20. december 2021

Debatindlæg: Mere tilsyn hjælper ikke udfordrede skoler

Folkeskoleforligskredsens nye initiativ med en udviklingsliste for at komme udfordrede skoler til undsætning er ikke nok til at løse problemerne. Der bør etableres et nationalt program for løft af skoler, som kan hjælpe skoler og kommuner med at vende udviklingen, før det går skævt.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Det er en kompleks opgave at drive folkeskole. Lærere, pædagoger, skoleledere og kommuner gør hver dag deres bedste for, at børn og unge går glade i skole og kommer glade, dygtigere og mere nysgerrige hjem igen. Men nogle ting kan gøre arbejdet særligt vanskeligt.

Nogle skoler ligger i boligområder, hvor mange familier har svært ved at støtte op om deres børns skolegang. Børnene møder måske op uden madpakke i tasken og kan ikke få hjælp til lektierne derhjemme.

Andre skoler oplever mange skift i ledelsen og medarbejdergruppen. Det skaber ustabilitet og påvirker det faglige niveau på skolen. Nogle skoler oplever flere af den slags udfordringer på én gang. 

Vi skylder vores børn og unge, at de trives, lærer og udvikler sig i skolen – uanset hvor i landet de bor, og hvilken bagage de har med hjemmefra
Thomas Gyldal Petersen

Løsningen har fra Børne- og Undervisningsministeriets side de seneste 15 år været et kvalitetstilsyn. Det indebærer, at der hvert år udpeges skoler, som klarer sig dårligt på en række parametre fx afgangsprøveresultater, trivsel og nationale test. Skolerne laver en handleplan, og de kan få besøg af læringskonsulenter fra ministeriet.

Virker tilsynet? Vi ved det faktisk ikke, for det har underligt nok aldrig været evalueret. Men noget tyder på, at det ikke er et tilstrækkeligt virkningsfuldt værktøj. Trods gode hensigter består det ofte af løsrevne og kortvarige indsatser, og en del skoler bliver udtaget til tilsyn igen og igen, fordi der ikke sker grundlæggende forbedringer. 

Skoler skal have hjælp – ikke pisk

Det kan og skal vi gøre bedre fremover - for alle elever og ikke mindst på de skoler, som i kortere eller længere tid ikke har haft mulighed eller evne til at løse udfordringer godt nok. 

Med den nye aftale om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem er det besluttet at indføre en en udviklingsliste, som skoler kommer på, hvis de viser tegn på, at det ikke går, som det skal. Altså en form for varsling.

Det giver god mening at forsøge at komme problemerne til livs tidligere, end vi gør i dag, og vi anerkender, at tilsyn og lister er det værktøj, man som lovgiver har nemmest ved at trække op af skuffen. Men vi tror ikke på, at en udviklingsliste alene løser problemerne. Der skal andre og mere grundlæggende indsatser til, og vi har et forslag til hvordan. For ofte er der komplekse årsager til, at det går skævt på en skole. Derfor kræver det en grundig analyse af, hvad der er gået galt, og hvad der skal til for at skabe forbedringer på skolen. Og det kalder på en langsigtet indsats.

Hjælp til selvhjælp fremfor løsrevne indsatser

Vi foreslår, at der bliver udviklet et program for løft af skoler.

Her skal vi bygge kapacitet op på skolerne, så vi klæder ledere, lærere og pædagoger på med viden om fx den allerbedste undervisning i dansk og matematik, erfaringer med nye former for organiseringer, samarbejder osv. 

Indsatserne skal tage afsæt i de lokale behov på skolerne og i kommunerne og støtte op om alt det gode, der allerede sker. Er man fx i gang med at kompetenceudvikle medarbejdere med et særligt fokus, skal indsatsen understøtte det. Og så skal vi stå på forskning og viden om, hvad der virker, så vi kan sikre en stabil og god skoleudvikling.

Det er helt oplagt, at den lokale kapacitetsopbygning sker i samarbejde med styrelsens læringskonsulenter, så vi slår vores kræfter sammen om at udvikle skolerne.

Vi håber, at børne- og undervisningsministeren vil tage initiativ til at samle parter og vidensinstitutioner omkring skolen til at drøfte, hvordan vi bedst hjælper udfordrede skoler med at vende udviklingen. Vi skal sammen spænde et sikkerhedsnet ud under de skoler, som oplever udfordringer. Vi skylder vores børn og unge, at de trives, lærer og udvikler sig i skolen – uanset hvor i landet de bor, og hvilken bagage de har med hjemmefra.

Debatindlægget er bragt den 20. december 2021 på Skolemonitor.dk

×

Log ind