29. januar 2021

Debatindlæg: Mere sammenhæng og mindre detailstyring

Coronakrisen er en oplagt anledning til at blive skarpere på, hvordan vi sikrer den rette balance mellem lokal frihed og professionel dømmekraft på den ene side og styring og ledelse på den anden, skriver Thomas Gyldal Petersen.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Helsingør, Rebild, Esbjerg og Holbæk. De fire kommuner har grebet regeringens stafet om at frigøre dagtilbud og skoler fra unødvendig styring og kontrol. Nu er de i fuld gang med at overveje, hvordan de kan sætte deres dagtilbud og skoler fri.

Målet er, at ledere og medarbejderes faglighed bliver sat bedre i spil, og at de får mere tid til kerneopgaven: sikre at alle børn trives, udvikler sig og lærer.

I KL følger vi nysgerrigt arbejdet i de fire kommuner. Men det er afgørende for os, at intentionerne om mere lokal frihed, tillid og ansvar kommer til at kunne mærkes i alle 98 kommuner.

For at kunne lykkes med at give alle børn den bedst mulige start på livet, skal rammerne fra Christiansborg være meningsfulde.
Thomas Gyldal Petersen

Det kan de desværre ikke i dag. I en ny undersøgelse fra Lederne svarer to ud af tre kommunale ledere, at der er kommet flere kommunale og statslige krav om dokumentation sammenlignet med for to år siden. Samtidig oplever mere end hver tredje leder i kommunerne, at de har fået mindre rum til at lede og føre politiske beslutninger ud i livet i løbet af de seneste to år.

En understøttende hånd i ryggen

Det kan og skal vi gøre bedre. Der skal være større tillid til, at man lokalt arbejder kvalificeret og engageret med at løse opgaven bedst muligt.

Det betyder ikke, at al styringen helt skal fjernes. Kommunerne har ansvar for at tilbyde skoler og dagtilbud af høj kvalitet. Det indebærer, at forvaltningen skal være en understøttende hånd i ryggen på ledere og medarbejdere i deres arbejde. Og det indebærer, at forvaltningen skal kunne følge kvaliteten, så kommunen og de folkevalgte kommunalpolitikere kan stå på mål for, at alle børn, unge og familier får den nødvendige støtte. 

Det er vigtigt, at også kommunalbestyrelsen tager et ansvaret på sig og udstikker retning og rammer med udgangspunkt i de lokale muligheder og forventninger.

Vi skal lære af coronakrisen

Nogen siger, at alt er blevet sluppet fri i kommunerne under coronakrisen, og at det fungerer meget bedre end tidligere. Den fortælling er ikke rigtig.

Forvaltninger rundt i hele landet har på baggrund af nationale retningslinjer og anbefalinger udstukket præcise rammer for arbejdet i dagtilbud og skoler. Og inden for de rammer har ledere og medarbejdere haft frihed til at finde de gode løsninger. En opgave, der er blevet løst imponerende godt rigtig mange steder.

Coronakrisen er en oplagt anledning til at blive skarpere på, hvordan vi sikrer den rette balance mellem lokal frihed og professionel dømmekraft på den ene side og styring og ledelse på den anden.

Derfor vil KL tage initiativ til sammen med parterne på området at undersøge, hvor der er unødig statslig og kommunal styring på folkeskole- og dagtilbudsområdet – og hvor styring faktisk bidrager til at udvikle kvaliteten.

Samtidig skal vi i kommunerne se indad og fjerne kommunal styring og administration, som ikke skaber værdi for vores børn, unge og deres familier.
Thomas Gyldal Petersen

På skoleområdet har KL allerede givet nogle bud på, hvor vi kan skabe mere lokalt forankret kvalitetsudvikling. Vi foreslår, at Fælles Mål, kvalitetsrapporter og nationale måltal fornyes eller helt afskaffes. På dagtilbudsområdet anbefaler vi bl.a., at der bliver lavet et studie af kvaliteten i danske dagtilbud.

Kommunerne skabt til sammenhæng

Disse forslag og mange andre skal vi debattere på KL’s virtuelle Børn & Unge Topmøde i dag (torsdag d. 28. januar 2021). Her vil lokalpolitikere, forvaltninger, kommunale ledere, børne- og undervisningsministeren og folketingspolitikere mødes for at blive inspireret og inspirere hinanden til, hvordan vi skaber bedre sammenhæng i indsatsen til børn og unge.

Kommunerne er skabt til at støtte børn og unge i deres rejse fra vuggestue og børnehave, til skole og videre i uddannelse og job. Vi er tæt på familierne, kender de lokale forhold og har mange fagligheder samlet.

Men for at kunne lykkes med at give alle børn den bedst mulige start på livet, skal rammerne fra Christiansborg være meningsfulde. I dag udfordrer detaljeret central styring kommunernes mulighed for at skabe fleksible rammer for dagtilbud, skoler og det specialiserede børneområde.

Samtidig skal vi i kommunerne se indad og fjerne kommunal styring og administration, som ikke skaber værdi for vores børn, unge og deres familier.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor den 28. januar 2021