18. juni 2021

Debatindlæg: Vi skal kunne planlægge for klimaet og bæredygtighed

Med evalueringen af planloven er vi klar til at tage skridtet videre, så kommunerne kan planlægge med klima og bæredygtighed for øje. Der er behov for at tænke nyt, når vi planlægger for det åbne land og landdistrikterne, der skal skabes liv i bymidterne, og så skal klagenævnet op af stolen, skriver Leon Sebbelin et i debatindlæg.

Af Leon Sebbelin, formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg

Danmark er i konstant forandring, og borgernes adfærd tilsvarende. Det skal vi løbende tage bestik af, når vi planlægger for nye aktiviteter og bygninger.

Det var oprindeligt meningen med planloven, at den skulle kunne regulere byernes vækst og sikre landbrugets produktionsbetingelser, men nu er der brug for, at planloven også kan tage højde for planlægning i det åbne land, så vi eksempelvis får skabt plads til vindmøller og solceller.

Vi har et godt udgangspunkt, idet vi med revisionen fra 2017 oplevede, at kommunerne fik flere frihedsgrader til at skabe vækst og udvikling i hele landet. Med den aktuelle evaluering af planloven er vi nu klar til at tage skridtet videre for, at kommunerne også kan planlægge med klimaet og bæredygtighed for øje.

Vi har 3 forslag til, hvor der bør sættes ind først.

Vi skal kunne planlægge bæredygtigt

Der er behov for at tænke nyt, når vi planlægger for det åbne land og landdistrikterne. Kommunerne har ønsker om at øge biodiversiteten, planlægge for vedvarende energi og bidrage til den grønne omstilling, men det kræver, at kommunerne får mulighed for at planlægge for bæredygtighed i lokalplanerne.

Med den mulighed vil vi kunne skabe grønne tiltag for mobiliteten fx ved at kunne placere elladestandere over hele landet. Vi vil også kunne stille krav til bestemt beplantning samt pleje heraf, og vi vil kunne stille krav til byggematerialer og CO2-aftryk i vores bygninger.

Det vil alt sammen være tiltag, der gør det muligt for os at tage hånd om den grønne omstilling og den fremtidige udvikling.

Der skal skabes liv i bymidterne

En tendens, som har taget yderligere fart under corona, er, at der handles mere på internettet end i de fysiske butikker. Danskernes nye indkøbsvaner påvirker selvsagt bymidterne, og planlægningen bør derfor tilpasses til den udvikling.

De store ambitioner, der er med biodiversitet skal også ind til bymidterne, så vi får mere livability og grøn transport i byerne og attraktive aktiviteter, som ikke er så afhængige af handelslivet som tidligere.

Vi foreslår derfor, at udviklingen genstartes med fornyet fokus på, hvordan parterne i byerne i fællesskab kan skabe merværdi og lokal forankring til bymidten. Det kan ske med en dansk variant af de såkaldte BIDs (Business Improvement District), hvor kommunerne sammen med de lokale parter i bymidten skal forpligtes til at finde fælles løsninger for at gøre byen mere levende og tiltrække kunder i fællesskab. 

Helt konkret har KL den anke overfor regeringsudspillet, at kommunerne ikke kan lægge de pladskrævende butikker til eks. biludstyr i bymidterne og derfor fortsat har brug for at kunne planlægge med aflastningsområder. I de fleste af aflastningsområderne (18 ud af 25) er der faktisk ikke tale om nye områder, men eksisterende butiksområder som udvides. Det er vigtigt, at der fortsat kan planlægges for pladskrævende butikker og varer uden for bymidterne, så kommunerne ikke skal sige nej til vigtige lokale arbejdspladser, fordi man ikke har butikskvadratmeter til det i bymidten. Og så vi sikrer, at alle kunder har adgang til at købe de varer, de har brug for.

Klagenævnet skal op ad stolen

Endelig er der brug for et gevaldigt fokus på sagsbehandlingstiderne i planklagenævnet. Det er centralt for kommunerne, at sager i planklagenævnet får en effektiv og gennemsigtig behandling. Efter udflytningen af Nævnenes Hus har vi dog oplevet lange sagsbehandlingstider, som giver usikkerhed for kommunerne og de private udviklere. Nogle afgørelser træffes fx så sent, at projekterne når at blive realiseret. Eller også bliver de helt lagt i graven.

Planlægningen af land og by skal skabe rammerne for at kunne leve det gode liv. Det kræver dog, at rammerne tilpasses med fokus på udvikling af landdistrikterne, styrkede muligheder på klimaområdet samt et løft på effektivitet og gennemsigtighed i klagesagsbehandlingen.

Debatindlægget er bragt på Altinget Miljø den 18. juni 2021