nogle af proceskravene i beskæftigelsesindsatsen. Men der lægges også op til store besparelser på en gruppe, som har brug for en tidlig og håndholdt indsats, lyder det fra KL.

Lørdag indgik regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten en delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, som indfrier en besparelse på 344 mio. kr. i 2022 og 371 mio. kr. fra 2023 og frem. Delaftalen er et led i ”Aftalen om ret til tidlig pension”, den såkaldte Arne-pension, hvor der fra 2024 og frem skal findes en årlig besparelse på jobcentrene på 1,1 mia. kr.

Aftalen indeholder lempede proceskrav i indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere, så der kan gives en mere fleksibel og individuelt tilpasset indsats. Fremover må der være 4 måneder mellem tilbud frem for som i dag 4 uger.

”Kommunerne har længe peget på behovet for at lette proceskravene, så vi kan tilrettelægge individuelle og tilpassede forløb for de unge frem for at give tilbud for tilbuddenes skyld. Derfor er vi glade for, at man med aftalen letter nogle af proceskravene,” siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Bekymrende store besparelser

Han ser dog med bekymring på de store besparelser, der lægges op til. Regeringens egen nedsatte Reformkommission har selv peget på en række udfordringer med den unge målgruppe, hvilket gør det paradoksalt, at man vil spare netop her. 

”Vi ved, at knap 50.000 unge i alderen 15-24 år hverken er undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse, og samtidig står de uden job. Og blandt de 25-årige står knap 20 pct. uden en ungdomsuddannelse. Denne gruppe af unge har netop brug for den tidlige og sammenhængende indsats, som vi kan give i jobcentrene. Og derfor kan jeg godt være bekymret for, at man nu lægger op til så store besparelser,” siger Thomas Kastrup-Larsen og understreger, at KL nu vil dykke vil ned i forudsætningerne for aftalen.

Brug for endnu større fleksibilitet

Med delaftalen får de ledige også mulighed for at afholde samtaler telefonisk eller over video efter 6 måneders ledighed.

Thomas Kastrup-Larsen glæder sig over, at parterne har lyttet til de gode erfaringer, som kommunerne har gjort sig med brugen af digitale samtaler under COVID-19, hvor beskæftigelsesindsatsen har været (delvist) suspenderet. Men han havde gerne set, at muligheden for en mere fleksibel samtaleform allerede var gældende fra den første ledighedsdag.

”Vi håber, at regeringen og aftalepartierne vil være endnu mere ambitiøse omkring de digitale muligheder i forbindelse med næste del af aftalen, så der fleksibelt i hele ledighedsforløbet kan vælges mellem fysiske og digitale samtaler, afstemt efter den lediges individuelle behov og ønsker,” siger Thomas Kastrup-Larsen og peger på, at KL har foreslået et Virtuelt Jobunivers for de jobparate, hvor jobparate ledige fleksibelt kan betjene sig selv den første del af ledighedsperioden.