07. december 2021

Debatindlæg: Lærere, ledere og kommuner: Vi er nødt til at ændre Fælles Mål for folkeskolen

Folkeskolen løfter ikke alle børn godt nok videre i livet. Derfor er der brug for at gentænke rammerne om folkeskolens indhold, så der kan tages livtag med centrale udfordringer som manglende motivation hos eleverne, praksis- og anvendelsesorienterede elementer i alle fag og en bedre balance mellem boglige og praktisk/kreative fag og fagområder.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, og Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

8 ud af 10 danske børn går i folkeskolen. Men for mange keder sig og udnytter ikke deres fulde potentiale. For mange unge får ikke en ungdomsuddannelse. Og for få oplever, at en erhvervsuddannelse er den rette vej for dem.

Trods mange års løbende justeringer har folkeskolen stadig svært ved at matche alle børn og unges behov og forudsætninger. Men der er desværre ingen snuptagsløsninger. Det kræver solide rammer og brede aftaler med opbakning hele vejen rundt, hvis vi skal nå i mål.

Samtidig ser vi ind i en fremtid med endnu mere teknologi og fokus på bæredygtighed og klima. Det stiller krav til, hvad vi skal lære i folkeskolen, men kalder også på en fælles drøftelse af, hvordan vi bedst fremmer elevernes dannelse, trivsel og faglige udvikling anno 2021.

Hvis vi vil ændre på, hvad eleverne lærer i folkeskolen – og hvordan – er vi nødt til at se på selve undervisningen og dens indhold og de faglige rammer for den.

Hvis vi vil ændre på, hvad eleverne lærer i folkeskolen – og hvordan – er vi nødt til at se på selve undervisningen og dens indhold og de faglige rammer for den.

I Danmark har vi ikke et fast pensum, som alle elever skal igennem. Vi har derimod en tradition for læreplaner, som er samfundets formelle ramme for indholdet af – og forventningerne til – elevernes udbytte af undervisningen.

Med udgangspunkt i læreplanerne har lærerne så ansvar for at tilrettelægge den konkrete undervisning og anvende de metoder og arbejdsformer, der passer bedst til de overordnede mål i forhold til den enkelte klasse og den enkelte elev.

I dag hedder læreplanerne Fælles Mål. De beskriver i tjeklisteform, hvad undervisningen skal bestå af. Dermed bliver undervisningen og elevernes udbytte af den indsnævret, så fokus primært er på viden og færdigheder, der kan evalueres i testform, frem for brede, selvstændige kompetencer, som både klæder eleverne på i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet og fremmer deres dannelse til borgere i et demokratisk samfund.

Fælles forslag om ny læreplansramme

De nuværende Fælles Mål er blevet til med begrænset inddragelse af skolens professionelle, og derfor mangler der både vigtige perspektiver og praksisviden, men også ejerskab til rammen om undervisningen hos de lærere, der skal føre den ud i livet og hos de ledere, der skal understøtte, at det sker. Samtidig giver Fælles Mål dårlige betingelser for fordybelse og variation og inddragelse af eleverne i undervisningen. Det skal vi have lavet om på.

Derfor foreslår vi – lærere, ledere og kommuner – i fællesskab en ny læreplansramme. Den skal formuleres bredt for at indfri fagenes formål og understøtte lærernes arbejde med elevernes alsidige udvikling. Vi skal ikke sænke ambitionsniveauet, men der er behov for at reducere i bredden for at få større dybde. De meget omfattende mål har betydet, at undervisningen springer fra emne til emne uden tid eller mulighed for at gå i dybden. Vi er optaget af, at der i stedet skabes rum for en mere undersøgende, fordybende og anvendelsesorienteret undervisning. Både fordi det fremmer elevernes kompetencer i forhold til kreativitet, problemløsning, samarbejde mv., som vil være vigtige for både eleverne og samfundet i fremtiden, og fordi det bl.a. kan være løsningen på udfordringerne med inklusion.

Et nyt læreplansinitiativ er også en oplagt anledning til at se på balancen mellem de boglige og praktisk/kreative elementer og arbejdsformer i fagene i folkeskolen. Og så ved vi fra forskningen, at personlige og sociale kompetencer har meget stor betydning for elevernes muligheder senere i livet, men de er stort set fraværende i de nuværende mål. Så det skal også indgå.

Bred politisk opbakning er nødvendig

Det tager tid, hvis vi vil ændre indholdet af måden, vi underviser på. Vi foreslår en 7-årig proces. Det lyder måske af meget – men ikke desto mindre er det helt nødvendigt. For først skal vi bruge grundig tid på at inddrage alle dem, hvis hjerte banker for skolen. Vi skal diskutere, hvilken skole vi gerne vil have og hvilke udfordringer, vi står med. Dernæst foreslår vi, at der nedsættes en kommission, som skal se på, hvad skolen for fremtiden skal undervise i, på hvilken måde og hvad eleverne skal have ud af den. På baggrund af kommissionens rapport skal arbejdsgrupper tegne de nye læreplaner og så – og det er næsten det vigtigste – skal vi have god tid til udmøntning og forandring. Der skal være mulighed for en løbende afprøvning på skoler og i kommuner i de 7 år, som følges af forskning, så vi løbende kan evaluere og tilpasse.

Alt det her kræver bred politisk opbakning. Folkeskolen har tidligere lidt under skiftende politiske vinde. Når en ny minister har sat sig på taburetten, er kursen lagt om. Dét gavner ikke vores fælles skole og elevernes mulighed for at lære og trives. Nu samles vi om at løse folkeskolens udfordringer, og det kræver, at alle parter samarbejder om at finde løsninger – og holder fast i den retning, der sættes.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 7. december 2021

×

Log ind