28. juni 2021

Debatindlæg: Børneinddragelse styrker vores samfundsmodel

Inddragelse af borgere i, hvad vi vil med vores velfærd, er selve kernen i det kommunale selvstyre. Det er vigtigt, at vi bliver klogere på, hvordan vi kan arbejde med børneinddragelse, og det gør vi blandt andet ved at gøre brug af hinandens erfaringer på tværs af kommunegrænser og forvaltningsområder, skriver KL og Børnerådet i et fælles indlæg.

Af Agi Csonka og Thomas Gyldal Petersen, hhv. formand for Børnerådet og formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Inddragelse af borgere i, hvad vi vil med vores velfærd, er selve kernen i det kommunale selvstyre. Børn er borgere på linje med de voksne, og vi skal tage dem lige så alvorligt, når vi vil skabe bedre og mere borgernære løsninger i kommunerne.  Det betyder også, at vi bliver nødt til at sætte mere fokus på børneinddragelse og udvide vores mind set, så vi ikke alene arbejder for at inddrage (de voksne) borgere, men også inddrager børn som en naturlig del af vores politik og praksis.

Børneinddragelse virker. De kommuner, som arbejder systematisk med børneinddragelse på alle niveauer i organisationen, oplever en markant forbedret kvalitet i kerneydelserne til børn og unge. Børn og unge bidrager med vigtig viden, og når vi reelt inddrager, lytter til og samskaber med børn, styrker vi samtidig medborgerskabet og fundamentet for vores samfundsmodel.

Der er mange eksempler på projekter, hvor konsekvenserne af manglende børne- og ungeinddragelse er til at tage og føle på. En ny skaterbane eller et nyt fritidstilbud, som ikke bliver brugt, fordi de ikke rammer målgruppens behov. Vores pointe er, at børneinddragelse både handler om økonomi, kvalitet og meningsskabelse. 

Stor vilje

Det er et forholdsvis nyt perspektiv at betragte børn og unge som aktive samfundsborgere, der har ret til at få indflydelse på rammerne for deres liv og hverdag, og indtil nu har området ikke været særlig velbelyst.

For første gang er kommunernes arbejde med børneinddragelse blevet kortlagt i en stor undersøgelse lavet af Børnerådet og Oxford Research. Kortlægningen viser en relativt stor forskel i kommunernes modenhed og erfaring med børneinddragelse, men vi ser det som meget positivt, at der i langt de fleste kommuner er stor vilje til at arbejde med at inddrage børn og unge.

Vi har en fælles interesse i at understøtte og styrke dette arbejde, fordi det øger kvaliteten i indsatserne og kvalificerer kommunernes beslutningsgrundlag på arenaer, der handler om børns liv og hverdag. Børneinddragelse handler ikke bare om at spørge børn om, hvad de synes, men at spørge på den rigtige måde og rent faktisk høre godt efter, hvad de svarer, så man kan bruge børnenes input aktivt.

Det er vigtigt, at vi bliver klogere på, hvordan vi kan arbejde med børneinddragelse, og det gør vi blandt andet ved at gøre brug af hinandens erfaringer på tværs af kommunegrænser og forvaltningsområder. Børnerådets rapport Hør godt efter! er et solidt udgangspunkt med anbefalinger og konkrete eksempler fra den kommunale virkelighed. Eksempler, som viser, at reel børneinddragelse er en stor kilde til indsigt og nytænkning, som skaber stor værdi for såvel børn som voksne og vores samfundet som helhed.

Debatindlægget er bragt i Danske Kommuner den 24. juni 2021

Rapport

Rapport Hør godt efter, når børnene taler

Børnerådet sætter med en ny rapport og et inspirerende casekatalog fokus på børneinddragelse i kommunerne.